Nyhed
Nyt fra fagkonsulenten. IØ. Oktober 2020
Få seneste nyt fra ministeriet, information om sygeeksamen, IØ på engelsk, rapport fra karakterkommissionen, samt faglig og didaktisk inspiration til brug i faget i denne Corona-tid o.m.a
Efterårsferien er overstået, eleverne har valgt studieretninger og ØG er ved at blive afsluttet og evalueret samtidig med at COVID-19 desværre stadig påvirker hverdagen for os alle.
Som bekendt er der netop udmeldt nye sundhedsmæssige stramninger bl.a. omkring mundbind på ungdomsuddannelserne - og vekslen mellem den virtuelle fjernundervisning og fysiske fremmøde er til stadighed meget aktuelt på rigtig mange skoler rundt i landet.
Dette nyhedsbrev indeholder derfor, foruden opdaterede nyheder m.m., også didaktiske forslag og et værktøj til, hvorledes du optimerer læringen når din undervisning skifter mellem det fysiske og virtuelle undervisningsrum - det såkaldte 'blended learning'.
Til faglig inspiration omtales der tillige forskellige (nyere) synspunkter på den 'traditionelle' økonomisk teori - med et par korte videointroduktioner som appetizer til videre selvfordybelse.
God fornøjelse!
Claus Rønberg
(skriv gerne hvis du har input eller ønsker til fremtidigt indhold i nyhedsbrevene)