Historiefaget – fra grundskolen til hhx

Hvordan taler historiefagene sammen og hvor er forskellene? Hvordan skabes en progression på langs?

Historiefaget i grundskolen

De væsentlige mål med historiefaget i grundskolen er at gøre eleverne historisk tænkende og styrke deres historiebevidsthed.

Undervisningen i historie skal bidrage til, at eleverne får en forståelse af samspillet mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. Eleverne i grundskolen møder historiefaget første gang på 3. klassetrin og kan, hvis faget udtrækkes, afsluttes med en mundtlig prøve på 9. klassetrin.

Kronologi og sammenhæng, kildearbejde og historiebrug

Faget er bygget op om tre kompetenceområder; Kronologi og sammenhæng, kildearbejde og historiebrug, og sammen med folkeskolens formål og fagformålet i faget er der meget brede rammer for, hvilket stofområde læreren kan vælge at undervise i.

Derudover er der 29 kanonpunkter, der underbygger et "Danmark i verden”-syn. Kanonpunkterne skal i større eller mindre grad inddrages, og kan være med til at støtte elevernes kronologi- og sammenhængsforståelse. Grundskolens læreplan er kompetenceorienteret og angiver ikke bestemte stof- eller temaområder, som eleverne skal undervises i.

Derfor har eleverne i højere grad en form for historisk kompetence, der handler om at tænke historisk, udarbejde problemstillinger osv. med sig fra grundskolen end én bestemt historisk indholdsviden.

Undervisningen i historie i grundskolen skal dygtiggøre eleverne til at kunne håndtere kilder og arbejde kildekritisk. Eleverne skal kunne forstå, tolke og udvælge relevante kilder i forhold til arbejdet med problemstillinger. Den kildekritiske tilgang er en fast og integreret del af arbejdet med alle stofområder i historieundervisningen og i prøven i historie.

Prøven i historie i grundskolen

Prøven skal afspejle den daglige undervisning og er en praktisk, mundtlig prøve som kan aflægges alene eller i grupper. Eleven/gruppen trækker (i god tid før prøveperioden starter) et emne eller et tema som er kendt fra undervisningen.

Emnet eller temaet er defineret ved at have et bredt fagligt fokusområde og rummer flere forskellige problemstillinger. Ud fra det udtrukne emne/tema skal eleven/gruppen indkredse et delemne og udarbejde en problemstilling, som skal belyses til prøven.

Eleven eller gruppen skal vælge op til 5 kilder for at kunne undersøge og besvare problemstillingen, og som en del af prøveforberedelsen skal der fremstilles et produkt, der bidrager til og understøtter besvarelsen af problemstillingen.

Læreren skal med udgangspunkt i problemstillingen formulere 2-3 analyserende, fortolkende eller perspektiverende spørgsmål, der spejler sig i fagets kompetenceområder. De lærerstillede spørgsmål er ukendte for eleverne indtil forberedelsestiden på prøvedagen. På selve prøvedagen får eleverne forberedelsestid umiddelbart forud for prøveafholdelsen, hvor de blandt andet forbereder besvarelsen af de lærerstillede spørgsmål.

Historiefaget på HHX

De kernestofområder, som er angivet i fagets læreplan, har forskelligt omfang og er formuleret åbent, og markerer dermed en forskel på historiefaget i grundskolen og på hhx-uddannelsen. Der arbejdes tematisk, men med sammenhæng, således at elevernes opnåelse af historiefaglig viden og kundskaber styrker deres kronologiske bevidsthed. Tilrettelæggelsen skal også sikre en styrkelse af elevernes historiske bevidsthed og en udvikling mod højere refleksionsniveauer.

Vi arbejder problemorienteret med, hvordan verden har udviklet sig de sidste 500 år med både fokus på Danmark og den øvrige verden samt sociale og kulturelle udviklinger samt politiske og økonomiske problemstillinger. Ved hjælp af den tematiske og problemorienterede tilgang skal eleverne skabe sammenhænge samt kunne perspektivere historiske problemstillinger til aktuelle problemstillinger. Historisk empati er et særligt fagligt mål, hvor eleverne skal opnå en evne til at kunne sætte sig ind i den pågældende samtid.

Der arbejdes med udgangspunkt i det funktionelle kildebegreb, og i langt højere grad er der åbnet op for flere tilgange til arbejdet med kilder end den traditionelle kildekritik, idet vi arbejder med forskellige materialetyper og faglige metoder. Og dermed også en udvidelse af den forståelse af kildearbejde, som eleverne forventeligt har mødt i grundskolen.

Historie er et fortolkende fag, og dermed et problemorienteret fag, der tager afsæt i de spørgsmål, vi stiller. Tilrettelæggelsen af historieundervisningen bør derfor give eleverne mulighed for at arbejde undersøgende og analyserende med historiske sammenhænge og problemstillinger.

Indholdet tematiseres i seks til otte forløb, hvor eleverne skal lære at formidle, formulere og besvare historiefaglige problemstillinger. På sidste semester ligger et historiefagligt projekt, hvor eleverne arbejder selvstændigt med ét af de emner, der har været behandlet i undervisningen. Til eksamen trækker eleverne et sæt kilder, der er knyttet an til et forløb.

På baggrund af indholdet af kilderne og andet relevant materiale fra undervisningen skal eleverne opstille og besvare 2-3 problemstillinger.

Denne form afspejler de faglige mål og de arbejdsmetoder, der står beskrevet i læreplanen, og bygger ligeledes videre på de kompetencemål og prøveform som grundskolens historiefag byder på.   

Hvordan taler historiefaget sammen?

I læreplanen for historie B punkt 3.1. står der, at “Undervisningen skal tilrettelægges med progression og tage udgangspunkt i det faglige niveau, som eleverne har opnået i grundskolen”. Men hvordan bruger vi elevernes erfaringer, forforståelser og historiebagage fra grundskolen til at tilrettelægge en undervisning med progression?

I faghæftet for historie i grundskolen er formålet for faget klart defineret og har en naturlig sammenhæng med folkeskolens formål, hvori der blandt andet står beskrevet, at undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie og give dem forståelse for andre lande og kulturer. I historiefaget på hhx bygger vi videre på dette formål, idet vi skal kvalificere elevernes evne til at deltage aktivt i det nationale såvel som det globale samfund samt styrke deres evner til at møde andre kulturer i en hurtig forandrende verden.                             

I grundskolens historiefag er der ikke fastlagt et pensum, der skal undervises i, så læreren må træffe en række valg i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen, sådan eleverne når alle kompetencemålene på de respektive klassetrin. Det er derfor i kompetencemålene, at vi kan skabe en progression i overgangen og i den historiedidaktiske tilrettelæggelse af den progression, der sigter frem mod det historiefaglige projekt og en eventuel mundtlig prøve på 3. år.

I læreplanens didaktiske principper og arbejdsmetoder finder vi desuden en tydelig fællesnævner i begrebet historiebrug, der er en gennemgående tilgang til historiefaget, og derfor giver det også god mening at arbejde historiebrugsdidaktisk i overgangen fra grundskolens historiefag til historie på hhx.

Historiebrugsdidaktik som udgangspunkt

Hvordan skabes en konstruktiv overgang i den viden, som grundskolen giver eleverne, samt de arbejdsmetoder, der også styrker elevernes videre læring?

I overgangen fra grundskolens historiefag til historiefaget på hhx ligger en iboende progression, der fokuserer på elevernes evne til at tænke historiebrug samt et stort fokus på historisk bevidsthed og identitet i læreplanen. Samtidig er det problemorienterede undervisningsrum og at lære med udgangspunkt i historiefaglige problemstillinger også en central del af progressionen mellem de to historiefag.

Ud fra en læreplanssynsvinkel er der en klar sammenhæng i historiefaget i grundskolen og historiefaget på hhx i og med, at der bl.a. står, at faget skal styrke og udvikle elevernes historiske bevidsthed og identitet, hvorfor det er oplagt at lade en historiebrugsdidaktik være udgangspunktet, når eleverne møder historiefaget på hhx.

Vi kan derfor tage udgangspunkt i eleverne og gøre deres erfaringer, deres livsverden og hverdag genstand for undervisningen. Eleverne kan arbejde med deres forståelse af sig selv, og det at være historieskabte og historieskabende. Spørgsmål, der knytter sig an til en historiebrugsdidaktisk undervisning, vil fx være hvem er jeg, hvor kommer jeg fra, hvor vil jeg hen? Det er klart, at der i den forbindelse er behov for at vide noget om og undersøge den verden og det samfund, eleverne er en del af fx hvem er vi, hvor kommer vi fra, og hvor vil vi hen? Og ydermere hvem er du, og hvem er “de andre”? På denne måde skabes et udblik og et tilbageblik på bl.a. strukturelle, kulturelle og øvrige forhold, der påvirker elevernes livsverden. Denne tilgang underbygges af Dewey, der mener, at undervisning og læring ikke kan være andet end praksisnær og anvendelsesorienteret, idet den altid er koblet til den pragmatiske og praktiske virkelighed, vi er i. Det, eleverne lærer, giver kun mening i forhold til den verden, de er en del af.

Vi får ved en historiebrugsdidaktisk tilrettelæggelse af undervisningen aktiveret de faglige mål som fx at “anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug” samtidig med, at vi kan arbejde videre med de kompetencer, grundskolens historiefag har givet vores elever.

Således er et muligt bud i forhold til tilrettelæggelsen af det historiefag eleverne møder på hhx efter grundskolen; at strukturere forløbet ud fra en historiebrugsdidaktisk vinkel og samtidig arbejde konkret videre med de tre kompetencemål, der rammesætter grundskolens historiefag.

Forslag til øvelser, der underbygger og støtter overgangen

Hvilke læringsaktioner og elementer i undervisningen kan underbygge en historiebrugsdidaktisk tilrettelæggelse af undervisningen, der er praksisnær og anvendelsesorienteret i et dannelsesmæssigt perspektiv? 

Vi skal inddrage elevernes livsverden og deres hverdag sat ind i aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og derigennem opnå generelle erkendelser om verdensindretning og sammenhænge i et historisk perspektiv. Dette kan vi gøre vha. en problemorienteret tilgang til faget ved at gøre de faglige mål virkeligsnære samt ved at give eleverne mulighed for at deltage med hver deres erfaring.

Nedenstående øvelser er inspireret af bogen 'Historielærerens øvelsesbog’ af Anders Troelsen og Kasper Ditlevsen. Aktionerne er udvalgt i forhold til at bygge videre på grundskoles kompetencemål i historie samt med en historiebrugsdidaktisk tilrettelæggelse for øje.       

Kreditering

Marie Halvorsen, lektor, Innovationsgymnasiet