Nyhed

Nyt fra fagkonsulenten i matematik på htx - september 2021

Nyhedsbrev om bl.a. FIP-kurser, ændringer i vejledningen, samt matematikkens dag.

Ny fagkonsulent

Mit navn er Dennis Meng Vestergård, og jeg har overtaget stafetten som fagkonsulent efter Laila Madsen. I den forbindelse vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke Laila for det arbejde, hun har lavet i sine mange år som fagkonsulent og det fine samarbejde, der har været i hele overdragelsesprocessen.

Lidt om mig: Til dagligt arbejder jeg på EUC Nord – Handelsgymnasiet Hjørring, hvor jeg selvfølgelig underviser i matematik, hvilket jeg har gjort siden januar 2013. Min baggrund er, at jeg er uddannet cand.scient. med hovedfag i matematik og sidefag i fysik fra Aalborg Universitet. Jeg glæder mig til for alvor at komme i gang med jobbet som fagkonsulent, og jeg glæder mig til at møde Jer alle sammen. 

 

FIP-kurser

Der kommer et FIP-kursus for matematik på htx d. 2. december 2021 i Odense på Tietgen Business, Lerchesgade 29, 5000 Odense. Temaet er globalisering, og vi kommer til at arbejde med, hvordan vi kan inddrage FN’s verdensmål i matematikundervisningen. Derudover kommer vi til at evaluere sommerens (2021) mundtlige matematik A prøve, så I må allerede gerne gemme nogle gode notater til dette. 

Ud over FIP-kurset kommer jeg også til at være tilstede ved Tekniske Gymnasiers Matematiklærerforenings årsmøde i oktober.

 

Ændringer i vejledningen

Der er kommet ny vejledning, men uden væsentlige ændringer. Der er bl.a. kommet links til diverse materialer, der kan findes på emu’en.

 

Matematikkens dag

Normalt er matematikkens dag blevet afholdt for grundskolen, men som noget nyt i år er gymnasierne også inviteret med. Dagen bliver afholdt d. 18. november, men man kan sagtens bruge materialet på andre tidspunkter, så kan man bare ikke deltage i konkurrencen. Materialet forventes at blive færdigt ultimo august eller primo september.

Har I nogle kollegaer, der ikke har fået denne mail, må I meget gerne videresende den til dem og bede dem skrive til mig, hvis de fremover ønsker mails fra mig om nyheder i faget.

 

Kreditering

Dennis Meng Vestergård , Fagkonsulent i Matematik for HTX og HHX og Statistik C

Siden er opdateret 17. december 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.