Historie hhx – inspiration til virtuel undervisning - Historie - HHX

Digitale ressourcer

Da den fysiske undervisning lukkede ned som følge af covid19-epidemien, implementerede gymnasieskolerne en række forskellige digitale kommunikations- og samarbejdsplatforme (Teams, Zoom, Google Meet, OneNote etc.) til at afholde virtuel undervisning med. Disse kommunikations- og samarbejdsplatforme bruger lærerne fortsat, når det under særlige omstændigheder er nødvendigt at undervise eleverne virtuelt.

De digitale ressourcer, som findes på denne side, er primært tænkt som et idékatalog til den virtuelle undervisning, og de digitale ressourcer udmærker sig ved relativt nemt at kunne integreres i den enkelte lærers virtuelle praksis, uafhængigt af gymnasieskolernes forskellige kommunikations- og samarbejdsplatforme.

Idékataloget består således af relevant og tilgængeligt digitalt undervisningsmateriale og af forskellige webbaserede lærings- og produktionsværktøjer, som både lærere og elever ganske nemt kan bruge i den virtuelle undervisning. De digitale ressourcer kan selvfølgelig også bruges i den fysiske undervisning, hvis man ønsker at arbejde mere IT-didaktisk med stoffet.

Til sidst nævnes et par overvejelser om virtuel didaktik, samt en række forslag til forskellige virtuelle, digitale og interaktive læringsaktiviteter.

Digitalt materiale til historieundervisningen

History-to-go – digitalt og didaktiseret undervisningsmateriale, der er udviklet af Arbejdermuseets skoletjeneste og indeholder forskellige temaer og historiefaglige begreber.
Kilderne.dk – omfattende digital ressourcebank med særligt fokus på historiefaglig kildekritik, udviklet af Rigsarkivet – her er virkelig meget inspiration at hente.
De uønskede – digitalt og temabaseret undervisningsforløb om sterilisation og kastration af ”åndsvage” i et danmarkshistorisk perspektiv, udviklet af Rigsarkivet.
Dødsstraf og retten til liv – digitalt undervisningsmateriale om den sidste henrettelse i Danmark for forbrydelser begået i fredstid udviklet af Rigsarkivet. Mulighed for at arbejde specifikt metodisk med temaet som introduktion til historiefaget i 2.g – eller som et kort undervisningsforløb i 3.g.
Uddannelse – digitalt undervisningsmateriale udviklet af Rigsarkivet, der kan anvendes som introduktion til historiefaget eller som et forløb, der rummer muligheder for at diskutere karrierelæring i et historisk perspektiv.
Kampen om retten til det gode arbejdsliv – digitalt undervisningsmateriale udviklet af Learnsome, der tematiserer danskernes arbejdsvilkår i forskellige tider, deres rettigheder, pligter og organiseringer. Materialet indeholder en didaktiseret forløbsbeskrivelse med forslag til kilder og opgaver.
Aargang 0 – digitalt og didaktiseret undervisningsmateriale, der er udviklet af Statens arkiver og som indeholder både kilder og fremstillinger.
Aldrig mere – digitalt undervisningsmateriale udviklet af Batavia/Digitea for Børne- og Undervisningsministeriet til belysning af Holocaust og andre folkedrab.
Folkedrab – digitalt undervisningsmateriale fra DIIS, der både består af kilder og fremstillinger til arbejdet med forskellige folkedrab.
Historielab – omfattende digitalt undervisningsmateriale udviklet af Nationalt videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, der består fremstillinger, kilder, opgaveforslag og quizzer.
VUCdigital – digitalt undervisningsmateriale om temaet ”Samfund, familie og individ i Danmark” udviklet af et produktionsfællesskab af otte VUC-institutioner, der kan bruges til at træne grundlæggende historiefaglig metodebevidsthed og metodekendskab.
Historiegaming – digitalt materiale til historiefagligt arbejde med computerspil, der primært består af fremstillinger og analyser.
Dansk Vestindien – kilder til historien – omfattende digital kildesamling udviklet af Rigsarkivet til belysning af Danmarks kolonihistorie.
Danmarkshistorien – omfattende digital materialesamling fra Aarhus Universitet, der både består af kilder og fremstillinger, quizzer og videoer til arbejdet med Danmarks historie.
Hist2rie – frit tilgængeligt kildemateriale i tilknytning til historiebøgerne fra forlaget Frydenlund.
Bogens hjemmeside – frit tilgængeligt kildemateriale og forslag til opgaver i tilknytning til historiebøgerne fra forlaget Columbus.
Computional thinking – frit tilgængelig udgivelse fra forlaget Systime. Historieeksemplet i udgivelsen handler om Romerriget, men kapitlet kan sagtens bruges som teknisk inspiration til at arbejde med computional thinking i relation til andre historiefaglige emner.

Digitale læringsteknologier til historieundervisningen

Digitale produktionsværktøjer til historieundervisningen – fx til elevproduktion af podcasts, computerspil eller multimodale websites

Virtuel didaktik

Det er naturligvis vigtigt, at man som lærer tænker og rammesætter sin virtuelle undervisning didaktisk, før man vælger, hvilke digitale ressourcer og værktøjer, man vil gøre brug af. Den didaktiske tænkning kan fx gøres i relation til følgende punkter:

1) Varigheden af den virtuelle undervisning (er der tale om enkelte lektioner eller længerevarende forløb)

2) Formen på den virtuelle undervisning (synkron/asynkron, individuel/gruppe, projektforløb, orienteringsløb etc.)

3) Interaktionsmulighederne i den virtuelle undervisning:

mellem læreren og den enkelte elev
mellem læreren og elever (gruppe- og klasseniveau)
mellem eleverne

4) Evalueringsformerne i den virtuelle undervisning (fx i forhold til læringsmål, progression, elevprodukter, elevdeltagelse, ’hvornår’ evalueres ’hvad’ af ’hvem’ – og ’hvordan’, summativt/formativt).

Virtuelle, digitale og interaktive læringsaktiviteter

Skriftlighed: Eleverne besvarer en skriftlig opgave, som afleveres digitalt til læreren. Eleverne har mulighed for interaktion med læreren i afgrænsede perioder via mail, digitale platforme eller mobilopkald – fx i forbindelse med den skemalagte undervisning.
Mundtlighed: Eleverne holder virtuelle oplæg for læreren eller for hinanden – fx synkront i breakout-rooms, i virtuelt plenum eller asynkront via upload af screencasts eller andre videoformater til en privat eller skjult YouTube-kanal.
Problemorienterende tilgange: Eleverne arbejder med dagens tekster (fx et kapitel i en fremstilling og/eller en kildetekst), som bearbejdes individuelt ved at opstille 2-3 historiefaglige problemstillinger, der besvares og derefter formidles via en fælles padlet eller i Docs, så elevernes arbejde og udbytte synliggøres og fastholdes. Eleverne har mulighed for interaktion med læreren i afgrænsede perioder via mail, digitale platforme eller mobilopkald – fx i forbindelse med den skemalagte undervisning.
Noteproduktion: Eleverne arbejder individuelt med noteproduktion efter særlige lærerformulerede kriterier. Elevernes noteproduktion deles efterfølgende virtuelt med læreren. Eleverne har mulighed for interaktion med læreren i afgrænsede perioder via mail, digitale platforme eller mobilopkald – fx i forbindelse med den skemalagte undervisning.
Historiefaglig gaming: Eleverne arbejder med at udvikle forskellige faglige computerspil eller quizzer til hinanden ved hjælp af forskellige digitale læringsteknologier eller ved brug af computional thinking – fx i Twine.
Digitale produktioner og historieformidling: Eleverne arbejder med forskellige former for faglig formidling og/eller historiebrug via forskellige digitale ressourcer og platforme – fx Weebly eller Anchor.
Digital dannelse: Eleverne arbejder med et historiefagligt forløb med et digitalt fokus, der tager udgangspunkt i ét af DIDAK-projektets pædagogiske formater. Til historieundervisningen kan formatet ”information problem solving” særligt anbefales, fordi det giver en didaktisk ramme, hvori eleverne får mulighed for at træne digitale søgestrategier, grundlæggende kildekritik og dokumentationskompetencer.
Frisk luft og erindringssteder: Læreren opretter et interaktivt orienteringsløb med Woop App og sender eleverne ud på forskellige gåture i byen/ nærområdet. Undervejs besøger eleverne forskellige poster og besvarer spørgsmål, løser en opgave og/ eller dokumenterer ’noget’ med deres smartphones. Hvis man i undervisningen arbejder med erindringshistorie eller historiebrug, er det oplagt at tænke dette faglige fokus ind i det interaktive orienteringsløb også (fx med udgangspunkt i fortidens/historiens spor i det lokale/ i nærområdet – statuer, bygninger, steder, mindeplader etc.). Forløbet afsluttes i virtuelt plenum, hvor der samles op på elevernes gåture og det faglige udbytte.

Artikel

Historie hhx – inspiration til virtuel undervisning