Faglige samspilsmuligheder med International økonomi A og Historie B i Studieområdeprojektet – en inspirationsartikel

I International økonomi vil en typisk opgave være at undersøge en ubalance eller en udfordring i samfundsøkonomien, hvor eleven skal identificere årsager og virkninger for at finde frem til potentielle løsninger. Her benyttes kvantitative, kvalitative og/eller komparative metoder samt matematisk analyse og modellering.

I Historie er der ikke på samme måde en typisk opgaveformulering. Som figuren viser, er der derimod en række forskellige perspektiver samt metodiske tilgange til historiefaglige problemstillinger. Et væsentlig element i historiefagets metodebevidsthed er selvfølgelig den historiefaglige kildekritik, men man kan også metodisk tillægge en problemstilling et historisk perspektiv, identificere og diskutere årsagsforklaringer, arbejde med forskellige forklaringsmodeller i et historisk perspektiv eller klarlægge forskellige historiesyn. Forskellige historiefaglige tilgange kan også benyttes, når man arbejder metodisk i historie.

I forbindelse med studieområdeprojektets opgaveformuleringer handler det således om at bløde op på disse fagstrukturer med henblik på at skabe en ny struktur der trækker på relevante og brugbare metoder og tilgange fra begge fag.

I udarbejdelsen af opgaveformuleringerne har vi derfor tilstræbt at tænke det fagligt interessante først og dernæst arbejde os baglæns med opgaveformuleringens struktur. På den måde har vi forsøgt at undgå at tage udgangspunkt i de enkelte fags sædvanlige strukturer, men derimod i den interessante problemstilling. Det har bl.a. betydet, at ikke alle eksemplerne er løsningsorienteret – som en opgave i International økonomi ellers typisk ville være.

Vores erfaring fra dette udviklingsarbejde peger således på, at det kræver en god portion faglig forståelse for identiteten i den anden vejleders fag samt en vilje til at være åben over for forskelligheder mellem de to fag – fx i forhold til forskellige forståelser af de taksonomiske begreber.

Opmærksomhedspunkterne vil blive behandlet i de følgende afsnit.

Opgaveformuleringens konstruktion – problemstillingen som rammesætter

Det diskuteres ofte, hvorvidt en problemstilling skal formuleres som et spørgsmål eller blot som et overordnet emne eller fokus. Opgaveformuleringerne i denne artikel følger formuleringen på EMU, hvor det beskrives, at problemstillingen afgør fokus for studieområdeprojektet og med fordel kan formuleres som et enkelt overordnet spørgsmål for undersøgelsen. Dette valg er begrundet med, at det overordnede spørgsmål skal tage udgangspunkt i elevens undring og gennem hele processen være et pejlemærke for både vejleder og elev.

For eleven skal spørgsmålet altså tydeliggøre essensen af undersøgelsen og være en rettesnor, når eleven udarbejder sin undersøgelsesmetode. For vejleder giver det en tryghed og en vished i den endelige formulering af opgaven at være nået til enighed om en fælles forståelse af opgavens kerne sammen med eleven. Problemstillingen skal således både sætte rammen om elevens udarbejdelse af eget bud på problemformulering og herefter for vejledernes endelige opgaveformulering.

Oversigt over problemstillinger

De fire problemstillinger, der vil blive udfoldet i artiklen, lyder sådan:

1. Hvilken betydning har omlægningen til animalsk produktion i slutningen af 1800-tallet haft for dansk økonomi og samfundsstrukturer?

2. I hvilken grad er der sammenhæng mellem den hegemoniske diskurs i samfundet og den bistandshjælp, som Danmark har ydet til Afrika siden 1949 – og hvilken betydning har sammenhængen haft for økonomiske og samfundsmæssige strukturer?

3. Kæmper protestbevægelsen “De gule Veste” den samme kamp mod ulighed, uretfærdighed og elitære privilegier, som forskellige aktører gjorde under den franske revolution i 1789?

4. Hvordan vil den historiske fortælling om opgangstiden efter 2. verdenskrig lyde, hvis perioden anskues ud fra et bæredygtighedsperspektiv?

Det taksonomiske i praksis

I vejledningen til Studieområdet (afsnit 4.2.1) præciseres det om “den gode opgaveformulering”, at det er en mulighed, men ikke et krav, at opgaveformuleringen bygges op med Blooms taksonomiske trappemodel.

Til opgaveformuleringerne i denne artikel har vi valgt at benytte denne mulighed på trods af, at SOLO-taksonomien reelt er den der oftest bruges i økonomiske fag. Eftersom vi igennem vores tværfaglige samarbejde stødte på forskellige tolkninger af de taksonomiske begreber, har vi valgt at arbejde ud fra den relativt simple taksonomiske opbygning fra Bloom med begreberne redegørelse, analyse, diskussion, vurdering og perspektivering.

Der findes forskellige fagspecifikke definitioner af de taksonomiske begreber i henholdsvis Historie og International økonomi.

Den mest tydelige forskel fremkommer i redegørelsen, som i International økonomi anses for det laveste taksonomiske niveau, men som i Historie reelt kan være det højeste taksonomiske niveau, fordi en god historisk redegørelse ofte bygger på grundige kildeanalyser og forskellige historiske fremstillinger. En anden forskel er, at International økonomi knytter bestemte spørgeformer til hvert taksonomisk niveau, som skal hjælpe eleverne til at se forskellen på niveauerne. Sådanne spørgeformer benyttes ikke i samme grad i Historie, fordi det i faget netop afhænger af den valgte historiefaglige tilgang og metode – som igen afhænger af det empiriske grundlag.

Dette forhold kan vanskeliggøre samspillet mellem fagene, når de to vejledere tager udgangspunkt i forskellige forståelser af de taksonomiske begreber. I dette projekt har vi forsøgt at bruge denne forskel konstruktivt ved at anvende de forskellige definitioner af begreberne til at skabe en fleksibilitet i opgavens struktur.

Struktureringsprincipper

Eleven skal så vidt mulig selv finde frem til undersøgelsesmetoden og dermed også give et bud på den taksonomiske progression i opgaveformuleringen. Opbygning af taksonomien ses altså som en vigtig del af den indledende vejledningsproces, hvor Den videnskabelige basismodel med fordel kan inddrages for at anskueliggøre processen for eleven.

I nedenstående eksempler har vi forsøgt at undgå parallelle spor, hvor fagene på skift dominerer på forskellige taksonomiske niveauer. Intentionen er, at det tværfaglige allerede skal kunne ses i problem- og opgaveformuleringen ved at begge fag er til stede på alle taksonomiske niveauer. Afhængig af problemstillingen vil det naturligvis ikke altid være hensigtsmæssigt at tilgodese begge fag på alle taksonomiske niveauer. Men her er det tilstræbt netop for at give inspiration til, hvordan det kan gøres i praksis.

Det er samtidig gennem den taksonomiske progression, at vi ser mulighederne for at differentiere sværhedsgraden af opgaven, så den tilpasses elevens evner og ambitioner. Derfor er der for hver problemstilling udarbejdet to differentierede udgaver af opgaveformuleringen.

Differentiering på elevtyper

Til at definere forskellen på de to foreslåede opgaveformuleringer har vi lånt Steen Becks terminologi om faglige elevpositioner, nemlig den fagligt afventende elev og den fagligt engagerede elev.

Ved ’den fagligt afventende elev’ forstår vi en elevtype, der typisk har svært ved at overskue kompleksitet, opbygning og struktur i større skriftlige opgaver. Elevtypen har derfor også vanskeligt ved at tage hensigtsmæssige metodiske valg og har derfor brug for, at opgaven i højere grad stilladseres.

Ved ’den fagligt engagerede elev’ forstår vi en elevtype, der typisk arbejder med stor selvstændighed i processen lige fra informationssøgning til planlægning af undersøgelsesmetoder. Opgaveformuleringen til denne elevtype kan derfor være mere åben og fleksibel og dermed overlade flere valg til eleven, hvilket giver eleven mulighed for at demonstrere stor selvstændighed i opgaveløsningen.

Den ekstra støtte til ’den fagligt afventende elev’ kan gives på flere forskellige måder – fx i form af uddybende “hint” om relevante nøgletal, udlevering af kildemateriale direkte i opgaveformuleringen eller givet som supplerende oplysninger under vejledningen. Differentieringen kan også være i form af en ekstra udfordring til ’den fagligt engagerede elev’ – fx en perspektivering der kræver et stort fagligt overblik etc.

Eksempler på opgaveformuleringer

Hver opgaveformulering er suppleret med en beskrivelse af opgavens faglige baggrund, overvejelser om metoder og tilgange og valg af differentieringsmulighed. Formålet med denne rammesætning er at give et indblik i den proces, der er gået forud for den færdige opgaveformulering. Desuden gives der forslag til kildemateriale i de tilfælde, hvor det ikke er umiddelbart oplagt, hvad der kan bruges som empiri.

Opgaveformulering 1: Omlægning af landbrugsproduktion

Rammesætning

Danmark står i disse år med en mulig omlægning af landbruget fra animalsk til vegetabilsk produktion. Der er kommet et øget fokus på den animalske produktions betydning for klimaet hvorfor efterspørgslen antageligvis også vil ændre sig. Hvordan vil en sådan omlægning kunne gennemføres og vil dansk landbrug overleve en sådan omlægning og tilpasning.

I 2. halvdel af 1800-tallet måtte dansk landbrug også omlægges efter England, som var den primære aftager af dansk korn igennem flere årtier, og som med dampmaskinens opfindelse kunne købe korn billigere fra Rusland og USA. Dansk landbrug kom økonomisk styrket igennem denne periode, men de sociale vilkår ændrede sig også. I denne opgave vil eleven skulle undersøge omlægningens betydning for dansk økonomi samt perspektivere til situationen i dag.

Opgaven tager udgangspunkt i en historisk periode. Her kan eleven ikke benytte økonomiske nøgletal fra de almindelige databaser, men må tilbage i de historiske arkiver. Dette område er dog flittigt dokumenteret i historieforskningen, så der er adgang til brugbart materiale som vil blive gennemgået efter opgaveformuleringerne til inspiration for både økonomi- og historielærere.

Differentieringen i denne opgave går på stilladseringen, hvor ’den fagligt afventende elev’ får historiske fremstillinger, de skal forholde sig til skrevet ind i opgaveformuleringen, mens ’den fagligt engagerede elev’ selv kan foretage informationssøgningen og vise evnen til at navigere i en større mængde af empiri.

Problemstilling og opgaveformuleringer

Hvilken betydning har omlægningen til animalsk produktion i slutningen af 1800-tallet haft for dansk økonomi og samfundsstruktur?

Til den fagligt engagerede elev

Redegør for omlægningen af landbrugsproduktionen i anden halvdel af 1800-tallet i Danmark. Inddrag herunder relevante økonomiske nøgletal.

Analyser årsagerne til omlægningen af landbrugsproduktionen i perioden i Danmark og sammenhold dem med ovenstående nøgletal.

Vurder hvilke årsager omlægningen af landbrugsproduktionen havde i perioden, samt hvilken betydning omlægningen havde for økonomiske og samfundsmæssige strukturer.

Perspektiver til debatten i dag om en mulig omlægning af det danske landbrug fra en animalsk til en vegetabilsk produktion.

Til den fagligt afventende elev

Redegør for omlægningen af landbrugsproduktionen i anden halvdel af 1800-tallet i Danmark. Inddrag herunder relevante økonomiske nøgletal som fx eksport, BNP og erhvervsstruktur.

Analyser årsagerne til omlægningen af landbrugsproduktion i perioden i Danmark som de er fremstillet i henholdsvis P. Munchs Det danske folks historie VI (1926-27) og Claus Bjørns Det danske landbrugs historie 1810-1914 (1988) og sammenhold dem med ovenstående nøgletal.

Vurder hvilke årsager omlægningen af landbrugsproduktionen havde i perioden, samt hvilken betydning omlægningen havde for økonomiske og samfundsmæssige strukturer.

Perspektiver til debatten i dag om en mulig omlægning af det danske landbrug fra en animalsk til en vegetabilsk produktion.

Kildemateriale

I samarbejdet mellem International økonomi og historie, går eleverne ofte forgæves i de statistikbanker, de sædvanligvis benytter i International økonomi, hvis de ønsker at arbejde med en periode, der ligger længere tilbage end de perioder, de sædvanligvis arbejder med. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er materiale at hente om den nyere tids historie (1500-1900). En omfattende oversigt over materiale til økonomiske nøgletal for Danmark i perioden 1840-1910 kan hentes i Danmarks økonomiske historie vol. 2 af Ole Hyldtoft og den tidligere periode i vol. 1 i samme serie, der dækker 1500-1840, som er skrevet af Ole Feldbæk.

Blandt flere arkiver og samlinger kan nævnes ældre udgaver af Statistisk årbog, der bringer en fuldstændig publikationsliste på materiale tilbage til 1834 og har trykt statistik for bl.a. landbrugstællinger og udenrigshandel.

Hans Christian Johansen præsenterer også en række fremtrædende økonomiske og sociale serier for perioden 1814-1980 i Gyldendals danmarkshistorie bd. 9. Ligeledes finder man også nationaløkonomiske beregninger i Ole Hyldtofts Danske historiske nationalindkomstberegninger. “Nationaløkonomisk Tidsskrift”, 1993, s. 344-53 samt kommentering og vurdering af disse i Ole Hyldtoft: Uforløste problemer i de historiske nationalregnskaber, “Nationaløkonomisk Tidsskrift”, 1994, s. 92-102.

Ønsker eleven at arbejde med en periode, der ligger før 1840, er dette forbundet med andre udfordringer af den grund, at der var længere mellem dem, der kunne læse og skrive. Papirerne på godserne er bevaret, da de fulgte godset ved ejerskifte. Ligeledes har vi dokumentation på de store handelskompagnier og også centraladministrationen efterhånden som den voksede. Samtiden var dog sen til at publicere talmateriale. Først i 1833 nedsattes en talkommission. Langt det meste af dette materiale er dog arkivmateriale, hovedsageligt på rigsarkivet, der ikke er let tilgængeligt for gymnasieskolens elever. Derfor må de ty til forskningsmaterialet, der er udarbejdet i den økonomisk-historiske disciplin. Her kan bl.a. nævnes Erling Olsens Danmarks økonomiske historie siden 1750 fra 1962. Den var oprindeligt beregnet for polit-studerende og er opbygget i 6 søjler: Landbrug, Håndværk og Industri, Arbejdsmarked, Handel og Transport, Pengevæsen samt Social sikring. Ligeledes er der også Danmarks økonomiske historie bd. 1-4 fra 1993 af Ole Feldbæk m. fl. De brede danmarkshistoriske fremstillinger har siden 1950’erne haft en økonomisk-historisk tilgang, og den tilgang findes også i bind 3 af Dansk socialhistorie fra 1980, der dækker perioden 1500-1700.

Opgaveformulering 2: Afrikadiskurser

Rammesætning

Danmark har ligesom mange andre europæiske lande ydet bistandshjælp til mange afrikanske lande efter afkoloniseringen og frem til nu. Igennem tiden har skiftende motiver og metoder været dominerende for denne økonomiske støtte, ligesom virkningerne på den økonomiske udvikling har været omdiskuteret og kritiseret. En gennemgående kritik har været, at bistandshjælpen som regel har været mere præget af donorlandenes dagsorden end af modtagerlandenes reelle behov.

I denne opgave vil eleven derfor skulle undersøge, hvordan skiftende diskurser i forhold til afrikanske lande har påvirket måden, hvorpå Danmark har ydet bistandshjælp. Man er gået fra en disneyfisering til en katastrofediskurs over til en postkolonialistisk diskurs, som i dag forsøges påvirket af FN og flere NGO’ere om den gode fortælling, som det bl.a. kommer til udtryk i “Verdens bedste nyheder”. Har disse diskurser påvirket den måde, vi har ydet bistand på, eller har bistanden påvirket diskursen? Og hvilken betydning har det haft for modtagerlandets økonomi og samfundsstrukturer?

Opgaveformuleringen har således fokus på at demonstrere, hvordan der metodisk kan arbejdes med diskurser, som en del af de historiskfaglige metoder, samt hvordan diskursanalyse kan være med til at berige et økonomisk emne med en humanistisk vinkel.

Igen er differentieringen af opgaven baseret på stilladseringen af analysen, som i mere eller mindre grad kan specificeres for eleven, så opgaven for en fagligt afventende elev kan blive mere konkret.

Vi har valgt at konkretisere undersøgelsesmetoden med Kenya, som er et af Danmarks største modtagerlande gennem tiden. En yderligere mulighed for at øge selvstændigheden for den fagligt engagerede elev kunne være at lade valget af land være op til eleven selv.

Problemstilling og opgaveformuleringer

I hvilken grad er der sammenhæng mellem den hegemoniske diskurs i samfundet og den bistandshjælp, som Danmark har ydet til Afrika siden 1949 – og hvilken betydning har det haft for økonomiske og samfundsmæssige strukturer?

Til den fagligt engagerede elev

Redegør for mål og midler i dansk ulandsbistand fra 1949 til i dag.

Foretag en analyse af de skiftende hegemoniske diskurser i forhold til Afrika gennem tiden og en vurdering af deres sammenhæng mellem den ydede bistand rettet mod kontinentet.

Herefter analyseres den faktiske økonomiske udvikling i Kenya og årsager hertil.

Diskuter og vurder hvilke faktorer, der har haft indflydelse på udviklingsbistanden fra 1949 til i dag samt hvilke mål og midler man fremadrettet kan benytte for at bidrage til en mere positiv økonomisk udvikling i udviklingslandene.

Til den fagligt afventende elev

Redegør for mål og midler i dansk ulandsbistand fra 1949 til i dag.

Foretag en analyse af skiftende hegemoniske diskurser i udvalgt(e) litteratur, artikler eller støttesange i forhold til Afrika gennem tiden og en vurdering af deres sammenhæng mellem den ydede bistand mod kontinentet.

Herefter analyseres den faktiske økonomiske udvikling i Kenya og forskellige udviklingsteoretiske årsager hertil.

Diskuter og vurder hvilke faktorer, der har haft indflydelse på udviklingsbistanden fra 1949 til i dag samt hvilke mål og midler man fremadrettet kan benytte for at bidrage til en mere positiv økonomisk udvikling i udviklingslandene.

Opgaveformulering 3: Piketty og ulighedens historie

Rammesætning

Intentionen med denne opgaveformulering er at undersøge historiske begivenheder, der på den ene eller anden måde har ændret styrkeforholdene mellem samfundets sociale klasser og grupperinger, og som dermed også har forandret ulighedens udvikling.

Opgaven baserer sig på Thomas Pikettys data om indkomst- og formueulighed tilbage fra 1700-tallet og indeholder således bl.a. et element af kildekritik af historiske data.

For Piketty hænger økonomi og politik uløseligt sammen, og han giver i sin nyeste bog ”En kort historie om lighed” en række eksempler på historiske begivenheder strukturelle forandringer, der har påvirket udviklingen af ulighed/lighed:

• Bondeopstandene 1788-1789
• Den franske revolution (adelsprivilegiernes ophævelse)
• Slaveopstanden i Saint-Domingue i 1791 (begyndelsen til enden på det transatlantiske slavesystem)
• Fagforeningernes rolle i omdefineringen af styrkeforholdet mellem kapital og arbejde (i løbet af 1900-tallet)
• De to verdenskrige, som en konsekvens af de sociale spændinger og modsætninger, der udspringer af ubærlig ulighed før 1914.
• Borgerkrigen i USA (ende på slavesystemet i 1865)
• Uafhængighedskrigene i 1950-1960'erne (opgivelsen af den europæiske kolonialisme)
• Økonomiske og finansielle kriser udgør ofte centrale tidspunkter, hvor sociale konflikter bryder ud i lyse lue, og styrkeforholdene omdefineres. Fx krisen i 30'erne, som medførte delegitimering af den økonomiske liberalisme og berettigelsen af nye former for statsinterventionisme, eller finanskrisen og pandemikrisen, som har rokket ved det acceptable niveau for offentlig gæld og centralbankernes rolle.

Denne opgaveformulering skal derfor ses som en struktur, som de ovenstående begivenheder i princippet alle kan tænkes ind i.

Også i denne opgave foreligger der to differentierede opgaveformuleringer. Denne gang ses differentieringen i, at den fagligt engagerede elev har fået endnu et lag lagt i opgaven og på den måde kan vise yderligere refleksioner i forhold til forskellige forskningstraditioner i historie. Eleven skal dermed forholde sig til forskellige fortolkninger af den franske revolution og senere bruge disse fortolkninger som grundlag for diskussionen og vurderingen.

Problemstilling og opgaveformuleringer

Kæmper protestbevægelsen “De gule Veste” den samme kamp mod ulighed, uretfærdighed og elitære privilegier, som forskellige aktører gjorde under den franske revolution i 1789?

Den fagligt engagerede elev

Redegør for indkomst- og formuefordelingen i 1700-tallet samt for styrkeforholdet mellem samtidens sociale klasser. Derudover ønskes en kildekritisk tilgang til Pikettys indsamling af historiske data. Redegør ligeledes for grundpositionerne i den franske revolutions forskningstradition med særligt henblik på forskellige fortolkninger af borgernes rolle i revolutionen.

Foretag derefter en analyse af de virkninger Den Franske Revolution havde på uligheden og samfundsstrukturen i Frankrig efter 1789.

Diskutér og vurdér i forhold til de forskellige fortolkninger af den franske revolution, hvorvidt der kan trækkes historiske paralleller til nutidens franske opstand mod økonomisk uretfærdighed i form af bevægelsen “De gule veste”.

Den fagligt afventende elev

Redegør for indkomst- og formuefordelingen i 1700-tallet samt for årsager der ledte frem til Den franske Revolution. Derudover ønskes en kildekritisk tilgang til Pikettys indsamling af historiske data.

Foretag derefter en analyse af de virkninger Den Franske Revolution havde på uligheden og samfundsstrukturen i Frankrig efter 1789.

Diskutér og vurdér hvorvidt der kan trækkes historiske paralleller til nutidens franske opstand mod økonomisk uretfærdighed i form af bevægelsen “De gule veste”.

Opgaveformulering 4: Bæredygtighed og vækst

Rammesætning

Intentionen med denne opgaveformulering er at anvende en ny historisk tilgang, nemlig bæredygtighedshistorie, til at vurdere historiske perioder ud fra nutidige måder at tænke økonomi på. I løbet af de seneste årtier har man inden for historieforskningen også set flere og flere fremstillinger, der trækker på en økohistorisk tilgang, der placerer økosystemet i centrum og ikke mennesket, som man traditionelt har gjort det, når fortiden er blevet tolket.

Spørgsmålet er, om vi bør skrive historien om med det erfaringsrum, som vi har fået de senere år i forhold til menneskets omgang med naturen. Kan man fx tale om perioden efter 2. verdenskrig som en opgangsperiode, når forbruget af vand og energi stiger og den registrerede mængde af CO2 i atmosfæren tager kraftigt til?

Opgaven problematiserer mainstream-økonomernes analyse af højkonjunkturer med høj økonomisk vækst som ”gode perioder” for verden. En ny generation af økonomer, som er kritiske over for det ensidige fokus på BNP som målestok, er begyndt at spire frem; økonomer, der forsøger at definere nye økonomiske modeller som reelt tager hensyn til planetens fysiske rammer.

I Danmark er der udviklet et grønt nationalregnskabssystem som giver mulighed for at beregne de miljømæssige konsekvenser af forskellige politiske tiltag. Det grønne nationalregnskab er dog stadig kun et supplement til det traditionelle nationalregnskab og således ikke en fuld integreret del af det almindelige BNP. Økonomiske aktiviteter i det almindelige BNP er karakteriseret ved, at de værdisættes med de gældende markedspriser. Men der findes ingen markeder for de fleste typer af forurening, hvorfor det gør det svært at værdisætte disse.

Elementerne i forsyningsbalancen er derfor stadig omdrejningspunktet for undervisningen i International økonomi på trods af, at den ikke rummer denne mulighed for at integrere hverken miljømæssig eller social bæredygtighed.

I denne opgave differentieres der ikke i opgaveformuleringen. Differentiering i støtte til de to elevtyper kan derfor komme til udtryk i vejledningsprocessen i forhold til den konkrete hjælp de to elevtyper skal have til at søge information og kildemateriale.

Problemstilling og opgaveformuleringer

Hvordan ville den historiske fortælling om opgangstiden efter 2. verdenskrig lyde, hvis perioden anskues ud fra et bæredygtighedsperspektiv?

Den fagligt engagerede og afventende elev

Redegør for henholdsvis økonomisk historie og bæredygtighedshistorie som historiefaglige tilgange. Derudover ønskes også en redegørelse for den økonomiske tænkning, der ligger bag dels forsyningsbalancen, dels IPAT-ligningen.

Analyser den økonomiske udvikling i Danmark i perioden fra 1945 til 1960 med inddragelse af faktorerne i IPAT-ligningen og sammenhold disse tal med fremstillingen af perioden i “Danmarks økonomiske historie” vol. 4.

Vurdér, i hvilket omfang det ændrer historiefremstillingen af denne periodes økonomiske udvikling at undersøge den med en nutidig viden om konsekvenserne af menneskets omgang med naturens ressourcer.

Kildemateriale

I den seneste udgave af ”TEMP - Tidsskrift for historie” er denne tilgang i centrum.

Nils Arne Sørensen: Temp: Tidsskrift for historie: Bæredygtighedshistorie. Aarhus Universitet, 2022. Den britiske økonom Tim Jackson arbejder ligeledes med at udvikle forståelse og modeller for, hvordan økonomien kan fungere uden et fortsat mål om konstant vækst i materiel henseende. Der er god information og inspiration at hente i hans bog Prosperity without Growth fra 2009.

Kreditering

Sophie Blønd Vestergaard Hansen, Niels Brock og Heidi Høyer Nørregaard, Nyborg Gymnasium