Nyhed

FIP i Engelsk - 2022

Her kan du finde program for FIP og henvisning til materialer fra dagene i hhv. Aarhus og København.

Materiale og oplæg fra kurserne er tilgængeligt her.

Program

10.00 – 10.30: Velkomst og gennemgang af dagens program

v. fagkonsulent, Jonas Rasmussen

- Globale kompetencer i engelskfaget (reformtema)

- Mundtlig eksamen og national standard

- Opmærksomhedspunkter i faget v

10.30 – 12.00

Globale kompetencer, interkulturel viden og forståelse af andre perspektiver end vores egne, er vejen mod demokratisk dannelse og globalt medborgerskab. Hvordan kan litteraturen hjælpe os på vej til at opnå sådan et ideal?

v/ Ulla Rahbek, lektor, Københavns Universitet.

Ulla underviser i postkoloniale studier, britiske studier, videnskabsteori og tekstanalyse. Forskningsinteresser er foruden postkoloniale studier generelt, specielt fokuseret på Black Britain, multikulturel Britisk litteratur og kultur samt flygtningelitteratur.

I dette oplæg reflekterer jeg over ovenstående spørgsmål på to niveauer: først vil jeg ’tænke højt’ sammen med filosoffer, der beskæftiger sig med 'globale ideer og idealer' på en måde, der giver os et fælles teoretisk-fagligt grundlag. Dernæst vil jeg folde ideerne bag idealet ud i praksis gennem konkrete læsninger af nyere engelsksproglige litteratur- og sagprosa tekster.

OBS. Oplægget holdes på engelsk og forud for FIP vil deltagerne modtage relevant tekstmateriale, der skal indgå i dagens arbejde.

12.45 – 14.30

Mundtlig eksamen på hhx – Et lærerperspektiv fra eksamen 2021 (45min) (inkl. workshop – 60min – Se Bilag A nedenstående for spørgeramme)



v/ Susanne Dencker Larsen, lektor i engelsk og samfundsfag på IBC Kolding og medlem af opgavekommissionen for hhx.

Oplægget har fokus på krav, mål og rammesætning af den mundtlige eksamen i engelsk på hhx i forlængelse af fagets styredokumenter. Derudover vil det handle om, hvordan man kan sikre, at eleven tydeligt anvender fagets metoder. Der vil ydermere indgå didaktiske overvejelser ift. gennemført undervisning og processen frem mod eksamen, bl.a. overvejelser ift. udarbejdelse af undervisningsbeskrivelsen.

VIGTIGT! Forud for mødet modtager deltagerne en video med en filmet mundtlig eksamen, udviklet i samarbejde med Erhvervsgymnasiernes Engelsklærerforening. Denne film er lektie til dagen, da den skal diskuteres i workshoppen. Derudover skal hver deltagende lærer medbringe tre eksemplariske eksamensopgaver, der skal præsenteres og deles med de øvrige lærere på dagen til fælles glæde og gavn.

14.30 – 15.25

SOP – Særlige opmærksomhedspunkter og erfaringsudveksling

14.30– 14.45

Kort rammesættende oplæg af fagkonsulenten. Opsamling på de landsdækkende erfaringer med SOP efter de første par år. HUSK at udfylde link om SOP udsendt i Nyhedsbrev #40 – Oktober 2021.

14.45 – 15.25

Erfaringsudveksling i grupper. Alle medbringer 1-2 eksempler på eksemplariske problemstillinger/opgaveformuleringer, der kan præsenteres og diskuteres i gruppen.

15.25 - 15.30

Afrunding, evaluering og tak for denne gang!

Vigtigt!

Skriv til Jonas.Rasmussen@stukuvm.dk og kom på maillisten, hvis du ikke allerede modtager nyhedsbrevet

Direkte tlf.: +45 20 34 36 17

E-mail: Jonas.Rasmussen@stukuvm.dk

Bilag A

Gruppearbejde til workshop om mundtlig eksamen

Del 1 – Gruppediskussion vedrørende filmet mundtlig eksamen

  • Hvordan klarede læreren gennemførslen af prøvebegivenheden?
    • Overvej fx spørgeteknik, evne til at lytte, sikring af progression i elevens svar, mv.
  • Hvad fungerede godt/mindre godt?
  • I hvor høj grad levede eleven op til kravene i opgaveinstruksen?
  • Er I enige i det grundlag, som lærer og censor lægger til grund for deres karaktergivning?
  • Hvad ville I have gjort anderledes?

Del 2 – Præsentation af egne eksamensopgaver

  • Præsenter jeres opgaver og begrund jeres valg af emne og instruks med nedslag i fagets styredokumenter.
  • Hvad fungerede godt/mindre godt ved opgaven?

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.