Artikel

Opdag tegn på mistrivsel hos elever

Her kan du læse om, hvordan du kan opdage og tidligt tage hånd om mistrivsel gennem inddragelse af elever og familier.

Det er altid vigtigt, at skolerne har fokus på at opdage og håndtere trivselsmæssige udfordringer hos eleverne. Den vigtigste viden om elevernes trivsel kommer fra eleverne selv, og det er vigtigt at være opmærksom på, at børn og unge kan føle utryghed over noget, som voksne oplever som bagateller.

De forældre, lærere og pædagoger, der er tættest på eleverne i hverdagen, vil være dem, der kan se de første tegn på forandringer og begyndende mistrivsel hos eleverne. Men da det er ikke altid er let at spotte tegn på mistrivsel, er det væsentligt med en skærpet opmærksomhed fra skolens side.

Generelle tegn på elevers mistrivsel

Mistrivsel kan komme til udtryk på forskellig vis hos eleverne. Ifølge Psykiatrifonden kan typiske adfærdsmæssige, psykiske og fysiske tegn på mistrivsel være:

Adfærdsmæssige tegn:

  • Aggressioner
  • Svært ved at kontrollere impulser
  • Svært ved at etablere sociale kontakter
  • Stort fravær i skolen
  • Svært ved at koncentrere sig
  • Indgår i mobberelaterede situationer
  • Har mange konflikter med andre børn
  • Opsøger uforholdsmæssig meget voksenkontakt
  • Trækker sig fra andre børn og sociale fællesskaber

Psykiske tegn:

  • Tristhed
  • Føler sig misforstået
  • Svært ved at bearbejde følelser og impulser på en god måde
  • Ensomhed
  • Skyldfølelse
  • Angst og bekymring

Fysiske tegn:

  • Stor uro
  • Hovedpine
  • Mavepine og kvalme
  • Søvnbesvær
  • Appetitændringer
  • Kraftig reaktion på småskader

Nogle elever kan have andre, mere skjulte, udtryk for deres mistrivsel, som det umiddelbart kan være sværere at spotte, fordi eleverne har udviklet strategier, hvor de tilpasser sig og ikke gør opmærksomme på sig selv. Det er svært, men vær også opmærksom på at spotte disse elever.

Opdag mistrivsel i tide

Der findes en række redskaber til systematisk at vurdere elevernes trivsel, der anvendes i skolens generelle trivselsarbejde for at sikre, at der ikke er elever i mistrivsel, som overses. Skoler og kommuner benytter forskellige redskaber i dette arbejde, eksempelvis Trivselslinealen, Trivselshjulet, Skolesundhed.dk mv.

Redskaberne kan anvendes af læreren og i samarbejde med skolens ressourcepersoner eller sundhedsplejerske. Klasseteamet kan finde inspiration i disse redskaber til at opbygge sin egen lokale systematik og praksis.

Reagér på bekymring om mistrivsel

Skolens pædagogiske personale skal altid reagere på bekymring om mistrivsel hos en elev. Ved mistanke om at en elev ikke trives, kan kollegaer og ledelse inddrages i overvejelser over, hvad man observerer som bekymrende hos eleven, samt hvad der bør iværksættes i skolen og i kontakten med hjemmet. Overvej blandt andet:

  • Har eleven brug for færre hjemmeopgaver eller hjælp til at få lavet sine lektier?
  • Har eleven behov for hjælp til at indgå i gruppearbejde eller brug for at arbejde sammen med nogle bestemte klassekammerater, når der løses opgaver i fællesskab?
  • Trænger eleven til lidt ekstra omsorg og tid til samtale med en lærer eller pædagog, som eleven har en særlig god relation til?

Hvis der ikke ses tegn på bedring for eleven, på trods af de støttetiltag der iværksættes i skolen, så bør skolens ledelse inddrages med henblik på inddragelse af ressourcepersoner og PPR, således at eleven kan få den hjælp, der er brug for. Ved fortsat mistrivsel, eventuelt som følge af forhold i hjemmet, er det ligeledes vigtigt at være opmærksom på lærere og pædagogers skærpede underretningspligt.

Lyt til eleverne

Foruden observationer af elevernes tegn på mulig mistrivsel, er det vigtigt at give plads og tid til at lytte til elevernes egne perspektiver på deres situation. De kan være bekymrede eller føle angst over situationer, som de voksne måske ikke tillægger samme betydning, eller over uvante lokale eller globale situationer.

Det kan for eksempel ske igennem en struktureret elevsamtale eller -interview, hvor eleven får mulighed for selv at give sit syn på eventuelle trivselsudfordringer og –løsninger (find et eksempel på gennemførsel af elevinterview om trivsel i artiklen Inspiration til børnesamtalen - erfaringer fra Barnets Stemme).

Inddrag forældrene

Det tætte skole-/hjemsamarbejde igennem forældremøder og –samtaler og anden kommunikation er særligt vigtigt at prioritere i arbejdet med at håndtere mistrivsel.

Ligesom det er vigtigt at lytte til elevernes perspektiv på situationen, så er det også vigtigt at inddrage forældres perspektiver på mulige udfordringer og løsninger. Det er vigtigt i samarbejdet, at skolen ikke har færdige forklaringer eller løsninger klar på forhånd, men at forældrene i stedet inviteres ind i dialogen om, hvad der er det bedste for deres barn. Det kan være en svær samtale at tage, men en åben og respektfuld dialog er et godt afsæt for en god håndtering.

Forebyg mistrivsel

Skoleledelser og skolebestyrelser bør sætte de forebyggende trivselsindsatser på dagsorden generelt i skolens hverdag og opfordre til samarbejde om elevers trivsel mellem lærere, pædagoger, ressourcepersoner og sundhedspleje. Elevråd bør inddrages i forhold til at skabe nye trivselsfremmende initiativer, der tager højde for elevernes behov.

I klasseteamet bør lærere og pædagoger prioritere forebyggende og fællesskabende indsatser, der er målrettet deres konkrete elever, og opfordre til nye veje til at fremme elevernes trivsel gennem samarbejde med klassens kontaktforældre.

Det vigtigste i denne situation er at holde fokus på elevernes trivsel ved at inddrage og lytte til deres perspektiver og skabe et trygt rum i skolens hverdag.

Læs mere om elevers trivsel og mistrivsel

Læs mere om fremme af elevtrivsel

Forandringer kan påvirke elevernes trivsel

Da Covid-19 pandemien gjorde sit indtog i Danmark, oplevede elever landet, hvordan deres vante hverdag forandrede sig i både i skolen, fritiden og derhjemme. Nedlukningen havde stor indflydelse på elevernes trivsel, ligeså vel som tilbagevenden til almindelig skolegang også var udfordrende.

Undersøgelser på baggrund af krisen peger generelt på, at de trivselsmæssige konsekvenser hos eleverne kan være langsigtede.

Coronakrisens konsekvenser for elevernes trivsel

En undersøgelse blandt elever i 3. til 9. klasse i seks af landets kommuner peger på, at under lukningen af skolerne i foråret 2020 savnede eleverne deres normale hverdag og vennerne. Knap en femtedel af eleverne følte sig ensomme. En tredjedel af eleverne følte sig desuden usikre på, hvordan de klarede sig fagligt i forbindelse med fjernundervisningen, og knap en femtedel var uenige i, at de klarede sig godt med den undervisning, der blev gennemført. Mange elever gav udtryk for en bekymring for, at de selv, eller dem de holdt af, ville blive smittet med sygdommen (Wistoft & Qvortrup 2020; Qvortrup & Christensen 2020).

Erfaringer fra praksis på skoler landet over viser det samme billede af coronakrisens konsekvenser for den brede gruppe af elevers trivsel. Desværre tyder det også på, at krisen virker som en katalysator, der gør udsatte elever endnu mere udsatte: Ensomme elever bliver mere ensomme, elever med læringsvanskeligheder kommer mere bagud i skolen, og familier med manglende ressourcer bliver endnu mere udsatte. Samtidig viser det sig også, at coronakrisen skaber en ny udsathed, hvor børn og unge, der ikke var udsatte før krisen, risikerer at blive udsatte ved at opleve social og psykisk mistrivsel (Egmontfonden 2020).

Udfordringer med elevers mistrivsel er således alvorlige, og desværre ser det ud til at Covid-19 kommer til at påvirke elevernes liv i lang tid. Der er derfor behov for en skærpet opmærksomhed på skolerne i forhold til at understøtte alle elevers trivsel.

Referencer

Egmontfonden (2020). Analysenotat om coronakrisens betydning for udsatte børn og unge. København: Egmontfonden. København: Nationalt Center for Skoleforskning

Qvortrup & Christensen (2020). Tro på egne evner og mestringsoplevelse. København: Nationalt Center for Skoleforskning

Wistoft & Qvortrup (2020). Trivsel om mental sundhed – hjemmeskole under corona-krisen.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.