Fælles Mål, som er navnet på læreplanerne i folkeskolen, består af et overordnet fagformål og to kompetenceområder med hver deres kompetencemål. Områderne er delt ind i bindende færdigheds- og vidensområder. Under hvert færdigheds- og vidensområde findes vejledende færdigheds- og vidensmål til inspiration for undervisningen.

Læseplanen beskriver grundlaget for undervisning i faget. Det gør den særligt ved at fortolke forholdet mellem skolens formål, lovens centrale bestemmelser om undervisningens tilrettelæggelse og bestemmelser for faget i Fælles Mål.

Undervisningsvejledningen informerer om de bestemmelser i folkeskoleloven og i Fælles Mål, som drejer sig om undervisning i faget. Den støtter ved at forklare og give eksempler på centrale dele af fagets indhold. Vejledningen giver også inspiration til undervisning i faget ved at beskrive forskellige valg i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering.

Ønsker du at printe oversigten over Fælles Mål, anbefales det at ændre printerindstillingerne til A3-format samt papirretning til liggende.