Fra fagkonsulenten
Kontaktoplysninger til fagkonsulenten. Læs om, hvad der er det særlige ved Idéhistorie B og om de faglige mindstekrav.
Kontakt fagkonsulenten
Anders Kristensen
Tlf: +45 33 92 55 14
Fagkonsulentens FAQ
Idéhistorie B er et særligt profilfag for htx, faget er obligatorisk og kan kun indgå på det tekniske gymnasium. Faget er et nyt fag, selvom det deler navn med det tidligere fag på htx. Faget er et hybridfag som har tre ligeværdige ben omhandlende almenhistorie, teknologihistorie og idehistorie, og faget har en metodepluralistisk tilgang til sit indhold.
Idéhistorie B fremstår således med en lidt bredere vinkling i forhold til både indhold og faglige metoder end det historiefag som allerede kendes fra de øvrige gymnasiale uddannelser.
Kandidaten skal selvstændigt kunne anvende faget i komplekse sammenhænge, herunder:
- have solidt kendskab til idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag.
- kunne sætte begreberne natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv med udgangspunkt i konkrete cases.
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab.
- have indsigt i erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi.
- have kendskab til forskellige tilgange til anvendelsen af teknologi, ideer og historie samt vurdere betydningen heraf.
Bemærk, at der altid er en forskel på faglig kompetence (adgangsgivende uddannelse på sidefagsniveau/hovedfagsniveau) og undervisningskompetence (dvs. uddannelse, med gennemført supplerende uddannelseskrav, pædagogikum etc.).
Skolens ledelse skal først og fremmest orientere sig i ”Vejledning om undervisningskompetence i de nye gymnasiefag”. Denne vejledning er tilgået skolerne 15.5 2018, men kan genfindes nederst på denne side:
https://uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/undervisning-og-laeringsmiljoe/faglige-kompetencer
Et af de opklarende punkter i vejledningen er, at nye kandidater/undervisere (der ikke har de gamle undervisningskompetencer i TH eller IH), skal opfylde faglig kompetence i enten historie, filosofi, eller idehistorie (dvs. minimum opfylde de faglige mindstekrav for ét af disse fag), og dertil skal man gennemgå efteruddannelse og fagdidaktisk kursus, samt evt. tage pædagogikum, alt efter behov. Efteruddannelse skal være afsluttet før et evt. pædagogikum kan påbegyndes i faget.
Der er på Aarhus Universitet udviklet et tilbud om et særligt efteruddannelsesforløb, tilrettelagt for htx-undervisere eller andre interesserede.
Her kontakter man: Jakob Bek-Thomsen, Institut for Kultur og Samfund – Idéhistorie, AU, idejbt@cas.au.dk
Aarhus Universitet har, i direkte forlængelse af oprettelsen af det nye idéhistoriefag i gymnasiet, ændret studieordningen på universitetsuddannelsen for idéhistorie, således det rummer gymnasiefaget idehistorie B´s elementer, som angivet ovenfor. Det gælder kandidater fra sommer2018-optaget. Derudover har Aarhus Universitet også oprettet et nyt sidefag i idehistorie, som også opfylder de faglige mindstekrav. Her gælder fra sommer2019-optaget. Kandidater efter disse studieordninger behøver derfor ikke efteruddannelse.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.