Bøger set fra oven

Uddannelsens formål og historik

Der findes fire gymnasiale uddannelser:

  • Htx: teknisk studentereksamen, treårig
  • Hhx: merkantil studentereksamen, treårig
  • Stx: almen studentereksamen, treårig
  • Hf: hf-eksamen, toårig 

Uddannelsernes formål

De fire gymnasiale uddannelser har samme formålsparagraf og er alle almendannende og studieforberedende. De bygger oven på elevens grundskoleforløb og giver mulighed for at søge optagelse på en videregående uddannelse.

I gymnasielovens § 1 beskrives de gymnasiale uddannelsers formål således:

§ 1. Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.

Stk. 2. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og opnå evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.

Stk. 3. Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund samt til deres udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans.

Stk. 4. Uddannelserne og institutionskulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele institutionens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og det globale perspektiv.

 

Uddannelsernes indhold

  • stx realiseres uddannelsens formål inden for en bred almen fagrække. Undervisningen lægger vægt på både teori og på fagenes anvendelse til analyse af almene og videnskabsrelaterede problemstillinger. Samlet set er fagligheden nært forbundet med videnskabsfagene inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab.
     
  • htx realiseres uddannelsens formål inden for teknologiske og naturvidenskabelige fagområder i kombination med almene fag. Undervisningen lægger vægt på produktudvikling, innovation, problemløsning og anvendt naturvidenskab. Teori skal kombineres med praktik i værksteder og laboratorier. Samlet set er fagligheden nært forbundet med teknologiske, naturvidenskabelige og erhvervsrettede dannelsesperspektiver.
     
  • hhx realiseres uddannelsens formål inden for virksomheds- og samfundsøkonomiske fagområder i kombination med fremmedsprog og andre almene fag. Undervisningen lægger vægt på innovation og problemløsning, blandt andet gennem arbejde med virkelighedsnære cases og projekter. Samlet set er fagligheden nært forbundet med merkantile, internationalt orienterede og erhvervsrettede dannelsesperspektiver.
     
  • hf realiseres uddannelsens formål inden for en bred almen fagrække. Undervisningen lægger vægt på såvel det teoretiske og det professionsrettede, herunder fagenes anvendelse i relation til videres uddannelse og job. Samlet set er fagligheden nært forbundet med aspekter af videnskabsfagene og med fagene professionsrettede perspektiver.

 

Uddannelsernes tilrettelæggelse

De treårige gymnasiale uddannelser (htx, hhx, stx)består af et grundforløb og et efterfølgende studieretningsforløb. Grundforløbet varer tre måneder og skal afklare eleverne i deres valg af studieretning, gøre dem i stand til at gennemføre studieretningen og give dem forståelse for gymnasiets arbejdsmetoder. Studieretningsforløbet skal give eleverne mulighed for faglig fordybelse og styrkelse af fagligheden.

Den toårige hf-uddannelse er semesteropdelt. De første to semestre består af en obligatorisk fagrække og valgfag og skal afklare eleverne om det videre valg af fagpakker, som læses i den resterende del af forløbet sammen med de obligatoriske fag og valgfag.

 

Videre læsning

Lov og bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser

Den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser

Adgang til de gymnasiale uddannelser

Fag og læreplaner (uvm.dk)

 

 

Uddannelsernes historie

En reform af de fire gymnasiale uddannelser er senest blevet iværksat den 1. august 2017 og bygger på Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser af 3. juni 2016.

 

Aftalen beskriver reformens intentioner, som i hovedtræk er:

  • Målrettet indgang til de gymnasiale uddannelser med adgangskrav om et særligt karakterniveau fra folkeskolens afgangseksamen og med skærpet uddannelsesparathedsvurdering
  • Styrket almendannelse og et dannelsesbegreb baseret på viden, kundskaber og faglighed
  • Ligeværdighed mellem de fire gymnasiale uddannelser med målrettede profiler
  • Styrket fokus på sprog, naturvidenskab og matematik
  • Fokus på en systematisk evalueringspraksis på alle gymnasier, herunder løbende evaluering og feedback til eleverne i forhold til deres faglige udvikling

 

Desuden i forhold til de treårige uddannelser

  • Et kort og målrettet grundforløb, der kvalificerer elevernes valg af studieretning
  • Centralt fastsatte studieretninger med høje faglige niveauer, gennemskuelighed og tydeligt fremtidsperspektiv

 

Desuden i forhold til den toårige hf-eksamen

  • En moderne hf-eksamen med en klar profil, der inddrager perioder med praktik og projekter
  • Målretning mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne

 

Specifikt om de enkelte uddannelsers historie:

Htx:

Uddannelsen til teknisk studentereksamen blev etableret som forsøg i 1982 for at give bredere uddannelsesmuligheder efter efg-basisuddannelser og sikre adgang til videregående uddannelse i teknisk retning. Uddannelsen var 2-årig i direkte forlængelse af efg-basis.

Efter en årrække med forsøget blev det permanentgjort i 1988, hvor uddannelsen fik tillagt almen studiekompetence.

 

I 1990 blev en fælles lov for de erhvervsgymnasiale uddannelser vedtaget. Begge uddannelser fastlægges som 2-årige uddannelser. Fra 1994 blev uddannelserne 3-årige.

I 2005 startede studieretningsgymnasiet, hvor den 3-årige uddannelse til teknisk studentereksamen var tilrettelagt med et ½-årigt grundforløb efterfulgt af et 2½-årigt studieretningsforløb med tre studieretningsfag samt en række obligatoriske fag og enkelte valgfag.

 

Hhx:

Uddannelsen til merkantil studentereksamen blev etableret i 1888 og fandt en mere endelig form fra 1920. Elever kunne få adgang til uddannelsen via en afsluttet 2-årig merkantil erhvervsuddannelse, eller via en 1-årig nysproglig studentereksamen.

Uddannelsen blev delt i retninger i 1975, fra 1981 i en økonomisk og en sproglig retning. I 1986 blev retningerne erstattet af tilvalgsordning.

I 1990 blev en fælles lov for de erhvervsgymnasiale uddannelser vedtaget. Begge uddannelser fastlægges som 2-årige uddannelser. Fra 1994 bliver uddannelserne 3-årige.

I 2005 startede studieretningsgymnasiet, hvor den 3-årige uddannelse til merkantil studentereksamen var tilrettelagt med et ½-årigt grundforløb efterfulgt af et 2½-årigt studieretningsforløb med to-tre studieretningsfag samt en række obligatoriske fag og enkelte valgfag.

 

Stx:

Universitetsforberedende undervisning har i århundreder fundet sted på latinskoler, men optagelse på universitetet skete via undervisning og prøve på universitetet frem til 1850, hvor den blev flyttet ned til latinskolen eller ”den lærde skole”, som den hed.

Uddannelsen til almen studentereksamen var i starten en klassisk-sproglig uddannelse, men fra 1871 kom der også en matematisk-naturvidenskabelig retning.

Med 1903-reformen blev gymnasiet åbnet for piger, og der kom en nysproglig retning. Samtidig blev der indført studenterkurser for voksne.

Med 1958-reformen blev gymnasiet til et grengymnasium med faste kombinationer af fag i forskellige grene inden for hhv. en matematisk eller sproglig linje.

I 1988 trådte en ny reform i kraft, der etablerede valgfagsgymnasiet, hvor den enkelte elev tilvalgte fag i 2. og 3.g.

I 2005 startede studieretningsgymnasiet, hvor den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen var tilrettelagt med et ½-årigt grundforløb efterfulgt af et 2½-årigt studieretningsforløb med to-tre studieretningsfag samt en række obligatoriske fag og enkelte valgfag.

Uddannelsen findes også som en 2-årig uddannelse med et komprimeret forløb og særlige optagelsesbestemmelser.

 

Hf:

Den 2-årige uddannelse til hf-eksamen startede i 1967. Den blev især etableret for at sikre kvalificerede ansøgere til læreruddannelsen, men gav også studiekompetence til andre videregående uddannelser.

Hf-uddannelsen var i starten især tænkt som et uddannelsestilbud til voksne.

I dag er den 2-årige uddannelse en ungdomsuddannelse på linje med de tre andre gymnasiale uddannelser. Uddannelsen søges også i høj grad af unge, men de fleste elever kommer dog ikke direkte fra grundskolen.

Undervisning og prøve i hf-enkeltfag blev udbudt fra 1970. Det er et tilbud til de, der ikke nødvendigvis vil tage en samlet uddannelse.

 

Videre læsning

Danske skolelove

www.uddannelseshistorie.dk

Uddannelsessystemet i tal gennem 150 år

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.