Forskning og viden

Gymnasiereformen: Følgeforskningsprogram - 3. delrapport

Den tredje delrapport fra følgeforskningen til gymnasiereformen beskriver det første reformårs erfaringer med det nye grundforløb. Rapporten viser, at ledere og lærere oplever grundforløbet som meget kompakt.

Grundforløbet skal mange ting; understøtte elevernes afklaring af studieretning, sikre dem en god start på gymnasiet samt bidrage til at de faglige mål for de forskellige fag og flerfaglige forløb indfries, sådan at eleverne er fagligt rustet til at gå til grundforløbsprøver og afslutte de C-niveau fag, der skal afsluttes efter 1.g.

Formål

Formålet med statusrapporten er at give indtryk af de første erfaringer med det nye grundforløb på de treårige gymnasiale uddannelser. Herudover at gøre status på reformens øvrige hovedinitiativer samt skolernes arbejde med implementeringen heraf.

Med reformen indføres et kortere og mere målrettet grundforløb på tre måneder, hvor eleverne inddeles i grundforløbsklasser uden indledningsvist at have angivet ønske om studieretning. En obligatorisk evalueringssamtale og en matematikscreening undervejs i grundforløbet skal blandt andet være med til at afklare og understøtte elevens valg af studieretning.

Hovedpointer

  • Grundforløbet opleves af ledere og lærere som meget kompakt.
  • Overgangen fra grundforløbsklasse til studieretningsklasse er svær for eleverne. Over halvdelen af eleverne (56 pct.) har således savnet sociale introforløb i deres studieretningsklasse.
  • Almen sprogforståelse (AP) får den laveste vurdering blandt de flerfaglige forløb
  • Evalueringssamtalerne er i høj grad en trivselssamtale. Eleverne vurderer kun i moderat grad, at evalueringssamtalen bidrager til valg af studieretning.
  • Grundforløbsprøverne kan modvirke intentionen om øget vægt på formativ evaluering og feedback
  • Grundforløbet giver indblik i arbejdsformerne i gymnasiet, men har ikke i sig selv stor betydning for valget af studieretning

Perspektivering

  • Der bør fremadrettet være fokus på, om skolerne i deres tilpasninger af grundforløbet finder måder, der kan dæmme op for oplevelsen af kompakthed i grundforløbet eller om indholdet i det nye grundforløb samlet set udgør en barriere for, at skolerne kan indfri reformens intentioner.
  • Der bør være en særlig opmærksomhed på skolernes oplevelse af kompakthed i forhold til mål og indhold i grundforløbet
  • Der bør være fokus på, i hvilket omfang styringsdokumenter som eksempelvis læreplaner og vejledninger bidrager til kompakthed, og om der er behov for justeringer i den forbindelse.
  • Det er vigtigt, at skolerne fremadrettet er opmærksomme på, at forskellige elevgrupper har forskellige behov. Dette kalder på en vis grad af differentiering i tilrettelæggelsen af de afklarende aktiviteter.

Faktaoplysninger

Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Consulting (Rambøll) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og er den tredje delrapport i følgeforskningsprogrammet om gymnasiereformen, som løber frem til 2021. Rapporten indeholder første analyse af gymnasiernes arbejde med at implementere gymnasiereformen fra 2016.

Rapporten er udgivet i 2018.

Følgeforskningen sætter hvert år, frem mod 2021, fokus på et særligt tema.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.