10 gode råd til brug af digital teknologi i undervisningen

Herunder findes 10 gode råd til, hvordan du som lærer eller pædagog kan bruge digitale teknologier til at styrke undervisningen til gavn for elevernes læring.

Materialet sætter fokus på faktorer, der kan bidrage til meningsfuld brug af teknologi i undervisningen. Tydelig klasseledelse og rammesætning er eksempelvis afgørende for, at digitale teknologier kan kvalificere undervisningen og gavne elevernes læring. Det handler fx om at tydeliggøre det faglige formål og om at tage ansvar for digitale forstyrrelser.

En afgørende faktor er, at skolerne har et løbende fælles fokus på brugen af digitale teknologier. Materialet i de 10 gode råd egner sig netop som afsæt for skolens løbende fokus på god teknologibrug.

Til hvert råd findes en kort video samt en tekst, der udfolder målet.

Anvendelse

Rådene giver ikke endegyldige svar på god teknologibrug i undervisningen, men er velegnede som afsæt for egne refleksioner. Med afsæt i de 10 temaer, som rådene dækker, kan skoler tage en dialog på personalemøder, teammøder, pædagogiske dage eller forældrebestyrelsesmøder. Videoerne viser situationer og eksempler, som personalet kan spejle egne erfaringer i.

En måde at bruge materialet til refleksion er ved at vise videoerne på møder og facilitere en dialog med afsæt i personalets egne erfaringer. En fremgangsmåde er at vise videoer med fx to-tre råd per teammøde eller personalemøde, så rådene bliver et tilbagevendende fokus over flere møder:

Vis én video (ca. ét minut). Begynd fx med råd nr. 1 (”Tydeliggør det faglige formål”).
Bed hver person i gruppen om at skrive i to minutter om egne erfaringer. Til råd nr. 1 kan du fx stille spørgsmålet: ”Hvad gjorde du sidste gang, du skulle tydeliggøre det faglige formål?”. Bed også personalet overveje: ”Hvad gør det nemt?” og ”hvad gør det svært?”.
Tal sammen med sidemanden – ét minut til hver til erfaringsudveksling. Hvis gruppen er på fire personer eller under, så tag erfaringsudvekslingen i plenum.
Tal sammen i plenum (ca. fem minutter): Hvad er vores gode råd?

Med materialets temaer og videoer får personalet mulighed for at tale om forskellige vinkler på deres brug af digitale teknologier i undervisningen. Dialogen kan åbne for deling af såvel gode som dårlige erfaringer med teknologibrug og en refleksion over fælles pejlemærker for tilvalg og fravalg af digitale teknologier.

FORMÅL

#1 Tydeliggør det faglige formål

Lad didaktikken være i fokus, når du bruger digitale teknologier i undervisningen. Definér et tydeligt fagligt formål med at bruge digitale teknologier, og forklar eleverne, hvad I skal bruge teknologierne til i aktiviteterne. Vær opmærksom på, om eleverne har forstået formålet.

Tydelig klasseledelse med en klar rammesætning er en forudsætning for, at digitale teknologier kan kvalificere undervisningen. Eleverne har brug for, at du som lærer udstikker rammer. Mange elever har svært ved at omsætte deres digitale erfaringer i fritiden til en faglig brug af it. Det kræver eksempelvis noget andet at søge på Google eller YouTube med et fagligt mål for øje.

Forklar eleverne, hvordan og hvornår I skal arbejde med digitale teknologier. Tal om, hvilke typer af digitale og analoge redskaber der egner sig til forskellige opgaver, og vær tydelig omkring dine forventninger.

”Helt konkret arbejder jeg i idrætsundervisningen med at bruge forskellige læringsplatforme. Jeg starter undervisningen med at sige: ’Her kan I se, hvad jeg forventer’. De har computere med. Jeg viser dem, hvad jeg tænker, at vi skal arbejde med. Og det gør jeg så, hver eneste gang vi har undervisning. Jeg starter ud med målene: Hvad er det, jeg kigger på og forventer? Og så slutter vi af med en evaluering til sidst, hvor vi i en gruppe sidder online og evaluerer, om eleverne har nået deres mål.” Jesper, lærer.

ELEVEN SOM MÅLRETTET OG KREATIV PRODUCENT

#2 Styrk elevernes digitale produktioner

Giv eleverne tid og plads til at arbejde som målrettede og kreative digitale producenter. Lad eleverne følge deres egne ideer og omsætte dem til en produktion. Det kan være digitale spil, digitale historier, blogs, apps, quizzer og film.

Digitale teknologier giver gode muligheder for at arbejde med produktion. Mange elever motiveres, når eleverne selv er skabende i undervisningen og arbejder selvstændigt med digitale produktioner (EVA, 2016). Eleverne motiveres af at udarbejde produkter, andre skal se eller bruge. Når eleverne arbejder som digitale producenter, bruger de faglig viden aktivt. Koblingen mellem faglighed og digital produktion kræver opfindsomhed og kreativitet.

Stil spørgsmål undervejs, og tal om de overvejelser, eleverne gør sig, så din faglighed bliver koblet på og bringer eleverne videre og dybere ned i stoffet.

”Jeg finder gerne noget, som jeg ved, at eleverne kan relatere til; som de har med fra deres egen fritid. Fx har jeg brugt Minecraft, som jeg har en del drenge, som er begejstrede for. Og så har jeg brugt to tekster, som de skulle sætte ind i Mineraft, hvilket de blev vildt begejstrede for. Og nogle af dem glemmer tid og sted, fordi de er i deres eget univers.” Heidi, lærer.

MULTIMODALITET

#3 Brug digitale redskaber til formidling

Udnyt de digitale muligheder, når eleverne skal formidle deres viden. Lad eleverne bruge billeder, lyd, tekst, grafik og andre udtryksformer til at formidle og visualisere stoffet.

Digitale produktioner kan kvalificere elevernes læreprocesser og kan åbne for nye formidlingsformer. Det inspirerer eleverne at bruge flere typer af medier, der kan supplere eller understøtte hinanden i formidlingen. Multimodalitet giver andre muligheder for læring og videnproduktion. Hvis eleverne eksempelvis skal formidle et svært begreb gennem videoer, kræver det, de kan forstå og anvende begrebet. Der er mulighed for, at flere elever kan komme til orde, når eleverne formidler gennem videoer, end hvis formidlingen foregår i plenum.

Tænk på at kombinere digitale og analoge redskaber, så din undervisning bliver varieret. Vær opmærksom på, at der er forskel på at læse på papir og på skærm. Eleverne skal både lære at læse analoge tekster og multimodale, digitale tekster.

”Det er ganske effektivt at få børnene til at forklare det, de synes, er svært for andre børn ved hjælp af digitale medier. Jeg har lavet små film med børnene, hvor de forklarer ”plus” for hinanden og små film, hvor de forklarer minus-begrebet for hinanden. Børn lærer rigtig meget og kommer højt op i taksonomien, når de bruger film til at forklare andre børn om det, de tænker, der er svært.” Lis, lærer.

FEEDBACK

#4 Giv løbende feedback i processen

Giv løbende feedback på elevernes digitale produktioner og på deres arbejdsindsats undervejs i processen. Eleverne kan bruge din feedback undervejs i selve opgaveløsningen og ikke kun i forhold til kommende opgaver.

Digitale teknologier gør det muligt, at lærere og elever kan kommunikere med hinanden i samme system på tværs af tid og rum. Det åbner for nye muligheder for at give eleverne respons undervejs. Elevernes arbejdsprocesser kan blive mere gennemsigtige for læreren, når de bruger digitale teknologier, og det kan understøtte evalueringen af den enkelte elev. Du kan vurdere elevernes læring og refleksioner undervejs i en aktivitet, for eksempel med refleksionsspørgsmål.

Når du giver eleverne løbende feedback på digitale aktiviteter, fremmer du deres læring og hjælper dem til at reflektere, ligesom du kan bruge feedback fra eleverne som et input til din egen undervisning. Brug digital feedback som supplement til at understøtte en mundtlig dialog mellem elev og lærer.

“Jeg bruger feedback i undervisningen, når jeg eksempelvis retter nogle af deres skriftlige opgaver i overbygningen. Der synes jeg, det er mest effektivt at skrive inde i deres opgaver - som de også har afleveret digitalt til mig - og kommentere direkte ind i deres opgaver. Så kan de svare mig igen. På den måde kan vi opnå en skriftlig dialog om matematikopgaver.” Lis, lærer.

ELEVPERSPEKTIV

#5 Inddrag elevernes digitale erfaringer

Inddrag elevernes egne digitale erfaringer, ressourcer og perspektiver i undervisningen. Gå i dialog med eleverne, og få dem til at reflektere over deres brug af digitale teknologier.

Præsentér eleverne for forskellige digitale teknologier, og lad også eleverne bringe digitale teknologier i spil og lære af og med hinanden. Hvis eleverne vælger at bruge andre produkter end dem, du præsenterer, så tal med dem om formålet med at bruge dem. Tal også med eleverne om, at de typisk betaler med data, når de anvender gratis digitale produkter. Hav fokus på, hvilke digitale programmer eleverne downloader til undervisningsbrug på deres egne medbragte computere.

Vær opmærksom på, at selv om eleverne muligvis er vant til at bruge digitale redskaber, er de ikke nødvendigvis digitale eksperter eller kritiske mediebrugere. De har brug for hjælp til at bringe deres digitale erfaringer ind i en faglig sammenhæng. Mængden af information er vokset enormt, og eleverne har adgang til et stigende antal informationer i skolen og i fritiden. Eleverne må lære at søge digitale informationer målrettet og kritisk.

”Eleverne er hverdagsbrugere i digitale medier, men de er ikke særlige grundige i deres hverdagsbrug. De zapper rundt i det og stiller ikke vanvittig mange kritiske spørgsmål om, hvad er det egentlig, de går ind på. Alene det at kunne sortere rundt i, hvad der er fornuftigt, og hvad der ikke er fornuftigt, det snakker vi rigtig meget om.” Jesper, lærer.

DIFFERENTIERING

#6 Tilpas teknologibrugen til den enkelte elev

Vær opmærksom på, at eleverne har forskellige faglige forudsætninger for at arbejde med digitale teknologier.

Digitale teknologier kan understøtte differentieret undervisning, der tager højde for den enkelte elevs behov og faglige niveau og kan udfordre alle elever. Teknologien giver læreren mulighed for at tilpasse forløb og materialer, så undervisningen kan blive mere varieret og målrettet klassens og elevernes behov. Du kan differentiere produktkrav, når eleverne arbejder med digitale produktioner.

Der findes mange nye måder at undervise på med digitale teknologier tilpasset forskellige niveauer i en klasse. Suppler den analoge undervisningsform med digitale teknologier, der kan tilgodese elevernes forskellige digitale og faglige forudsætninger.

”I 5. Klasse er der fire elever, som har svært ved at læse og skrive. Derfor er det en kæmpe gave at der findes mange forskellige platforme hvor tekst bliver læst op, enten med skuespiller eller syntetisk tale. Eleverne kan lytte sig til historierne. Bagefter når de skal lave opgaver, har eleverne i hvert fald to forskellige skriveprogrammer, som hjælper dem med at skrive, når de skal løse skriftlige opgaver.” Kirsten, lærer.

DISTRAKTION

#7 Tag ansvar for digitale forstyrrelser

Sæt klare rammer for brug af sociale medier og apps. Tal om digitale forstyrrelser i undervisningen, og skab bevidsthed om forstyrrelser, for eksempel notifikationer fra apps. Gør det tydeligt, hvornår det ikke giver mening at inddrage teknologier i undervisningen, og hvad dine forventninger er til eleverne. Inddrag eleverne, og udarbejd fælles retningslinjer for brug af digitale teknologier i undervisningen.

Digital kommunikation præger klasseværelset stadig mere. Ifølge en undersøgelse fra Epinion bruger en femtedel af eleverne i grundskolen hele tiden eller ofte deres smartphones i timerne til sociale medier eller andet, der ikke er skolerelateret. Cirka en tredjedel af eleverne siger, at de i høj eller nogen grad oplever, at deres klassekammeraters brug forstyrrer undervisningen. Eleverne synes generelt ikke, de skal have ansvaret for at sige til klassekammeraten, at de bliver forstyrret af deres teknologibrug i undervisningen. De mener, ansvaret er hos læreren/skolen (Børne- og Undervisningsministeriet/Epinion 2018).

Tal med eleverne om, at eleverne også selv oplever, at andre elever forstyrrer. Vær en tydelig klasseleder, der styrer brugen af teknologi i timerne.

”Computerne er i et skab, når vi ikke bruger dem. Så de står ikke på bordet og er tilgængelige hele tiden. På den måde kan de ikke forstyrre og lokke. Telefoner bliver sat ind i et skab, når børnene kommer om morgenen. Og de får dem igen om eftermiddagen, medmindre vi skal bruge dem som ordbøger i løbet af dagen. Der kan det tit være for bøvlet at tage computerne frem. Der bruger vi telefonerne.” Kirsten, lærer.

EKSPERIMENTER

#8 Brug digitale teknologier undersøgende

Brug digitale teknologier eksperimenterende og undersøgende i undervisningen. Vær som underviser den, der vejleder og udfordrer, og ikke den, der giver svarene.

Digitale teknologier kan understøtte en afprøvende og iterativ arbejdsproces, hvor eleverne har mulighed for at eksperimentere, ændre og løbende justere. Denne arbejdsproces kan eleverne opleve som kreativ, friere og mere engagerende end klassiske arbejdsformer (EVA 2016). Stil åbne opgaver med mange mulige løsninger, hvor der ikke er rigtige eller forkerte svar, men mange veje til målet. Prøv også at lade eleverne formulere opgaverne.

Med digitale teknologier kan der opstå nye læringsmuligheder undervejs. En styrke ved digitale teknologier er netop, at eleverne kan lave om og forbedre produktet undervejs gennem iterative processer.

”En god måde at få børnene til at arbejde undersøgende på er at give åbne opgaver, for eksempel en opgave, hvor de får en lille robot og en tusch. De skal så tegne en streg og undersøge, hvordan stregen skal se ud, førend robotten kører bedst muligt. Senere kan man give dem flere koder, så de kan få robotten til at gøre noget andet. Men i virkeligheden lader man det være børnene at undersøge, hvordan de får robotten til at bevæge sig, som de selv ønsker det.” Lis, lærer.

SAMARBEJDE

#9 Brug digitale teknologier til at styrke samarbejde

Udforsk de digitale teknologier sammen. Digitale teknologier gør nye samarbejdsformer mulige. Det kan være gennem samproduktioner og kollaborative læreprocesser.

Digitale delingsredskaber giver eleverne nye muligheder for at samarbejde om opgaver. De kan for eksempel have hver deres computer eller hver deres rolle i samarbejdet. Dermed lærer eleverne at lave kollektive produkter. Det kan øge motivationen og lysten til at skrive, når to eller flere elever skriver sammen.

Sæt fokus på gruppearbejde med fælles ansvar, og sæt rammerne for gruppearbejdet. Vellykket gruppearbejde kræver, at du er tydelig om opgaven, mål og forventninger.

”Når vi laver gruppearbejde, bruger vi tit en digital platform og er online. Jeg kommenterer ind i det, eleverne laver, men jeg vejleder også undervejs med mine kommentarer. Når de selv har taget en rolle, taler de jeg med dem om det. Men jeg kan også give dem en anden rolle end den, de normalt selv tager.” Heidi, lærer.

DET LÆRENDE FÆLLESSKAB

#10 Fasthold et fælles fokus på digital teknologi og dataetik

Tal om digital teknologi på skolen, og hav et løbende og fælles fokus på, hvornår og hvordan brug af digitale teknologier understøtter læring, og hvilke digitale produkter der er dataetisk forsvarlige.

Tag aktivt stilling til, hvilke digitale produkter skolen anvender i undervisningen, eksempelvis læremidler, sociale medier, platforme, cloudløsninger, quiz, survey-værktøjer, træningsredskaber og feedback. Som en del af undervisningen kan eleverne være med til at undersøge digitale produkter, for eksempel med fokus på dataetik. Vær opmærksom på, at gratis digitale produkter er mere tilbøjelige til at kræve adgang til data og dele disse med tredjeparter.

De digitale teknologier fungerer bedst, hvis lærerne løbende reflekterer over brugen af dem i undervisningen. Det er vigtigt, at lærerne kan trække på hinandens erfaringer og dele viden. Det kan bl.a. give en mere innovativ undervisning at samarbejde i fagteams. Luk op for undervisningen, og giv plads til praksisnær videndeling. Snak med fagteams, kolleger og elever, og brug it-vejlederne og hinanden.

”På vores skole har vi meget fokus på digitale teknologier. Vi har jævnlige møder én gang hver uge om emnet, hvor pædagogisk læringscenter snakker med ledelsen om det. Derudover har vi udviklet den digitale evolution, som er en kortlægning af de digitale aktiviteter, vi laver på skolen.” Heidi, lærer.

Redskab