Artikel

Genforeningen genbesøgt 2020

Det nuværende Sønderjyllands tilbagevenden til Danmark – Genforeningen i 1920 – er formentlig et emne, der sjældent behandles selvstændigt i historieundervisningen. Begivenheden står dog centralt i den nationale fortælling, og 100-års jubilæet og markeringerne heraf rummer en række muligheder for at tage den under behandling.

Alene ordet ”genforening” kalder på refleksion. Her er jo tale om den nordlige del af Slesvig, og hertugdømmerne Slesvig og Holsten udgjorde før 1864 nok en del af helstaten - men ret beset ikke en del af kongeriget Danmark. I 1920 opfattes imidlertid den tyske afståelse af det område, vi kalder Sønderjylland, som en tilbagevenden til fædrelandet, og begrebet genforening er næsten blevet synonymt med denne begivenhed. En slags historisk ”branding”. Jubilæet kan således give anledning til at identfitcere denne forskydning - fx i forbindelse med et undervisningsforløb om udviklingen af national identitet i Danmark. Her kan begreberne stat og nation undersøges, og der kan arbejdes med en bevidstgørelse af, hvordan begrebet ”helstaten” adskiller sig fra det, vi i dag umiddelbart vil opfatte som en stat. Det bliver således også interessant at undersøge, hvorfor striden om Slesvig-Holsten bliver et nationalt sår, mens genforeningen i 1920 bliver et nationalt symbol.

Der er også mulighed for at undersøge erindringer i tekst og billeder - og mindesmærker over genforeningen som eksempler på historiebrug. Hvordan er begivenheden blevet skildret i sin samtid, hvordan har historiografien og erindringen om genforeningen udviklet sig, og hvilken betydning har den for os (i unges bevidsthed) i dag? I forlængelse heraf kan der inddrages elementer af innovation og studie- g karriere-perspektivet ved at lade eleverne reflektere over og udarbejde forslag til, hvordan jubilæet for genforeningen kan markeres og formidles.

Fortællingen om og erindringen af Slesvig-Holstenproblematikken og Sønderjyllands omtumlede historie har nok stået stærkest netop i grænselandet mellem Danmark og Tyskland. Der kan derfor arbejdes med, hvordan fortællingerne herom har påvirket den nationale bevidsthed (og vice versa), naboforhold mellem danskere og tyskere, eller fx sprog og kultur. Herfra kan der oplagt perspektiveres til andre områder i verden, hvor grænsespørgsmål giver eller har givet anledning til problemer. Eller genforeningen i 1920 kan omvendt fungere som en perspektivering fra et forløb, der har behandlet andre grænsestridigheder.

I stil hermed kan der trækkes paralleller mellem folkeafstemningen i Slesvig forud for genforeningen og folkeafstemningen i Danmark få år tidligere forud for salget af de vestindiske øer (hvor befolkningen ikke blev hørt).

En anden mulighed for at behandle genforeningen i forbindelse med verdenshistoriske emner er et forløb om første verdenskrig. Selvom Danmark ikke aktivt deltog i første verdenskrig, kan det belyses, at en del sønderjyder, der efterfølgende blev danske statsborgere, kæmpede på tysk side i krigen. Netop Tysklands nederlag i krigen er årsagen til genforeningen, og der kan således arbejdes med problemstillinger i forbindelse med Versaillestraktaten som fredsafslutning og konflikthåndtering.

Netop det forhold at Sønderjylland herefter bliver en del af Danmark betyder så, at Danmark efterfølgende står med ansvaret for et antal veteraner og invalider fra en krig, som landet ret beset ikke har været en del af. Hvordan håndteres denne situation? Her findes mulighed for at behandle spørgsmålet i et lidt større perspektiv, fx om dansk krigsdeltagelse og sikkerhedspolitik over tid eller med en sammenligning af, hvordan vi i dag forholder os til krigsveteraner.

Endelig kan nævnes, at genforeningen kan ses i lyset af de dramatiske politiske begivenheder, der betegnes som påskekrisen i 1920. Denne kan igen ses som et case-eksempel på betydningen af det nationale – overvejelserne om at tilsidesætte resultatet af en demokratisk afstemning for at honorere nationalfølelsen. Og omvendt – i 1920 viser de politiske magtstrukturer, at vi er i en tid, hvor demokrati vægter højere end nationalromantik.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.