Tilrettelæggelse af tematiske forløb i musik C

Undervisningen i musik skal tilrettelægges, så eleven til eksamen kan drage meningsfulde paralleller og perspektivere mellem stoffet i de tematiske forløb og stoffet i det særligt studerede område.

En vej til at skabe sammenhæng og overblik er at knytte forløb op på musikalske hovedområder, så eleverne til eksamen kan placere musikalske udtryk og kulturer i dem og sammenligne forskelle imellem dem. Klassen kan fx arbejde med flg. tre hovedområder:

Den mundtligt overleverede musik: Folkemusik i Danmark og resten af verden
Den nedskrevne musik: Partiturmusikken/kunstmusikken
Den indspillede musik: Populærmusik bredt forstået

Eleverne skal bruge deres kendskab til hovedområderne til at beskrive og sammenligne forskelle i de musikalske udtryk og kulturer – også i forhold til det særligt studerede område.

Hvert forløb lægger metodemæssigt op til musikalsk analyse af parametre som form, sangstil, korteknikker, harmonik, melodik, og udtryksfelt. Forløbene afvikles i en vekselvirkning mellem fagets teoretisk-analytiske og praktiske dimension. Det kan ske ved at inddrage sange fra forskellige kulturer og historiske perioder inden for hovedområdet, eller via øvelser, hvor elever selv analyserer og komponerer. Eleverne introduceres derudover for de metoder og genretræk, der er relevante for netop det hovedområde, der arbejdes med.

For at skabe overblik over de tre tematiske forløb og det særligt studerede område sidestilles disse i ét skema som i eksemplet nedenfor. Skemaet udfyldes løbende i fællesskab med klassen. I skemaet noteres formål, overlevering, målgruppe, hovedvægt, undergenrer samt de eksempler, holdet har set. Til eksamen kan skemaet fungere som pejlemærke for perspektiveringer mellem de tematiske forløb og det særligt studerede område.

Skema fra Folkemusik, kunstmusik, populærmusik – undervisningsmateriale til MUSIK C (gymmus.dk)

	Kunstmusik	Populærmusik	Folkemusik
Formål	Komponistens verdenssyn kommer til udtryk gennem musikken. Dette kan være synkront med de herskende stilarter/genrer eller det kan være asynkront - ønske et opgør med samme.	Musikken er en del af populærkulturen. Har ofte et kommercielt sigte. Spændingsfelt mellem kommercielt og autentisk. Derfor underlægges musikken strenge krav fra medier, de bliver udgivet på, hvilket sætter rammen for den kunstneriske udfoldelse	Folkemusik binder publikum/de deltagende sammen. Musikken skaber eller bekræfter et fællesskab.
Overlevering	Musikken er nedskrevet.	Musikken er indspillet.	Musikken overleveres mundtligt.
Målgruppe	Elite	Global	Folket Nationalitet/egn
Hovedvægt: komponist, fortolker/musiker, publikum	Partiturmusikken har fokus på komponisten, der med sin nedskrift af kompositionen i detaljer har angivet præcist, hvordan han ønsker musikken skal lyde. Komponist som ansat medarbejder eller som fri kunstner. Dirigent og orkester fortolker værket.	Populærmusikken har fokus på udøveren (og i mindre grad på skaberen af musikken. Dette kan selvfølgelig være sammenfaldende) Her er begreber som fankultur, image og autenticitet i centrum.	Folkemusikken har fokus på modtagerne/ deltagerne (og i mindre grad udøveren. Ofte er ophav ukendt).
Eksempler på genrer	Symfonisk musik Opera Kammermusik Solosonater	Pop Rock Elektronisk musik Eurovision Jazz	Folkesange Spillemandsmusik Nationalsange Arbejdersange Folkrock (med træk fra populærmusik)
Gennemgåede musikeksempler

Kreditering

Sebastian Strabo Svendsen, Nærum Gymnasium

Sidens indhold er baseret på et materiale lavet af Susanne Christiansen og Mette Rigtrup Haaning. Deres materiale kan findes på: gymmus.dk/folkemusik-kunstmusik-populaermusik/

Artikel

Kreditering