Eksempel fra praksis

Praksisfaglighed i projektopgaven i 9. klasse

Casen formidler erfaringer fra Løjt Kirkeby Skoles samarbejde med erhvervsskoler om praksisfaglighed. Casen giver også konkret inspiration til at arbejde med praksisfaglighed i samarbejde med en erhvervsskole.

Casen introducerer en overordnet fremgangsmåde, som er udledt af samarbejdserfaringer mellem grundskoler og erhvervsskoler om praksisfaglighed i fagene. Efterfølgende kobles fremgangsmåden til erfaringer fra gennemførslen af et undervisningsforløb mellem Løjt Kirkeby Skole, SOSU Syd og andre erhvervsskoler,

Samarbejdet var en del af udviklingsprojektet ”Praksisfaglighed i skolen”. Under overskriften ”Fremtidens By”, besøgte eleverne under opgavens opstart SOSU Syd, og de deltog i aktiviteter med anvendelse af velfærdsteknologi. Det gav inspiration til den efterfølgende opgaveløsning og produktudvikling på grundskolen.

Overordnet fremgangsmåde

I forbindelse med arbejdet med praksisfaglighed i fagene i et samarbejde mellem en grundskole og en erhvervsskole har projektet ”Praksisfaglighed i skolen” udledt en overordnet fremgangsmåde:

  • Udvælg og inddrag relevante lærere og medarbejdere fra erhvervsskolen og grundskolen tidligt i forløbet.
  • Bliv enige om forløbets formål – hvad skal grundskoleeleverne have ud af undervisningen?
  • Formulér de faglige mål og afklar, hvilke tegn på praksisfaglighed I gerne vil opnå. Beslut, hvordan I vil følge op.
  • Udvælg aktiviteter, der kan understøtte de faglige mål og ønskede tegn på praksisfaglighed.
  • Planlæg aktiviteter, og sørg for tydelig rollefordeling mellem grundskole- og erhvervsskolelærere.
  • Gennemfør aktiviteterne med eleverne på grundskolen og erhvervsskolen.
  • Evaluér elevernes praksisfaglige udbytte af aktiviteterne.

Om forløbet

Det praksisfaglige forløb relaterede sig til temaet ”Fremtidens By”. Eleverne skulle lave en projektopgave og selv udvikle et produkt. Lærere fra både grundskolen og erhvervsskolen var involveret i planlægningen og gennemførelsen. Eleverne havde mulighed for at arbejde med forskellige fag i deres opgave, herunder samfundsfag, historie, naturfag og dansk. Medarbejdere fra både grundskolen og erhvervsskolen understregede efter forløbet, hvor vigtigt det er at have en fælles forståelse af, hvad projektopgaven i 9. klasse indbefatter, og hvilke faglige mål samarbejdet skal understøtte.

© Børne- og Undervisningsministeriet
© Børne- og Undervisningsministeriet

Formål og aktiviteter

Formålet med projektforløbet og dagsbesøget på SOSU Syd var at inspirere eleverne til en innovativ proces, hvor de selv skulle finde på og udvikle et produkt, som de vurderede, ville passe ind i ”Fremtidens By”. Derudover var formålet at øge elevernes kendskab til de forskellige ungdomsuddannelser på uddannelsesinstitutioner omkring dem og dermed hjælpe dem med at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg efter grundskolen.

På SOSU Syd var fokus på SOSU-fagets arbejdsgange og samfundsperspektiver. Eleverne skulle styrke deres kreative kompetencer gennem opgaveløsningen og udvikling af et produkt. Opgaven blev afsluttet med en mundtlig præsentation. Konkret skulle de opnå kendskab til de velfærdsteknologier, der anvendes på SOSU-området i dag, for at inspirere dem til udvikling af nye velfærdsteknologier til ”Fremtidens by”.

Eksempler på elevaktiviteter

  • Forberedelse af eleverne: Lærerne på Løjt Kirkebyskole præsenterede ”Fremtidens by” som temaet for 9. klasses projektopgave. Eleverne blev bedt om at overveje, hvad de ville arbejde med og dermed vælge en problemstilling. Eleverne havde mulighed for at drøfte muligheder for en samarbejdsaftale med SOSU Syd under et planlagt dagsbesøg.

  • Værkstedsaktiviteter for eleverne: Eleverne kom igennem tre aktiviteter på SOSU Syd. Med VR-briller gik de rundt i en ældre borgers hjem, og i et sanserum testede eleverne virkemidler til at berolige borgere med. Derudover arbejdede eleverne med en interaktiv dukke.

  • Opfølgning på værkstedsbesøg: Efter besøget skulle eleverne arbejde videre med deres problemstilling og lave en samarbejdsaftale med en ungdomsuddannelse, eksempelvis SOSU Syd. Frem mod den mundtlige fremlæggelse skulle de også udvikle et produkt (prototype) til ”Fremtidens By”.

Samarbejde

Koordinatoren på SOSU Syd stod for den overordnede planlægning af aktiviteter og rollefordeling. Grundskolelærerne trak tråde over i det konkrete arbejde med projektopgaven. Lærerne fra både grundskolen og erhvervsskolen understreger vigtigheden af, at de på forhånd havde aftalt en tydelig rollefordeling under besøget på SOSU Syd.

Evaluering

På besøgsdagen viste eleverne stor interesse, og mange kunne se, hvordan de kunne anvende den nye viden i deres projekt. SOSU Syd opfordrede eleverne til at kontakte dem, da de gerne ville give eleverne sparring på deres ideer senere. Enkelte elever kontaktede efterfølgende SOSU Syd, og andre elever kontaktede andre ungdomsuddannelsesinstitutioner, hvor de havde været på besøg. Eleverne evaluerede mundtligt med deres lærere, da de kom tilbage på skolen.

Løjt Kirkeby Skole og SOSU Syd evaluerede ligeledes efter besøget. Begge parter var meget tilfredse med samarbejdet. Et opmærksomhedspunkt er dog, at hvis eleverne havde været mere afklaret om deres problemstilling og retning for projektet, ville det være lettere for dem at se paralleller mellem deres projekt og aktiviteterne på SOSU Syd.

Tegn på praksisfaglighed

Lærerne fra Løjt Kirkeby Skole vurderer, at eleverne har forbedret deres evner til at idégenerere og se koblingen mellem eksisterende velfærdsteknologier og deres projektopgaver. Lærerne oplevede under dagsbesøget på SOSU Syd, at eleverne sammen drøftede de forskellige teknologier, deres anvendelse og forbedringspotentialer. Sammen begyndte flere af eleverne at idégenerere om, hvordan man kan videreudvikle en teknologi for at gøre den smartere og mere anvendelig i fremtiden. Eleverne kunne se mulighederne i at samarbejde med en ungdomsuddannelse som SOSU Syd i projektopgaven - både for at få sparring på opgaven og for at få hjælp til produktudvikling.

Refleksionsmodel

I forbindelse med projektet er der udviklet en praksisfaglig refleksionsmodel, der kan anvendes i arbejdet med praksisfaglighed i fagene og tværfagligt.

Kreditering

Casen er udviklet i forbindelse med udviklingsprojektet "Praksisfaglighed i skolen". Projektet er gennemført af Pluss og Aalborg Universitet.

Læs mere om projektet og find vejledninger og flere eksempler fra praksis her: Praksisfaglighed

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.