Redskab

5E-modellen

5E-modellen er en model for planlægning, gennemførelse og evaluering af undersøgelsesbaseret undervisning.

5E-modellen er en forløbsmodel, hvor det er muligt at integrere andre undersøgelsesmodeller og –processer, eksempelvis IBSE og Naturvidenskabelig arbejdsmetode. Modellen kan skabe struktur i den undersøgelsesbaserede undervisning, hvor elevernes spørgsmål og forundring kommer i centrum.

© Børne- og Undervisningsministeriet

 

Fem faser

5E-modellen er opdelt i fem faser. De fem E’er kommer fra de engelske ord: Engage, Explore, Explain, Elaborate og Evaluate

På danske oversættes de til: Engagér, Undersøg, Forklar, Udvid og bearbejd samt Evaluér.

  • Engagér: Forløbet indledes med aktiviteter, der kan motivere og aktivere forforståelsen.
  • Undersøg: Eleverne undersøger og samler selv information.
  • Forklar: Faglige begreber og forklaringer bringes i spil.
  • Udvid og bearbejd: Det, eleverne har lært, bruges i nye kontekster.
  • Evaluér: Evaluering er en integreret del af alle faser.

De fem faser er knyttet tæt sammen og bør gennemføres i ovenstående rækkefølge. Faserne kan forekomme flere gange i løbet af et forløb. Dog er det vigtigt, at eleverne gør sig tanker og høster undersøgelseserfaringer, før undervisningen bliver forklaringsrettet. Undersøgelser indgår i flere af faserne, især i undersøg-fasen hvor der er fokus på elevernes spørgsmål og åbne udforskning.

 

© Børne- og Undervisningsministeriet

5E-modellens faser

Engagér-fasen

Engagér-fasen er central for elevernes læring og bør altid indlede et emne eller en lektion. Via små aktiviteter kan elevernes forforståelse aktiveres, og deres motivation fanges, og der kan opstå et læringsbehov.

Formålet med denne fase er, at:

  • stimulere motivation, vække interesse og undren for at fremkalde et læringsbehov for det, der skal arbejdes med i undervisningen.
  • fremme elevernes mentale forberedelse, så de får knager at hænge deres nye viden på.
  • tydeliggøre elevernes forforståelse og hvad de tænker om emnet/fænomenet/sammenhængen for eventuelt at kunne udvikle alternative forforståelser/hverdagsforestillinger.

Eleverne skal have mulighed for at vise og udtrykke deres forståelser og idéer samt formulere spørgsmål og hypoteser.

Lærerens rolle er at skabe et læringsbehov hos eleverne samt at præsentere eleverne for noget, der vækker forundring og behov for forklaring. Samtidig skal læreren afdække elevernes viden og forkundskaber og knytte stoffet til det. Læreren skal præsentere og give eleverne ejerskab til læringsmålene og vise relationen til verdenen uden for skolen.

Evaluering: Læg mærke til:

  • Hvad der fanger de enkelte elevers nysgerrighed, og hvad der motiverer dem.
  • Hvilke forforståelser/hverdagsforestillinger eleverne har, og hvordan kan de bringes i spil i det videre forløb.
  • Hvilke viden og kompetencer, der må tilgodeses i forløbet.
  • Hvilke aktiviteter, der engagerer og motiverer for læring.

Aktiviteter i engagér-fasen kan være grubletegninger, forsøg, små øvelser, idémylder og tankekort, undringsspørgsmål, film, billeder, feltarbejde, lærerdemonstration.

 

© Børne- og Undervisningsministeriet

Undersøg-fasen

I Undersøg-fasen skal eleverne have mulighed for selv at undersøge og belyse et naturfagligt spørgsmål, emne eller problemstilling.

Formålet med denne fase er, at:

  • eleverne selv designer egne undersøgelser, der tager afsæt i egne spørgsmål, med brug af naturvidenskabelige arbejdsmetoder. Når eleverne selv undersøger og udforsker naturfaglige spørgsmål, medvirker det til at øge deres ejerskab til stoffet. Det kan både virke motiverende og øge forståelsen, samt være med til at udvikle deres praktiske færdigheder.
  • eleverne selv indhenter information samt indsamler og registrerer data systematisk gennem deres undersøgelser. Det kan medvirke til, at de kognitivt udfordres til at vurdere, hvilke oplysninger der er relevante, og hvordan informationer kan bruges.

Eleverne skal have mulighed for at kommunikere og diskutere observationer og nye erfaringer. Eleverne skal kunne udvikle ny viden og eventuelt kunne give afkald på gamle forståelser.

Lærerens rolle er at være vejleder for eleverne ved at stilladsere og understøtte deres arbejds- og undersøgelsesproces. Dette kan ske ved at bruge produktive spørgsmål eller forskellige former for frihedsgrader. Læreren kan foreslå eller stille forskellige læringsressourcer til rådighed for eleverne. Læreren skal gøre brug af varierede metoder i undervisningen, eksempelvis at læse, skrive, snakke, lytte, beskrive, forklare, argumentere, samarbejde eller arbejde individuelt.

 Evaluering: Læg mærke til:

  • Hvordan fokus bevares på målene for forløbet.
  • Hvordan eleverne formulerer spørgsmål, de kan undersøge.
  • Hvordan elevernes undersøgelsesdesign hænger sammen med problemstilling og undringsspørgsmål.
  • Hvordan eleverne observerer og registrerer under forløbet.
  • Hvordan eleverne konkluderer på deres spørgsmål.

Aktiviteter i undersøg-fasen kan være undersøgelser, eksperimenter, observationer, forsøg, feltarbejde, informationssøgning fra forskellige kilder, interview eller spørgeskemaundersøgelser.

 

© Børne- og Undervisningsministeriet

Forklar-fasen

I forklar-fasen er det vigtigt, at eleverne får mulighed for at kommunikere deres viden ved at beskrive og forklare faglige pointer, og at de argumenterer for eller imod egne og andres synspunkter.

Formålet med denne fase er, at:

  • eleverne forklarer på et passende niveau og beskriver centrale undersøgelsesiagttagelser med brug af relevante fagord, begreber, modeller og belæg fra deres undersøgelser. Når eleverne sætter ord på egne tanker, tydeliggøres deres forståelse mere eksplicit.
  • eleverne får mulighed for med udgangspunkt i deres egne undersøgelser at argumentere for og imod egne og andres synspunkter. Ved at tage udgangspunkt i elevernes egne undersøgelser vil de have et ejerforhold til det, som diskuteres, hvilket kan virke motiverende og gøre det lettere at deltage i diskussionen.

Eleverne skal have mulighed for at argumentere for egne forklaringer og kunne reflektere over andres indspil. Eleverne skal have mulighed for at bygge bro mellem naturfagligt sprog og hverdagssprog.

Lærerens rolle er at stilladsere elevernes mulighed for at kommunikere deres viden og udfordre elevernes forklaringer ved at stille åbne spørgsmål. Læreren skal formidle fagord, begreber og bruge fagtermologi med afsæt i elevernes forståelser ved eksempelvis at modellere, give eksempler eller forklaringer.

Evaluering: Læg mærke til:

  • Elevernes forklaringer og forståelser.
  • Elevernes argumentation, for eksempel om egne resultater sammenlignet med klassens samlede resultater.
  • Hvordan eleverne bruger deres resultater til at konkludere. Her kan læreren diskutere med eleverne om ligheder og forskelle mellem det, de præsenterer, og andre løsninger.
  • Elevernes brug af fagbegreber. Ved at lytte til eller læse elevernes forklaringer, kan læreren vurdere, hvor eleverne er i forhold til de formulerede mål. Derved er det muligt at give relevante tilbagemeldinger og introducere fagbegreber og begrebsforklaringer med afsæt i elevernes forståelse.

Aktiviteter i forklar-fasen kan være grubletegninger, debat, forklare begreber, begrebskort, figurer, grafer, modeller, forklare egne undersøgelser, sammenligne resultater.  Eleverne kan registrere resultater ved at tage billeder, filme, tegne, skrive, og de kan dele deres viden ved at skrive i log/portefølje, speake et videoklip, tegne en poster eller præsentere for en makker.

 

© Børne- og Undervisningsministeriet

Udvid og bearbejd-fasen

I denne fase skal elevernes tilegnede viden udvides og bearbejdes, og der skal bygges bro til andre dele af faget. Fasen er central for, at eleverne kan personliggøre deres viden og få overblik over fagområdet, hvor de ellers ville kunne opleve deres viden som fragmenteret eller ikke relevant.

Formålet med denne fase er, at:

  • eleverne uddyber deres viden med udgangspunkt i det, de allerede ved. De bruger for eksempel flere detaljer, finder mere avancerede og komplekse sammenhænge og fænomener eller bruger flere fagord og begreber.
  • eleverne udvider deres viden og får en bredere forståelse ved at bruge deres viden og færdigheder i nye kontekster eller andre dele af faget. De kan eksempelvis arbejde med mere komplekse og omfattende fænomener, krævende problemstillinger eller med mere systematiske undersøgelser.

Eleverne skal kunne bruge deres nyerhvervede viden i nye kontekster, undersøgelser eller sammen med eksisterende fagbegreber.

Lærerens rolle er at uddybe emnet og bygge bro til andre dele af faget. Læreren skal udfordre eleverne ved at stille udfordrende spørgsmål, der lægger op til mere dybdegående undersøgelser og problemstillinger, eller spørgsmål, der sikrer, at eleverne aktivt anvender deres nyerhvervede viden i nye kontekster.

Evaluering: Læg mærke til:

  • Hvordan eleverne bruger nye fagbegreber.
  • Hvordan eleverne overfører begreberne til andre sammenhænge.

Aktiviteter i udvid og bearbejd-fasen kan være uddybende undersøgelser, eksperimenter, observationer, feltarbejde, samarbejde med andre fagområder, at drøfte autentiske problemer og give løsningsforslag samt at knytte ny viden til tidligere viden.

 

© Børne- og Undervisningsministeriet

Evaluer-fasen

Evaluering skal forstås både som elevernes og lærerens løbende og afsluttende evaluering, og den er derfor integreret i alle faser.

Formålet med denne fase er, at:

  • eleverne får tilbagemeldinger/feedback, der støtter deres læringsudbytte i forhold til de opsatte mål.
  • evalueringen bliver en kontinuerlig del af undervisningen, så eleverne løbende vurderer deres læring, forståelse og kvalitet af deres eget arbejde.

Evalueringen kan være løbende (formativ) med udgangspunkt i elevernes proces og idéer eller afsluttende (summativ) med vægt på elevernes tænkning og udvikling af naturfaglige kompetencer.

Aktiviteter i evaluering kan være mundtlig samtale og dialog mellem lærer og elev, elev-til-elev feedback, mundtlige og skriftlige præsentationer både undervejs i processen (status) og i forhold til de produkter, eleverne udvikler i undervisningsforløbet.

 

Ideer til spørgsmål, der kan diskuteres i fagtemaet i forhold til at arbejde undersøgelsebaseret:

  • Hvilke muligheder og benspænd ser I?
  • Hvilke gode erfaringer har I, og hvilke udfordringer har I oplevet?
  • Har I idéer til, hvordan eleverne kan få gode rutiner, eller hvordan deres arbejde kan struktureres?
  • Hvordan kan 5E-modellen understøtte arbejdet med undersøgelsesbaseret undervisning? Hvilke fordele eller udfordringer ser I?
  • Hvilke idéer har I til, hvordan jeres eksisterende arbejde med andre undersøgelsesbaserede modeller eller -processer kan integreres i de enkelte faser i 5E-modellen?
  • Hvilke idéer har I til, hvordan eksisterende undervisningsmaterialer kan tilrettelægges, så de er i overensstemmelse med 5E-modellen?
  • Hvilke idéer har I til virkemidler, som I allerede bruger, der kan benyttes i de enkelte faser?

 

Kreditering

Modellen er udviklet af det nationale naturfagscenter Astra.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.