Sådan kan du som lærer bruge de nationale test

Et evalueringsværktøj

De nationale test måler elevernes faglige niveau inden for de områder i fagene, der testes i. Testene kan bruges til at undersøge, om elever, klassen og/eller grupper har faglige styrker og svagheder inden for disse områder i fagene.

Når den enkelte elev har gennemført flere test i det samme fag, kan resultaterne fra de enkelte testforløb sammenlignes. Det bliver hermed muligt at vurdere elevens og klassens faglige progression inden for de områder, der testes i.

Resultaterne fra de nationale test kan indgå i den samlede faglige vurdering af dine elever og dine klasser sammen med din øvrige viden om eleverne og klasserne. Som lærer får du igennem et testresultat fra de nationale test ikke en detaljeret faglig viden om den enkelte elev, som kan stå alene.

De nationale test er et supplement til de øvrige evalueringsværktøjer, du anvender til faglig evaluering af dine elever og elevgrupper. Resultaterne fra de nationale test er velegnede til at give overblik over, hvilke elever og elevgrupper der særligt har brug for faglig udredning. Testene kan også bidrage til at fokusere vejlederes indsatser for særligt udfordrede eller dygtige elever og på den baggrund støtte klasser fagligt.

Pædagogisk brug af den nationale test i fysik/kemi

Den obligatoriske nationale test i fysik/kemi skal gennemføres på 8. klassetrin. Testen i fysik/kemi afdækker følgende tre profilområder:

• Energi og energiomsætning
• Fænomener, stoffer og materialer
• Anvendelse og perspektiv

De tre profilområder svarer ikke direkte til færdigheds- og vidensområderne i Fælles Mål for fysik/kemi, men der er tæt kobling mellem det faglige indhold, som testes inden for de tre profilområder, og færdigheds- og vidensområderne.

En elev, der får et testresultat i de laveste resultatkategorier, vil med stor sandsynlighed være fagligt udfordret i faget fysik/kemi. Om elevens udfordringer i fysik/kemi er størst inden for Energi og energiomsætning, Fænomener, Stoffer og materialer eller Anvendelse og perspektiv kan ikke læses direkte ud af testresultatet.

For at anvende resultatet fra de nationale test didaktisk og tæt på eleven, er det derfor nødvendigt at supplere resultatet fra testen med viden fra andre evalueringsværktøjer, der kan give en faglig afdækning af elevens delfærdigheder og samlede kompetencer, som læreren kan handle på. Herefter kan læreren igangsætte målrettede indsatser, der understøtter elevens behov.

Læreren kan også ved enkelte elever supplere resultatet fra testen ved at se på, hvordan eleven har besvaret opgaverne i testen.

Case: Fysik/kemi

Herunder beskrives eksempler på, hvordan testen i fysik/kemi konkret kan anvendes pædagogisk på skolen, når den sættes i spil sammen med andre evalueringsværktøjer.

Inddragelse af nationale test i fysik/kemi i skolens årsplanlægning

I 8. klasserne på en skole skal eleverne tage den obligatoriske test i fysik/kemi i foråret. I årsplanlægningen har fysik/kemi-lærerne gjort plads til, at eleverne gøres fortrolige med testens opgavetyper og brugerflade, ved at de tager den frivillige test i fysik/kemi i efteråret, før den obligatoriske test tages i foråret. Desuden har skolens ledelse planlagt at indkalde skolens naturfagsvejleder til et opfølgningsmøde på den obligatoriske test i fysik/kemi. Det giver fysik/kemi-lærerne mulighed for sammen at følge op på de tiltag, der besluttes efter analyserne af testresultaterne.

Den frivillige test i fysik/kemi

I efteråret tager eleverne måske den frivillige test i fysik/kemi, eller dele af den. Eleverne løser den frivillige test og får på den måde mulighed for sammen og i klassen at tale om opgavetyperne, nervøsitet, og hvad de kan gøre, hvis de går i stå eller ikke kan svare på en opgave.

Den obligatoriske test i fysik/kemi

I foråret tager eleverne den obligatoriske test i fysik/kemi. Skolen har planlagt, at fysik/kemi-lærerne sammen med skolens naturfagsvejleder på et opfølgende møde skal undersøge, om der er noget i årgangens testresultater, der kræver særlig opmærksomhed i forhold til lærernes øvrige evalueringer i klasserne. Lærerne vil i forbindelse med opfølgningen på testene også inddrage viden fra lokale testresultater, samt forskellige skriftlige og mundtlige elevproduktioner- og observationer i klasserne.

Lærere og naturfagsvejleder drøfter testresultaterne på opfølgningsmøde

På opfølgningsmødet viser det sig, at der i en af 8. klasserne er en høj andel af meget dygtige elever, mens der i de to andre 8. klasser er en forholdsvis stor andel af elever, der præsterer under middel.

Lærerne og naturfagslederen beslutter, på baggrund af resultaterne fra de nationale test og den øvrige viden lærerne har om klassernes faglige niveau i fysik/kemi, at der i den kommende tid skal holddeles i fysik/kemi-timerne, ligesom 8. klassernes ”Studietid” inddrages til at understøtte undervisningen.

Studietiden

På skolen har eleverne en lektions ”Studietid” på 8. årgang. I forbindelse med opfølgningen på de nationale test besluttes det, at der i studietiden skal være fokus på, at eleverne kommer til at arbejde med:

• Små digitale simuleringer, der kan understøtte fagets genstandsfelter – herunder emner om syre og baser samt energi og energiomsætninger.
• At se visuelle videoer/animationsprodukter, hvor der er fokus på naturfaglige emner, der omhandler energi og energiomsætning.
• At gennemgå tekster fra naturfaglige blade og magasiner, der beskæftiger sig med bæredygtig energiproduktion.

Holddeling

På baggrund af elevernes testresultater inddeles eleverne i to hold. Hold 1 består af elever med resultater i kategorierne ”Under gennemsnittet” og ”En del under gennemsnittet”, mens hold 2 består af elever, der har resultater i kategorierne ”Gennemsnittet”, ”Over gennemsnittet” og ”En del over gennemsnittet”. Holddelingen vil foregå i to lektioner om ugen i fire uger.

Overordnet undervises der i samme emne, ”Energi”, på begge hold. Undervisningen tilpasses og differentieres på baggrund af elevernes styrker og udfordringer, ud fra den viden lærerne har om elevernes faglige niveau i fysik/kemi. Lærernes viden om elevernes faglige niveau er baseret på resultaterne fra de nationale test og andre supplerende testredskaber.

Hold 1 vil blandt andet arbejde med at analysere billeder af forskellige hverdagssituationer, hvor energi anvendes. Ud fra billederne skal eleverne bestemme energiformerne og de energiomsætninger, der illustreres på billederne. Eleverne på hold 1 skal samtidig lave undersøgelser i undervisningen, der understøtter viden om energiomsætninger og energibevarelse. Hold 2 vil i samme periode arbejde med forskellige materialers energieffekt og undersøgelser, der i planlægningen understøttes af 5E-modellen, hvor lærerens evaluerende indsatser tilpasses elevernes niveau (læs mere om 5E-modellen på her).

Opfølgning             

Efter de fire uger følges der op på undervisningen sammen med naturfagsvejlederen, og ud fra elevernes faglige udbytte vurderes det, om der er brug for yderligere tiltag i forhold til enkelte elever eller faglige tematikker inden for fysik/kemi.

Til at evaluere på elevernes læringsudbytte har lærerne udarbejdet en faglig test af 30 minutters varighed, hvor eleverne skal give korte tekstsvar. Den faglige tests indhold svarer til det faglige indhold, der er gennemgået de seneste fire uger.