Fortiden er ikke død – den er ikke engang fortid endnu

Hvad er historiebrug?

Historiebrug er et begreb, der bredt dækker over alle de måder, mennesker bruger fortid på. Man kan som Faulkner sige i “Requiem for a Nun” fra 1951, at fortiden ikke er død - den er ikke engang fortid endnu, fordi den aktiveres og skaber betydning for menneskers nutid.

I et undervisningsperspektiv er det helt afgørende, at der er tale om et dobbeltperspektiv: eleverne skal både arbejde med, hvordan forskellige aktører i forskellige historiske kontekster bruger historie og opnå indsigt i, hvordan de selv er historiebrugere – historieskabt og historieskabende. På den måde kan det at arbejde med historiebrug i undervisningen invitere eleven indenfor i fagets virksomme maskinrum og bidrage til kvalificeringen af deres historiebevidsthed. Det sætter fokus på, at historie handler om fortolkninger og ikke alene er fastlagte narrativer, der står i autoriserede lærebøger. 

Forskellige typer af historiebrug

I Skandinavien er det Klas-Göran Karlsson og Bernard Eric Jensen, der hver især har defineret en række historiebrugstyper. Hvor Karlssons typer i høj grad kredser om historiebrug på et mere kollektivt, samfundsmæssigt plan, rummer Jensens typer i højere grad et mere individnært, handlingsorienteret livsverdensperspektiv, men der er også betydelige overlap mellem typerne. Pointen er, at der findes mange måder at bruge historie på, og at det derfor ikke giver mening at tale om misbrug af historie.

Sådanne typologiseringer kan anvendes som analytiske værktøjer, når eleverne skal undersøge, hvordan og med hvilke formål historie bruges. Man kan dog også udvikle flere typer, fx instrumentel, kommerciel eller andet, afhængig af fokus. 

Historiebrug har betydning og konsekvenser

Uanset, om man i undervisningen kaster sig over historiebrug præget af konsensus eller konflikt, om det handler om statslige institutioner eller individer, eller om fokus er historiebrug i dag eller i en given fortid, vil det altid være væsentligt at undersøge konsekvenserne af den konkrete historiebrug. Enhver brug af fortid rummer en fortolkning, der anvendes i en bestemt sammenhæng og dermed bliver fx identitetsskabende, handlingsanvisende, norm- eller sandhedsdefinerende, og er derfor forbundet med magt. Bestemte aktører eller perspektiver fremhæves, andre udgrænses. Læreren må derfor ikke lade eleverne nøjes med at komme frem til fx, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen brugte besættelsestidstidens samarbejdspolitik som modspejl til den udenrigspolitik hans egen regering stod for i 2003, men tillige komme med bud på, hvad denne form for historiebrug betyder, fx for legitimering af militære indsatser, forståelsen af Danmark i det internationale samfund i dag osv. 

Hvilke kontekster er relevante?

Historiebrug har også betydning for fortolkningen af fortiden – historiebrug er tæt knyttet til erindringspolitiske problemstillinger. Men historiebrugsproblemstillinger i undervisningen er ikke i første omgang fokuseret på en gennemgang eller kortlægning af den fortid, der ’bruges’, men netop på selve brugen. En undersøgelse af, hvordan ’Genforeningen i 1920’ fejres/ mindes i 2020 vil derfor primært hente sin relevante kontekstualisering i netop 2020, og ikke i 1920 – selvom kendskab til begivenhederne i 1920 selvfølgelig vil være uomgængelig, hvis undersøgelsen skal give mening. Men det er ikke begivenhederne i 1920, der er i centrum for analysen. 

Hvilke materialer kan analyseres?

Alle materialer, hvor en given fortid sættes i spil kan bruges, når man undersøger historiebrug – det afhænger alene af problemstillingen. Det kan være mindehøjtideligheder, monumenter, sange, politiske taler, samfundsdebatter, computerspil, spillefilm, reklamer osv., osv. Som med alle andre materialer i historiefaget, skal de relevante kildekritiske værktøjer i brug.

Eleverne som historiebrugere

Det er oplagt at lade eleverne blive historiebrugende aktører. Man kan fx etablere faglige dialoger om, hvorfor eleverne oplever nogle perioder og problemstillinger mere relevante end andre, hvilket ofte vil åbne for samtaler om identitet og historiebevidsthed. En række af de nævnte materialer, som eleverne kan undersøge, kan dog også gøres til produkter som eleverne selv skal skabe, fx – monumenter eller taler, hvor de faglige benspænd går ud på, at forholde sig reflekteret til de valg de foretager, begrunde deres brug af historie og have øje for de erindringspolitiske konsekvenser heraf. 

Få mere inspiration

Find tips til de første timer på emu.dk:

• Mange fortider, én fremtid? Historiebrug og national identitet i Ungarn

Kreditering

Karen Steller Bjerregaard, Hvidovre Gymnasium & HF, i samarbejde med CFU