Sådan kan du som lærer bruge de nationale test

Et evalueringsværktøj

De nationale test måler elevernes faglige niveau inden for de områder i fagene, der testes i. Testene kan bruges til at undersøge, om elever, klassen og/eller grupper har faglige styrker og svagheder inden for disse områder i fagene.

Når den enkelte elev har gennemført flere test i det samme fag, kan resultaterne fra de enkelte testforløb sammenlignes. Det bliver hermed muligt at vurdere elevens og klassens faglige progression inden for de områder, der testes i.

Resultaterne fra de nationale test kan indgå i den samlede faglige vurdering af dine elever og dine klasser sammen med din øvrige viden om eleverne og klasserne. Som lærer får du igennem et testresultat fra de nationale test ikke en detaljeret faglig viden om den enkelte elev, som kan stå alene.

De nationale test er et supplement til de øvrige evalueringsværktøjer, du anvender til faglig evaluering af dine elever og elevgrupper. Resultaterne fra de nationale test er velegnede til at give overblik over, hvilke elever og elevgrupper der særligt har brug for faglig udredning. Testene kan også bidrage til at fokusere vejlederes indsatser for særligt udfordrede eller dygtige elever og på den baggrund støtte klasser fagligt.

Pædagogisk brug af de nationale test i dansk, læsning

De obligatoriske nationale test i dansk, læsning gennemføres på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. Testene i dansk, læsning afdækker tre profilområder:                  

• Sprogforståelse
• Afkodning
• Tekstforståelse

De tre profilområder svarer til tre af færdigheds- og vidensområderne i kompetenceområdet læsning i Fælles Mål for dansk.

En elev, der får et testresultat i de laveste resultatkategorier, vil højst sandsynligt være fagligt udfordret i læsning. Om elevens læseudfordringer er størst inden for afkodning, sprogforståelse eller tekstforståelse kan ikke læses direkte ud af testresultatet. Det fremgår heller, hvorvidt eksempelvis afkodningsvanskeligheder bunder i vanskeligheder med skriftens lydprincip for enkeltbogstaver, skriftens lydprincip for bogstavfølger, skriftens betydningsprincip eller ordspecifikke stavemåder.

For at anvende resultatet fra de nationale test didaktisk og tæt på eleven, er det derfor nødvendigt at supplere resultatet fra testen med viden fra andre evalueringsværktøjer, der kan give en faglig afdækning af elevens delfærdigheder og samlede kompetencer, som du kan handle på. Herefter kan der igangsættes målrettede indsatser, der understøtter elevens behov.

Du kan også ved enkelte elever supplere resultatet fra testen ved at se på, hvordan eleven har besvaret opgaverne i testen.

Case: Dansk

Herunder beskrives eksempler på, hvordan testen i dansk, læsning konkret kan anvendes pædagogisk på skolen, når den sættes i spil sammen med andre evalueringsværktøjer.

Inddragelse af nationale test i dansk, læsning i skolens årsplanlægning

I foråret skal eleverne i 4. klasse på en skole gennemføre den obligatoriske test i dansk, læsning. I årsplanlægningen har dansklærerne gjort plads til, at eleverne gøres fortrolige med testens opgavetyper og brugerflade, ved at de tager den frivillige test i efteråret, før den obligatoriske test tages i foråret.

Desuden har ledelsen, som en del af arbejdet med evaluering, indkaldt skolens dansklærere og læsevejledere til læsekonference som opfølgning på den obligatoriske test. Dansklærerne har også givet plads i årsplanlægningen til, at der kan følges op på de tiltag, der besluttes på læsekonferencen.

Den frivillige test i dansk, læsning

I efteråret tager eleverne måske også den frivillige test i dansk, læsning - eller dele af den. Eleverne løser den frivillige test og får på den måde mulighed for at tale sammen i klassen om opgavetyperne, testnervøsitet, sværhedsgrad, hvad de kan gøre, når de går i stå/ ikke kan svare. De kan også tale sammen om de erfaringer, de gjorde sig i 2. klasse, da de blev testet sidst.

Den obligatoriske test i dansk, læsning

I foråret tager eleverne den obligatoriske test, og dansklærerne vil efterfølgende med udgangspunkt i blandt andet testresultatet for hele årgangen sammen med skolens læsevejleder og skoleledelsen på læsekonferencen undersøge, om der er noget i resultaterne, der kræver særlig opmærksomhed, når det sættes i relation til lærernes øvrige evalueringer i klasserne. Lærerne vil derfor inddrage viden fra lokalt og/eller kommunalt besluttede læsetest, samt forskellige skriftlige og mundtlige elevproduktioner og observationer i klasserne m.m..

Læsekonferencen

På denne årgang er der i en af klasserne en høj andel af meget dygtige elever, mens der i de to andre klasser er en forholdsvis stor andel af elever, der ligger lavt i testresultaterne. Desuden konstateres det, at en del af eleverne, der viser vanskeligheder med læsning, også er præget af manglende læseglæde/motivation.

På læsekonferencen besluttes det, at der i den kommende tid skal holddeles i nogle af timerne i dansk. Her anvendes resultaterne fra de nationale test som et supplement til andre evalueringer, der er brugt til at afdække de konkrete faglige udfordringer, eleverne har. På baggrund af det samlede billede af eleverne tilpasses undervisningen på holdene til elevernes læseundervisningsbehov.

Holddelingen vil foregå to moduler om ugen i tre uger, ligesom skolens læsebånd inddrages. To elever på årgangen bliver vurderet til at skulle udredes yderligere af læsevejlederen, da eleverne viser tegn på ordblindhed.

Læsebåndet

På skolen er der læsebånd for alle klasser hver tirsdag og torsdag morgen i 30 minutter, og det besluttes, at lærerne i læsebåndet vil have øget fokus på at være tydelige over for eleverne, så de ved:

• Hvor de skal sidde og arbejde
• Hvor længe de skal arbejde
• Hvad de skal
• Hvorfor de skal gøre det (læseformålet for arbejdet)
• Hvordan de skal gøre det (eksempelvis gennem konkrete før-, under- og efterlæseaktiviteter), herunder tydelig stilladsering tilpasset elevernes læsekompetencer

Holddeling

Eleverne inddeles på tre hold, og læseundervisningen tilpasses elevernes styrker og udfordringer i læsning ud fra den viden, læreren har om eleverne. Overordnet undervises der i samme emne på de tre hold som planlagt i danskfaget, men med særligt fokus på læsning. Undervisningen tilpasses eleverne, således at den eksempelvis understøtter nogle elevers behov for at øge deres læsehastighed, og andre elevers behov for at øge deres ordforråd/sprogforståelse. For de dygtigste elevers vedkommende kan der fokuseres på supplerende læsning og øgede krav i supplerende elevproducerede åbne opgaver.

Opfølgning

Efter de tre uger følges der op på undervisningen sammen med læsevejlederen, og ud fra elevernes faglige udbytte vurderes det, om der er brug for yderligere tiltag i forhold til enkelte elever.