Redskab

Involverende kvalitetsudvikling

Hæfte om praksisnær kvalitetsudvikling af undervisning - inspiration til proces og metode.

Om hæftet

I hæftet formidler FastholdelsesTaskforce erfaringer fra en række indsatser med praksisnær og involverende kvalitetsudvikling på erhvervsskoler. Indsatserne er kendetegnede ved at involvere mange på

erhvervsskolen i kvalitetsarbejdet: elever, undervisere, ledere, konsulenter m.m.

Alle indsatserne har til formål at styrke fastholdelsen af unge i den erhvervsuddannelse, de er begyndt på. Indsatsen har drejet sig om at øge kvaliteten af undervisningen ved hjælp af en systematisk proces og tilrettelæggelse. Hæftet giver læseren indsigt i de metoder og processer, som er afprøvet i skolernes og lærernes praksis, for derved at give andre inspiration til at bruge dem.

I hæftet er beskrevet det teoretiske, metodiske og erfaringsmæssige grundlag for de tilgange, der er valgt.

Til sidst i hæftet er beskrevet, hvordan fire erhvervsskoler har brugt metoderne i praksis med god effekt.

Hovedpointer

Tre elementer er afgørende for, at undervisernes kompetenceudvikling implementeres, forankres og bliver en succes.

  1. Forløbet skal veksle mellem teori og praksis. Der veksles mellem teoriundervisning på seminarer og træning af det lærte i egen praksis. Det er et bærende princip og afgørende for succes med forankring og implementering.
  2. Der skal være sparring og coaching under træning i metoder, redskaber og værktøjer i praksis. Sparringen kan foretages af enten eksterne eller af kolleger.
  3. Det er vigtigt at arbejde med ledelsens evne til at arbejde med pædagogisk ledelse i et dialogbaseret og involverende samarbejde med underviserne. Forløb for lederne skal have samme gennemgående pædagogiske fokus som forløb for underviserne. Også på ledelsesforløb veksles mellem seminardage og træning i egen ledelsespraksis. I træningen skal der være sparring og coaching, fx fra eksterne.

Kreditering

FastholdesesTaskeforce, Undervisningsministeriet, 2017.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.