SOP med Kommunikation og it: Fra idé til færdig opgave

SOP med Kommunikation og it er populært. I 2020 indgik faget i en femtedel af alle SOP-opgaver. Det er et fag, hvor eleverne kan kombinere deres personlige og faglige interesser. Men hvordan skræddersyr man en opgaveformulering til eleven, der gerne vil skrive om sit yndlingscomputerspil, og hvordan kan man hjælpe de skriveudfordrede elever?

Optakt til SOP: Idéudvikling

Det kan være en stor mundfuld at finde et emne og en vinkel og få sat sig ind i formalia. For at hjælpe eleverne i gang, kan man som lærer vise eksempler og arbejde med konkrete øvelser i forhold til idégenerering og litteratursøgning.

Brug opgaver som inspiration

• Vis eleverne en række opgaveformuleringer med forskellige fagkombinationer (se ovenstående bilag). Eleverne laver i grupper en disposition til en af opgaverne og fremlægge den. Som opsamling kan læreren fremhæve de taksonomiske niveauer, som er gennemgående uanset opgaveformulering.

• Lad eleverne skimme en SOP og i grupper give feedback ud fra et feedbackark (se ovenstående bilag). Formålet er at sætte fokus på opgavekrav og formalia.

• Generelt er det en god idé at tale om SOP-opgaven i forbindelse med den almindelige undervisning. Som afslutning på et forløb kan læreren forklare, hvordan forløbet kan suppleres, så eleven rækker udover faget, som SOP-læreplanen foreskriver.

Struktureret idégenerering og kreative processer

At arbejde med idégenerering er en del af læreplanen. Her er en række forslag, der kan sætte skub i elevernes ideer til SOP:

• Eleverne skriver et emne på et kort eller trækker et billede, der visualiserer emner som ”Computerspil”, ”Film”, ”Reklamer”, ”TikTok” eller ”Politisk kommunikation”. Herefter laver de en klassisk brainstorming og udformer en mindmap.
• Eleverne udformer efterfølgende et problemtræ, som giver overblik og en problemorienteret vinkel på arbejdet.
• Edward De Bonos seks tænkehatte eller KIE-modellen kan sætte en kreativ proces i gang. Med øvelserne arbejder eleverne med problemstillingen fra flere vinkler og kan give kvalificerede input til de første SOP-vejledninger.
• Opsamling kan være en kort video på max 3 min. med et udkast til en SOP-problemformulering.

Eleverne skal have en vinkel

Mange elever har svært ved at finde en vinkel til det valgte emne. Her kan eleverne have glæde af, at:

• præsentere deres emne og vinkel for hinanden i grupper eller som en Cooperative Learning-struktur. Bed eleverne fuldføre sætningen ”jeg vil fortælle, at …” (og ikke ”jeg vil fortælle om …”).
• producere en plakat, der visualiserer emne, tema og vinkel på opgaven. Hæng plakaterne op i klassen og lad eleverne give hinanden feedback.

Vejledning og opgaveformulering

Elevens input til problemformuleringen

Typisk har skolen struktureret 1-2 møder mellem lærer og elev. Eleven starter samtalen og præsenterer sit emne. Herefter kan man typisk tage udgangspunkt i spørgsmålet: Hvilke faglige metoder indeholder problemstillingen?

Lad eleven opsummere samtalen

• For de fagligt stærke elever vil det være oplagt at bede eleven tage et lille referat, som sikrer, at man har noget på skrift fra eleven. Ved at lade eleven skrive et mødereferat eller stikordsreferat har eleven initiativet og arbejder aktivt med stoffet.
• For fagligt udfordrede elever kan man afslutte mødet med de tre vigtigste pointer, der er kommet frem på mødet. Det kan optages som video eller skrives ned i stikordsform.

Den endelige opgaveformulering udformes af de to faglærere. Der er ikke krav om, at der er lige stor vægtning i de to fag, og det er normalt eleven, som i den tidligere vejledning har været med til at vægte de to fag.

Virtuel vejledning i skriveugerne

Anne Bang-Larsen, ph.d. og chefkonsulent ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU, skriver i Gymnasieforskning, at vejledningen fungerer bedst, når den er konkret og tekstnær. Det kan være i form af virtuel vejledning, hvor læreren og eleven deler skærm.

Efter afleveringen af den skriftlige rapport, må læreren ikke vejlede frem mod den mundtlige eksamen.

De taksonomiske niveauer

Generelt består SOP-opgaveformuleringen af et overordnet emne og en problemformulering bygget op i forhold til taksonomiske niveauer som ”redegørelse”, ”analyse” og ”diskussion/vurdering”.

Som tommelfingerregel kan det være en fordel for en elev med faglige udfordringer, at der er god hjælp i spørgsmålene med krav om konkrete faglige begreber, der skal indgå.

For fagligt stærke elever kan det være en fordel, at eleven ikke er fastlåst under opgaveskrivningen og selv kan udvise selvstændighed ved at udvælge faglige begreber og modeller.

Grundlæggende bør eleven have lagt sig fast på medieprodukter, der indgår i analysen, så skrivedagene ikke bliver anvendt på at gennemse medieprodukter, og eleven skal planlægge undersøgelser i god tid.

Ved at inddrage kvalitative undersøgelser som tænke-højt-test, fokusgrupper og interviews eller kvantitative undersøgelser i form af spørgeskemaer eller observationsmetoder kan eleven vise sin tilgang til undersøgelsesmetoder i praksis. Interviewguides m.v. vedlægges som bilag i opgaven.

Det kan være et godt udgangspunkt for metodeovervejelser til det mundtlige forsvar.

Eksempler på opgaveformuleringer

Under vedlagte filer kan du se autentiske eksempler på opgaveformuleringer og hente en inspiration til opgaver, der kombinerer Kommunikation og it med:

• Design B
• Engelsk A og B
• Samfundsfag C og B
• Programmering B
• Matematik A
• Idræt C
• Idéhistorie B
• Dansk A
• Psykologi C

Opgaveformuleringerne er stammer fra Sukkertoppen Gymnasium i Valby, Vejle Tekniske Gymnasium, Odense Tekniske Gymnasium og Hillerød Tekniske Gymnasium.

Innovative og produktorienterede SOP-opgaver

Kommunikation og it er et innovativt fag, og opgaven kan derfor også have et produktorienteret tilsnit.  Fordelen er, at det kan afspejle den daglige undervisning, og eleverne kan få flere kompetencer i spil. Mange elever har også lettere ved at analysere et medieprodukt, de selv har skabt, frem for at analysere en kampagne, hvor de ikke har været en del af udviklingsprocessen.

En af ulemperne kan være, at SOP-opgaven er en teoretisk opgave, og at selve produktet ikke indgår i karakteren. Et forslag er derfor at holde den producerende og innovative del af opgaven på et minimum. Det kan være i form af at beskrive en idé, at lave skitser, storyboard eller måske en TikTok.

Under vedlagte filer finder du en opgaveformulering til et innovativt og produktorienteret projekt om adfærdsdesign.

TikTok

Et aktuelt eksempel på et emne, der rammer Kommunikation og it i kombination med fx samfundsfag, dansk eller engelsk er valgkampagner på TikTok. Et idéforslag kunne lyde:

Redegør for genren med inddragelse af en kommunikationsmodel

Foretag en sammenlignende analyse af to politikeres TikTok-kampagner med fokus på afsenderanalyse, målgruppe, æstetik, retorik og sociale medier. (Profilerne kunne være førstegangskandidaten Lukas Lunøe fra (R), som har stor succes på TikTok, eller etablerede politikere som Rosa Lund (EL) eller Alex Vanopslagh (LA).

Diskutér hvorfor nogle TikTok-memes klarer sig godt, og hvad det betyder for dansk politik, at debatten også foregår på TikTok. Er det etisk forsvarligt og udtryk for en sund debatkultur, når mediet også er kendt for en høj grad af misinformation?

Lav et udkast til en TikTok-Meme for en kandidat og argumentér for de valgte virkemidler.

Loot boxes

En Loot box er en pakke med ekstra indhold til et spil, og pakken kan typisk betales med ”rigtige” penge. Emnet lægger op til et samspil med programmering, informationsteknologi eller matematik.

Eleverne kan fx:

• redegøre for fænomenet loot boxes
• lave en analyse af sitet www.tjekspillet.dk
• udforme informationsmateriale om loot boxes henvendt til forældre eller målrettet børn.
• diskutere en etisk vinkel, for er Loot boxes gaming eller gambling henvendt til børn?

Kreditering

Anna Fenger-Grøn, lektor, Bagsværd Kostskole og Gymnasium