Kulturundervisning i udskolingen

Projektet er udført af lektor, ph.d. Lone Krogsgaard Svarstad, Københavns Professionshøjskole og blev finansieret af Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning i perioden 2013-2016. Projektet er gennemført som et aktionsforskningsprojekt med deltagelse af en forsker, tre lærere og tre 8. klasser på to skoler i Københavnsområdet.

1. Baggrund og formål

Baggrunden for projektet er den stigende orientering, både i Danmark og internationalt, af læreplaner i retning af interkulturelle kompetencer i fremmedsprogsundervisningen. Formålet med projektet var at undersøge og udvikle et teoretisk og et didaktisk grundlag for undervisning i interkulturalitet – forstået som diskurser om verden, som fremhæver diversitet og kulturmøder (Risager & Dervin, 2015:9).

Projektet tog afsæt i Michael Byrams interkulturel kompetence-begreb og udforskede især videns- og færdighedsdimensionerne i forhold til at undervise i interkulturalitet. Projektet havde derfor et teoretisk og et empirisk sigte: Det empiriske var at udfordre tre 8. klasse engelsklæreres syn på og praksis indenfor interkulturalitet før, under og efter to eksplorative interventioner foretaget på to danske skoler. Det teoretiske sigte var at genfortolke viden- og færdighedsdimensionerne i forhold til undervisning i interkulturalitet.
 

2. Hovedpointer

Projektets resultater er særlig relevant for lærere, læreruddannere og for undervisere ved andre uddannelser. Forskningsprojektet viste, at lærernes forståelser og praksis i forhold til interkulturalitet udviklede sig som følge af de eksplorative interventioner. I begyndelsen havde lærerne begrænset viden om kulturbegreber og arbejdede ikke bevidst med kulturforståelse i engelskundervisningen. Undervisningen var primært baseret på kommunikationsfærdigheder, som trak mere på variationer i aktiviteterne i undervisningen end på kulturforståelse.

I fokusgruppeinterview gav eleverne udtryk for, at de ikke opfattede teksterne om kultur i undervisningen som kulturundervisning, men snarere som et middel til at tilegne sig engelsk. De eksplorative interventioner viste, at viden om Cultural studies, kritisk interkulturel kommunikation og kritisk medie literacy understøtter lærernes begrebsliggørelse og udvikling af et metasprog. Dette sprog kvalificerer lærernes beslutninger om læringspotentialer, læringsmål og udvælgelseskriterier for valg af tekster og medier i undervisningen. Ligeledes understøtter viden om kulturforståelse meningsskabelsen mellem tekster og medier og mellem lektionerne.

3. Cultural studies som tilgang til kulturmøder og interkulturalitet:

• Lærerne arbejdede bevidst med Cultural studies og centrale kulturbegreber.
• Undervisningen tog afsæt i sociale medier blandt andet YouTube og Facebook.
• Lærerne og eleverne eksperimenterede med kritisk diskursanalyse.
• Undervisningen tog afsæt i interaktionsprocesser i interkulturel læring:
  At bemærke – at sammenligne – at reflektere – at interagere.
• Eleverne trak på deres viden uden for skolen i forhold til kulturforståelse.

Som en del af projektet var de deltagende lærere på to heldagsseminarer, hvor de arbejdede med grundlæggende kulturbegreber, interkulturel kompetence og interkulturelle læreprocesser:

De to undervisningsforløb, som lærerne udviklede i forbindelse med projektet tog afsæt i Cultural studies, sociale medier og interkulturelle læreprocesser. Forløbne så således ud:

Forløb 1: Identity, Lifestyle & Subculture

• Theme: Subcultures & hipsters around the world
• Material: YouTube: Ryan Hall series I am Other
• Cultural studies: Representation, intersectionality, othering
• Interpretative possibilities of: Race, ethnicity, social class, gender, language, religion & age

Forløb 2: Audience, Performance and Celebrity

• Theme: Audience, performance & celebrity
• Material: Miley Cyrus vs. Sinead O’Connor: Open letter on Facebook
• Cultural studies: Social categories, representation & intersectionality
• Interpretative possibilities of: Othering, judgmental language use, power relations

Tre nøglebegreber voksede frem af de eksplorative interventioner og den efterfølgende analyse:

• Intersektionalitet
• Andetgørelse
• Subtektualitet.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af lektor, ph.d. Lone Krogsgaard Svarstad.

Du kan læse mere om projektet i litteraturen nedenfor.