Praksisfaglighed i matematik

Casen introducerer en overordnet fremgangsmåde, som er udledt af samarbejdserfaringer mellem grundskoler og erhvervsskoler om praksisfaglighed i fagene. Efterfølgende kobles fremgangsmåden til erfaringer fra gennemførslen af et undervisningsforløb i et samarbejde mellem Kildedamsskolen og EUC Nordvestsjælland. Samarbejdet var en del af udviklingsprojektet ”Praksisfaglighed i skolen”, og både medarbejdere fra grundskolen og erhvervsskolen deltog. Afslutningsvis præsenteres tegn på praksisfaglighed hos eleverne i samarbejdet.

Overordnet fremgangsmåde

I forbindelse med arbejdet med praksisfaglighed i fagene i et samarbejde mellem en grundskole og en erhvervsskole har projektet ”Praksisfaglighed i skolen” udledt en overordnet fremgangsmåde:

Udvælg og inddrag relevante lærere og medarbejdere fra erhvervsskolen og grundskolen tidligt i forløbet.
Bliv enige om forløbets formål – hvad skal grundskoleeleverne have ud af undervisningen?
Formulér de faglige mål og afklar, hvilke tegn på praksisfaglighed I gerne vil opnå. Beslut hvordan I vil følge op.
Udvælg aktiviteter, der kan understøtte de faglige mål og ønskede tegn på praksisfaglighed.
Planlæg aktiviteter, og sørg for tydelig rollefordeling mellem grundskole- og erhvervsskolelærere.
Gennemfør aktiviteterne med eleverne på grundskolen og erhvervsskolen.
Evaluér elevernes praksisfaglige udbytte af aktiviteterne.

Om forløbet

Medarbejdere fra EUC Nordvestsjælland havde, inden besøget fra Kildedamsskolens 6. klasse, udarbejdet matematikbaserede opgaver knyttet til tømrer-, murer- og elektrikerfaget. For eksempel var der formuleret forberedelsesopgaver, værkstedsopgaver og opfølgningsopgaver vedrørende konstruktion af en mur. Grundskolelærerne indgik ikke i denne forberedelse, hvilket både medarbejdere fra EUC Nordvestsjælland og Kildedamsskolen dog vil anbefale, at de gør næste gang.

Forløbets formål var at give grundskoleeleverne en forståelse af, hvordan de kan anvende matematik udenfor skolen, eksempelvis i bygning af en mur, samling af en forlængerledning eller bygning af en trækasse, og dermed få dem til at opleve et konkret udførelsesformål med at lære matematikfagets teorier og metoder.

Videoerne herunder giver en introduktion til arbejdet med praksisfaglighed i matematik på Kildedamsskolen.
Videoen til venstre er rettet mod ledere og elever, mens videoen til højre er rettet mod lærer og elev.

Faglige mål og aktiviteter

De faglige mål for forløbet blev ikke formuleret, som de kendes fra ”Fælles mål”, men grundskoleeleverne skulle kunne anslå og bestemme rumfang og areal samt anvende algebraiske udtryk til beregning – konkret i forhold til anvendelsen af Ohms lov.

Dette skulle de koble til bygning af muren og kassen samt samling af forlængerledningen på erhvervsskolen. Nogle af regnemetoderne var nye for eleverne, og andre havde de arbejdet med tidligere. Opfølgningen på forløbet blev planlagt som en spørgeskemabaseret evaluering fra EUC Nordvestsjælland og klassedialog på Kildedamsskolen.

EUC Nordvestsjælland og Kildedamsskolen arbejdedesærligt sammen om den praktiskeplanlægning af de aktiviteter, som eleverne skulle igennem. EUC Nordvestsjælland overvejede derudover særligt, hvilke værksteder der var sikre for grundskoleeleverne. Derudover overvejede EUC Nordvestsjælland, hvilket niveau opgaverne skulle have, da grundskoleeleverne var en del yngre end de elever, som erhvervsskolen er vant til.

Eksempler på elevaktiviteter

Forberedelse af eleverne: Eleverne blev på forhånd præsenteret for, hvilke værksteder de skulle besøge: Tømrer-, murer-og elektriker-værkstedet.
Værkstedsopgaver til eleverne: I murerværkstedet skulle eleverne bygge en mur og dokumentere deres arbejdemed fotografier. I elektrikerværkstedet skulle eleverne samle en forlængerledning, som de fik med hjem. I tømrerværkstedet skulle eleverne bygge en trækasse, som de fik med hjem.
Opfølgning på værkstedsbesøg: Hjemme på Kildedamsskolen skulle eleverne lave beregninger i matematik af for eksempel areal og antal mursten ved at se på deres fotografier fra murerværkstedet. Derudover skulle de ved at trække på deres erfaringer optegne en mur på skolen i programmet GeoGebra, herunder eksempelvis beregne overfladeareal og forventet antal mursten.

Samarbejde

Der var en tydelig fordeling af roller mellem grundskolelærere og erhvervsskolelærere. Grundskolelærerne havde et særligt pædagogisk fokus, mens erhvervsskolelærerne stod for det indholdsmæssige under værkstedsundervisningen. Lærerne fra Kildedamsskolen deltog aktivt i undervisningen sammen med lærerne fra EUC Nordvestsjælland.

Derudover udarbejdede lærerne fra Kildedamsskolen opfølgende opgaver ud fra nogle af de materialer, som de havde fået med fra EUC Nordvestsjælland. En klar læresætning er, at grundskolelærere og erhvervsskolelærere skal arbejde tæt sammen i forbindelse med formulering af opgaverne for at ramme det rigtige niveau, jf. de faglige mål.

Evaluering

Under de gennemførte besøg på erhvervsskolen tog eleverne godt imod de opgaver, de blev stillet. Opgaven på elektrikeruddannelsen var over det faglige niveau, som eleverne havde, men det stoppede dem ikke. De gik til opgaven med stor motivation og en lyst til at lykkes.

Evalueringen af forløbet skete på to niveauer. EUC Nordvestsjællandlavede en spørgeskemaundersøgelse, som eleverne og lærerne fra Kildedamsskolen svarede på. Evalueringen viste, at eleverne opnåede forståelse for, hvordan de kan anvende matematik udenfor skolen. Derudover evaluerede erhvervsskolelærerne og grundskolelærerne samarbejdet som yderst positivt – men også med forbedringsmuligheder.

Tegn på praksisfaglighed

Elever og lærere fra Kildedamsskolen vurderer, at eleverne har fået en bedre forståelse af, hvordan og hvornår de kan anvende matematik i deres hverdag – og dermed i praksis.

I en senere opgave i grundskoleregi, hvor eleverne skulle udregne skolens areal, refererede flere elever til oplevelser og erfaringer fra besøget på EUC Nordvestsjælland. Særligt henviste de til den matematik, de havde lært under opgaven knyttet til murerfaget. Lærerne påpeger ligeledes, at nogle elever ikke havde tænkt over, at det var matematik, de havde anvendt på EUC Nordvestsjælland. Det blev først tydeligt for dem, da de skulle arbejde videre med deres opfølgende matematikopgave på skolen.

Refleksionsmodel

I forbindelse med projektet er der udviklet en praksisfaglig refleksionsmodel, der kan anvendes i arbejdet med praksisfaglighed i fagene og tværfagligt.

Kreditering

Casen er udviklet i forbindelse med udviklingsprojektet "Praksisfaglighed i skolen". Projektet er gennemført af Pluss og Aalborg Universitet.

Læs mere om projektet og find vejledninger og flere eksempler fra praksis her: Praksisfaglighed

Eksempel fra praksis