Artikel

Genforeningen 1920 - Et erindringsfelt i idehistorisk kontekst

Den 15. juni 2020 markerer 100-året for genforeningen med Slesvig. Undervisningsministeriet har i den forbindelse ønsket, at gymnasiets forskellige historiefag giver et bud på, hvordan genforeningen kan bruges i undervisningen i de forskellige uddannelsesretninger.

Fokus for denne klumme er derfor at give inspiration og eksempler på vinkler, der alle har genforeningen 1920 som omdrejningspunkt i forhold til idéhistorie B.  

Særligt for idéhistorie B, så tilgår faget historien med ”tre faglige ben”: Et almenhistorisk, et teknologihistorisk og et idéhistorisk ben. Samlet set udgør disse tre tilgange elevens mulighed for at favne historiske genstande, begivenheder og ideer med forskellig optik, som hver har en tilhørende metodik.

Det er ikke et krav, at alle tre ben inddrages i hvert et forløb/tema i undervisningen. Nogle historiske områder vil lægge op til en inddragelse af alle tre ben, andre temaer måske to eller alene det ene ben. Overordnet set skal eleverne naturligvis tilegne sig indsigt i alle tre bens vinklinger i løbet af undervisningens samlede forløb.

Jeg vil det følgende kortfattet forsøge at vise mulige tilgange med alle tre optikker på den konkrete historiske begivenhed som genforeningen i 1920 indrammer. Det er som nævnt udelukkende til inspiration i forhold til et emne, der har særlig aktualitet i det kommende år.

 

Det almenhistoriske ben
Anvendelsen af historiebrug og historieskabende aspekter af en begivenhed
 

Alene ordet ”genforening” kalder på refleksion. Her er jo tale om den nordlige del af Slesvig, og hertugdømmerne Slesvig og Holsten udgjorde før 1864 som bekendt nok en del af helstaten, men ret beset ikke en del af kongeriget Danmark. I 1920 opfattes imidlertid den tyske afståelse af det område, vi kalder Sønderjylland, som en tilbagevenden til fædrelandet, og begrebet genforening er næsten blevet synonymt med denne begivenhed. En slags historisk ”branding”. Jubilæet kan således være en anledning til at undersøge, hvorfor denne forskydning er sket, fx i forbindelse med et undervisningsforløb om udviklingen af national identitet i Danmark. Her kan begreberne stat og nation undersøges, og der kan arbejdes med en bevidstgørelse af, hvordan begrebet ”helstaten” adskiller sig fra det, vi i dag umiddelbart vil opfatte som en stat. Interessant bliver det således også at undersøge, hvorfor hele striden om Slesvig-Holsten blev et nationalt sår og genforeningen i 1920 et nationalt symbol.

I den forbindelse er der selvfølgelig også oplagte muligheder for at undersøge emnet som erindringsfelt, dvs. erindringer i tekst og billeder og mindesmærker over genforeningen som eksempler på historiebrug og historieskabelse. Nils Arne Sørensen, SDU, har lavet en artikel herom, ligesom der sammesteds er diverse materiale om erindringen som historisk analyse: https://emu.dk/stx/100-aret-genforeningen/redskaber-i-undervisningen/erindringssteder-og-mindekultur

Fokuspunkter kunne være hvordan begivenheden er blevet skildret i sin samtid;  hvordan har historiografien og erindringen om genforeningen udviklet sig - og hvilken betydning har den for os (i unges bevidsthed) i dag? I forlængelse heraf er der gode muligheder for at inddrage elementer af innovation og karrierelæring ved at lade eleverne reflektere over og udarbejde forslag til, hvordan jubilæet for genforeningen efter elevernes tanker kunne markeres og formidles. EMU har lavet en særside for genforeningen og her kan der søges inspiration og besøge links til diverse planlagte markeringer, som opdateres løbende: https://emu.dk/grundskole/100-aret-genforeningen
 

Det idéhistoriske ben
Begrebshistorisk tilgang og perspektivering

Det er også en mulighed at beskæftige sig med et centralt idéhistorisk begreb i forbindelse med genforeningen: Den nationale selvbestemmelse.
I forlængelse af en almenhistorisk gennemgang af begivenheden vil eleven kunne møde Wilsons 14-punkts-plan som en del af Versaillestraktaten, som indeholder kimen til den danske genforeningsafstemning. Begrebet om national selvbestemmelse henviser normalt til Woodrow Wilson, men ideen kan spores tilbage til den amerikanske uafhængighedserklæring 1776 og den franske menneskeretsdeklaration fra 1793.
Et lidt andet begreb er folkesuverænitetstanken. Dette begreb kan også inddrages med eksempler fra den amerikanske forfatning 1787, den franske forfatning 1791 og Rousseaus folkevilje. Man kan i praksis som metodisk greb på ideerne anvende dele af en begrebshistorisk analyse på disse begreber.
Sønderjyllandsproblematikken nævnes ikke i de 14 punkter, og kommer først ind senere i processen omkring Versaillestraktaten. Hvis man skruer sig ned, og gennemgår de 14 punkter, kan man diskutere om Wilson reelt anlagde en holdning til ”national selvbestemmelse” eller om hans hensigt mere var ”national genopretning”. Her kan den ovenævnte idé om ”folkesuverænitet” komme i spil som et lidt anderledes begreb end ”national selvbestemmelse”. Der er ret stor forskel på selvbestemmelse og genopretning, især hvis der i samme forløb trækkes linjer til mere moderne, både historiske og helt aktuelle problemstillinger vedrørende krav om national selvbestemmelsesret: Baskerlandet, Catalonien, Skotland, Nordirland, Kosovo, kurdere, og f.eks. diskussionen om Ruslands folkeafstemning om tilhørsforhold til Krim. I det hele taget kan ovenstående emne også forholdes til udviklingen af FN og afkoloniseringen af verden.
En begrebsanalyse af ovenstående begreber samt en mere tekstnær analyse af Wilsons 14 punkter og evt. suppleret med Versaillestraktatens endelige ordlyd mht. Danmark, kan samlet bruges til en analyse af de indblandede interesser i zone-fordelingen op til afstemningen 1920, herunder de stemmeberettigedes nationale tilhørsforhold i zonerne.

Eleverne kan således inddrage overvejelser om i hvor høj grad ideen om national selvbestemmelse blev påført mere af øjeblikkelig politisk interesse, end det egentlig var tænkt forud som idé.

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/genforeningen-1920/

https://www.graenseforeningen.dk/leksikon/v/4770

 

Det teknologihistoriske ben
Teknologi set som både som udvikling af afstemningsproceduren og som opinionsformer

Hvis man anskuer selve afstemningens udformning som en teknologi – forstået som en bevidst designet udgave af en praktisk procedure, herunder fastlæggelse af stemmeret og antal zoner der skulle omfattes, så kan man inddrage både SCOT og ANT-modellerne i en analyse af både sociale grupper, netværk og interesser internt mellem danske politikere, og også ydre magter som Tyskland, Frankrig og USA. En sådan analyse vil delvist omfatte den almenhistoriske begivenheds samtidige kontekst, men vil samtidig også kunne perspektivere denne konteksts påvirkning af ”afstemningen”, som produkt i sig selv.
På en mere klassiske teknologisk forståelsestilgang kan man lade eleverne undersøge hvilke teknologier, der blev brugt op til valgkampen, især valgplakater og i forlængelse heraf hvilken propaganda der anvendtes og f.eks. inddrage en diskursanalyse om hvilke ord der anvendes. Ad aktualiseringshensyn kan man inddrage overvejelser om hvilke teknologier som man kan anvende i dag til at påvirke valg: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/valgplakater-og-propaganda-ved-folkeafstemningen-i-mellemslesvig-i-1920/

 

Afslutningsvis kan man sige genforeningsproblematikken fik sit symbolske punktum, da Christian d. 10, den 10. juli 1920, red over den gamle grænse og dermed markerede, at Sønderjylland var hjemme igen og atter var blevet dansk.
Den i samtiden kendte Jomfru Fanny havde allerede i 1887 spået om en fremtidig genforening, at: ”Det bliver ikke Christian 9., som kommer herned som dansk konge. Kongen, som kommer hertil, er en mand i sin bedste alder, hverken gammel eller ung. Han kommer ridende på en hvid hest.”
Som en afslutningsøvelse kan man inddrage en lille kildekritisk opgave, som i al sin enkelhed lyder.
”Var kongens hest i virkeligheden kalket hvid?” og lade eleverne undersøge dette, og efterfølgende tale om hvordan populære historiske myter kan tillempes til situationen, eller scenen om man vil.

 

 KREDITERING: Anders Kristensen, fagkonsulent, Idéhistorie.

Siden er opdateret 08. januar 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.