Nyhed

Nyt fra fagkonsulenten i kemi om den skriftlige prøve, september 2022

Nyhedsbrevet informerer om sommerens skriftlige prøve, Lærerens hæfte samt hvorledes man har mulighed for at bliver skriftlig censor.

Kort om den skriftlige prøve

Grundet aflysninger af den skiftlige prøve var der kun ganske få elever til skriftlig prøve sommer 2022. I kemi på htx var der 11 elever til prøve. Der er derfor ikke udarbejdet evalueringsrapport kemi.

Selve opgavesættene findes i Prøvebanken. Augustsættet bliver ikke udgivet, idet der ikke var nogen elever til prøve.

Lærerens hæfte

Lærerens hæfte, vejledning til de skriftlige opgaver, er opdateret og findes samme sted som læreplan og vejledning hertil.

Betalt efteruddannelse

Til den kommende sæson kan der blive behov for nye censorer. Man får tildelt 100 opgaver, som voteres en dag i juni. Datoen fastsættes af ministeriet. Opgaven bliver aflønnet med 50 timer, og tilbagemeldingerne fra tidligere censorer er, at det er en god efteruddannelse, at få lov at være skriftlig censor.

Proceduren for at blive udpeget som skriftlig censor ved de skriftlige prøver i maj/juni er, at man skal indberettes i det ønskede fag af ens skole, og efterfølgende kan man blive indstillet og beskikket som censor af ministeriet. En indberetning fra skolen fører ikke automatisk til, at man bliver beskikket som censor. Det er ministeriets opgave at sammensætte et censorkorps, som matcher behovet for censorer. Ifald man bliver beskikket som skriftlig censor, vil man få besked via sin egen skole, men man får ikke besked om, at man ikke er beskikket. Hvis man ønsker at have mulighed for at blive censor i for eksempel bioteknologi, skal man indstilles af skolen i faget bioteknologi. Husk derfor at hvis du har ønske om at blive skriftlig censor skal du bede skolen om at indberette dig.

Husk at I altid er velkomne til at skrive til mig på mette.malmqvist@stukuvm.dk.

Mange hilsner

Mette

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.