Gruppearbejde på gymnasiet i et ordblindevenligt perspektiv

Refleksioner over konstruktivt gruppearbejde på gymnasiet i et ordblindevenligt perspektiv

Teksten her giver dig:

• Information og baggrund for overvejelser om gruppearbejde
• 8 anbefalinger til ordblindevenligt gruppearbejde
• 12 didaktiske og pædagogiske opmærksomhedspunkter, som eleverne i videoen har været med til at pege på, der hver for sig kan være tema for en drøftelse i teamet

Gruppearbejde – hvorfor?

EVA’s forskning viser, at gruppeopdelt undervisning og undervisning i makkerpar udgjorde ca. 49% af undervisningen i folkeskolen i 2018. På gymnasiet er gruppearbejde også en meget anvendt undervisningsform.

For det første tager underviserne gruppearbejdet i brug for at involvere og aktivere eleverne ud fra en antagelse om, at det – ligesom i folkeskolen – giver dem relationelle, kommunikative og organisatoriske kompetencer. Samtidig løses opgaverne på en nuanceret og gennemarbejdet måde.

For det andet er der i lovgivningen belæg for gruppearbejde, idet eleverne skal stifte bekendtskab med varierede undervisningsformer.

For det tredje har vi i Danmark gennem årtier haft tradition for at anvende gruppearbejde i læringsprocesser ud fra en lighedsdiskurs, hvis sigte er, at alle skal bidrage med det de kan, og at alle kan lære af at møde andre vinkler og synspunkter på en opgave end sin egen.

Gruppearbejde og særlige udfordringer

Erfaring og praksis fortæller os også, at mange elever oplever et stort udbytte af gruppearbejde og er glade for den variation det giver.

Omvendt kan gruppearbejde der ikke fungerer skabe læringsmæssige barrierer for eleverne. Elisabeth Jessen anfører fx i sin masterafhandling "Gruppearbejde i Gymnasiet" hvad mange undervisere oplever i praksis: At det ikke er muligt at tænke gruppearbejde uden at medtænke elevernes sociale forhandlinger om positioner og deltagerbaner i det sociale fællesskab som klassen og gruppen udgør.

De ordblinde gymnasieelever har særlige udfordringer oveni den regulære faglige opgave og de socio-emotionelle faktorer, der er på spil i klassen som i gruppen. Dette kan have betydning for, hvordan de kan deltage og bidrage til gruppens arbejde. Det gør gruppearbejdet til et sammenfiltret nøgle af faglige og sociale processer, hvorfor undervisernes indsigt og undervisningstilrettelæggelse spiller en afgørende rolle for gruppearbejdets succes.

Ved du fx hvem dine ordblinde elever er, og hvordan de bruger deres Læse-Skrive-Teknologier i dine fag?

Dette er naturligvis nødvendig viden for at kunne medtænke de ordblinde i sin forberedelse, som eleverne nævner i videoen. De nævner også nødvendigheden af ”tryghed” og ”åbenhed”, som vi her tolker sådan: Det er hjælpsomt, når både underviser og resten af klassen er klar over, at ordblinde klassekammerater kan have brug for ekstra tid, både til at læse og til at skrive, fordi der skal læses op undervejs eller bagefter, og der kan være brug for anvendelsen af Læse-Skrive-Teknologien. Det betyder meget, at der er en selvfølgelighed omkring ordblindhed, så stigma, myter og tabuer forsvinder ud af dialogen i klassen.

Der skal ikke tages hensyn i form af lavere krav til de ordblinde, til deres deltagelse i gruppearbejdet, men tidsfaktoren kan betyde reduceret omfang ind imellem. Der er mange processer i gang i et velfungerende gruppearbejde, og der er erfaringsmæssigt mange opgaver i den proces, som elever med ordblindhed udfører og bidrager til på trods af eventuelle læse- og skrivevanskeligheder.