Rap i verdens brændpunkter

I de følgende afsnit er der idéer til en musikalsk rejse til Syrien og Senegal, udforskning af musikcensur samt idéer til at vække elevernes retfærdighedsfølelse og inddrage deres egen kreativitet ud fra FN’s Verdensmål.

Refugees of rap – syrisk rap

Verdensmål 4 og 10

”Vi prøver at få musikken til at overdøve lyden af had”, sådan siger de to brødre Yaser og Mohamad Jamous, der er en del af gruppen Refugees of rap. Find interviewet i Luxembourg Times.

Deres oprindelsesland er Syrien, de er opvokset i en flygtningelejr og måtte flygte til Frankrig i 2013. Et uddrag fra et BBC-program fra 2010 viser, hvordan der midt i konfliktfyldte samfundsforhold findes begejstrede fans, der opfører sig som unge fans gør mange andre steder i verden. Det er en del af det fascinerede ved historien. Find programmet på Youtube.

I arbejdet med den syriske rap opnår eleverne kendskab til de værkinterne parametre instrumentation og form samt analysen af sammenhæng mellem tekst og musik. Instrumentationen åbner for kendskabet til traditionelle karakteristika for rapmusik og instrumenter og sangteknik fra den arabiske musikkultur. Ved at sammenligne dem kan man både få øje på noget, eleverne kender, og noget nyt i en genkendelig ramme.

Mustaf – senegalesisk rapper

Verdensmål 4 og 16

”Musikken kender ingen grænser” siger den senegalesiske rapper Mustaf. Find interviewet her på Youtube.

Mustaf er medlem af en griot-familie, der i den vestafrikanske musikkultur er en slægt af musikere. Kulturen er en håndsværkstradition, der gives videre i generationer. Grioten var før i tiden den, der fortalte om aktuelle samfundsforhold – som den vestlige skjald, der rejste rundt og sang for folk om, hvad der rørte sig i samfundet.

Mustaf bruger rappen som redskab til at fortælle om uretfærdigheder og uligheder i sin verden – en forstad til Dakar i Senegal. Hvad får Mustaf ud af sin appel i et land uden stærke institutioner, og i hvilken grad bør den globale verden tage ansvar?

Musikcensur og demokratisk dannelse

Verdensmål 10 og 16

Organisationen Freemuse har siden 2018 dokumenteret 92 sager om artistiske krænkelser af rappere i verden. I arbejdet med musikcensur opnår eleverne en øget omverdensforståelse og får mulighed for at debattere, hvordan musikkultur kan spille en rolle i den demokratiske proces. Du kan læse mere på freemuse.org.

Der findes inspirerende læsning i en rapport fra det nu nedlagte Center for kultur og udvikling (CKU) og på sitet verdensmusikbanken.dk, hvor man kan læse om musikkulturer, der bliver udsat for undertrykkelse i hele verden.

Egen rap og Rapolitics.dk

Verdensmål 4

Den praktiske og innovative del af musikfaget kan komme i spil ved, at eleverne i grupper selv skriver og udfører en rap – f.eks. om noget, de gerne vil protestere imod. Her bringes rappen i fokus som et formidlingsredskab, en debat om den demokratiske mulighed for at få sin stemme hørt, og eleverne konfronteres direkte med deres omverdensforståelse i mødet med unge fra andre dele af verden.

Der er gode muligheder for at styrke udblikket ved at få besøg af unge mennesker, der er flygtet fra deres hjemsted og gerne vil fortælle om det. Via foreningen Rapolitics kan man booke et foredrag eller en workshop f.eks. en ”rap-workshop om det kreative refleksionsrum og om at være flygtning”. Læs mere på rapolitics.dk.