Forløb
Kemiske påvirkninger i arbejdsmiljøet
Tværfagligt forløb til SO på htx 1. år med fokus på kemikalier i arbejdsmiljøet. Eleverne undersøger en type job og foreslår, hvordan man kan fremstille et produkt, der løser et problem med arbejdsmiljøet for denne type medarbejder.
Forløbet varer 30 timer med 18 til kemi og 12 til teknologi.
Eleverne bliver bevidste om, hvad man forstår ved et godt arbejdsmiljø. De forstår, at de selv kan være med til at sikre, at vi alle sammen kan gå på arbejde uden at blive syge eller tage skade.
Samtidig arbejder de problemorienteret, får branchekendskab og styrker karrierekompetencer.
Planen er lagt, så at SO-faglige og fagfaglige mål kommer i spil - bl.a.:
- Undersøge og afgrænse en problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra forskellige fag og udarbejde en problemformulering
- Kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen
1. Planlægning/overvejelser
For at eleverne tydeligt kan se, hvorledes de SO-faglige mål bliver bragt i spil i forløbet, er de enkelte mål eksemplificeret i ”Arbejdsmiljø – introduktion til forløbet”. Fx tydeliggøres målet "kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde" således:
- Tage noter til foredraget: Arbejdsmiljøproblemer i rengøringsbranchen.
- Feltarbejde – kvalitativ undersøgelse / Interview.
- Mindmap.
- Skitser.
- Problemorienteret projektarbejde.
- Gruppearbejde.
- Planlægning og organisering
”Arbejdsmiljø – introduktion til forløbet”
”Arbejdsmiljø – ugeplan”, hvor fagenes bidrag fremstår i hver sin farve
”Selvevalueringsark”- der sikrer, at eleven bevidstgøres om progressionen og fastholder sin nye viden og forståelse.
”Selvevalueringsark – modeludfyldt” som læreren kan anvende til stilladsering
2. Forløbets opbygning
Eleverne præsenteres for ”Arbejdsmiljø – introduktion til forløbet”
Derefter får de ”Arbejdsmiljø – ugeplan”, som er udarbejdet således, at eleverne med ét blik kan se, hvad fagene hver især bidrager med af faglige metoder og af kernestof.
Eleverne skulle gerne opleve, hvordan fagene spiller sammen, således at den viden og forståelse, der får i løbet af uge netop er et udbytte af det faglige samspil.
Ugeplan
Teknologi – lilla Kemi – rød Oplæg/foredrag - grøn
|
Mandag |
Tirsdag |
Onsdag |
Torsdag |
Fredag |
1 |
Intro til SO ugen
Intro til arbejdsmiljø (AM) – ved at besvare opgave om arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet / APV / Smileyordning / Brancher og AM |
Opsamling på feltarbejde/interview
Beskrive problemstilling – kemiske stoffer i udvalgt branche (fortsat)
|
Gasser - idealgasloven |
Design af produkt |
Oplæg om teknologivurdering
|
2 |
Intro til kemi og arbejdsmiljø
KRAN / CLP / Substitutionsprincippet / Grænseværdier |
Lave idékatalog over idéer til løsning til af problem (Idéskabelse)
– vælge idé (Sammenfatning med Idési/Lyskryds) |
Øvelse: Lightergas |
Udarbejder skitser af produkt Opstille krav til produktet Tekniske specifikationer |
Lave teknologivurdering på produkt (konsekvens vurdering) |
3 |
Opgave om arbejdsmiljø - fortsat
Brainstorm over problemer med arbejdsmiljø (kemi) i forskellige brancher |
Udvikle idé/Ideudvikling vha. visuel teknik & evt. andre teknikker
Vælge produktidé vha. idévurdering
|
Øvelse: Lightergas |
- fortsat
|
Forberede fremlæggelser |
4 |
Oplæg: rengøringsbranchen
Kl. 12.10 – 13.13 Aula Rengøringsfirma: ISS
Elever tager noter – fokus er Arbejdsmiljø / Kemikalie |
Bruge viden fra kemi til at udvikle produktet. Beskrive teori om materialer, fremstilling, analyser, konkurrerende produkter, lovgivning, miljø osv. Ud fra denne viden designes produktet |
Dokumentation: Lightergas |
Udarbejde PP til fremlæggelse af Lightergas øvelsen |
Fremlæggelser |
5 |
Vælge branche, analysere problemer med arbejdsmiljø i den valgte branche
Bruge viden fra kemi til beskrivelse af årsager og konsekvenser, lave problemtræ Undersøge myndighedskrav for valgt branche
Beskrive problemstilling og skrive problemformulering |
Blandinger
Stofkoncentration:
Aktuel/Formel Masse / % PPM |
Øvelse: Fortyndinger Måling af koncentration
(Lambert Beers lov) |
Fremlæggelser af Lightergas øvelsen |
Fremlæggelser |
6 |
Forberede feltarbejde/ interview af en medarbejder i branchen / Interwiev guide
Feltarbejde på vej hjem fra skole / aften (interviewet er lektie til næste dag) |
- fortsat |
Øvelse: Fortyndinger Måling af koncentration
(Lambert Beers lov) |
Fremlæggelser af Lightergas øvelsen |
Opsamling og evaluering af ugen
SO forløbet SO-kompetencer |
3. Evaluering:
I slutningen af forløbet udfylder eleverne et ”Selvevalueringsark”.
Den udarbejdede ”Selvevalueringsark – modeludfyldt ” kan i første omgang tjene til lærerens forberedelse, men kan også evt. bruges for eleverne i slutningen af den session, hvor de reflekterer.
Det næste SO-forløb afsluttes med et lignende selvevalueringsark, og eleverne opfordres til at reflektere over deres progression hen imod at blive studieforberedte og almendannede.
Kreditering
Produceret af H. C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg: Karen Lunden, Muhammad Marashdeh, Christina Elmslund Adamsen, Hanne Heimbürger
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.