Artikel

Virtuel vejledning

Virtuel vejledning giver en fleksibilitet i tilrettelæggelsen og er en nem måde for underviser og elev at være i kontakt med hinanden. Her er en række råd til god virtuel vejledning.

Afstem forventninger og fastsæt rammer for vejledningen

Mediet har visse begrænsninger med hensyn til aflæsning af kropssprog, følelsen af nærvær og forpligtelse. En god vejledning forudsætter, at rammerne er tydelige, så det er klart, hvem der har ansvaret for at tage initiativ (lærer eller elev), samt hvad der forventes i vejledningen og i produktet:

Råd til den gode faglige vejledning:

  • Eksplictér formål og rammer:
    • Hvad er formålet med vejledningen?
    • hvor skal den finde sted?
    • hvor lang tid varer den?
    • hvad er det forventede resultat?
    • hvilke forventninger har læreren?
    • hvilke forventninger har eleven?
  • Giv plads til at eleven kan italesætte de sociale og faglige udfordringer vedkommende har.
  • Aftal opfølgning med eleven. Aftal konkrete mål for den videre proces. Hvem skal gøre hvad, hvornår?
  • Benyt digitale mediers særlige muligheder for faglig vejledning. Fælles redigérbare dokumenter kan synliggøre elevens arbejdsproces, der er gode muligheder for at fastholde aftaler og faglige pointer fra vejledningen på skrift, og virtuelle grupperum kan fremme kommunikation via nem fælles adgang til produkter og materiale.

Eksempler på spørgsmål, der kan anvendes i den faglige vejledning

  • Ved du, hvad du skal lave? (indholdet)
  • Ved du, hvordan du skal lave det? (metoden)
  • Ved du, hvorfor du skal lave det? (meningen)
  • Ved du, hvor du skal lave det? (placeringen)
  • Ved du, hvornår du skal lave det? (tidspunktet)
  • Ved du, hvor længe du skal lave det? (tidshorisont)
  • Ved du, hvem du skal lave det med? (personer)
  • Ved du, hvad du skal lave bagefter? (hvad kommer bagefter)
  • Er der noget, jeg skal hjælpe dig med?

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.