Artikel

SOP-opgaveformuleringer med virksomhedsøkonomi og dansk

I dette idékatalog kan du finde inspiration til samarbejdsmuligheder mellem fagene dansk og virksomhedsøkonomi.

Denne artikel er med til at give et kort overblik over fagenes genstandsfelter, hvordan disse kan indgå i fællesskab til at belyse mulige problemfelter samt nogle bud på konkrete opgaveformuleringer. 

 

Hvad er dansk?

Dansk er et humanistisk fag, der beskæftiger sig med de tre stofområder: litteratur, medier og sprog. Da faget er en del af humaniora, beskæftiger det sig med mennesket som kulturvæsen. Genstandsområdet er, hvad man kan kalde kulturbestemte udtryksformer eller menneskeskabte værker. Faget arbejder med analyse, fortolkning og vurdering af dansksprogede tekster, der repræsenterer forskellige kultur- og bevidsthedsformer ud fra bl.a. sproglige, æstetiske og mediemæssige positioner.

Humanistiske fags undersøgelsesobjekter er betydningsbærende genstande, der må fortolkes/vurderes. De er således ikke målbare. De humanistiske fag er i deres væsen derfor hermeneutiske - dvs. fortolkende.

I danskfaget opererer vi med det udvidede tekstbegreb, hvilket betyder, at analyseobjekterne kan variere bredt fra fx digte, film, avisartikler m.m., som således omfatter fiktive og ikke-fiktive tekster.

De metodiske tilgange i faget afgøres bl.a. af de tre stofområder: litteratur, medier og sprog - og kombinationen af disse.

Nogle af metoderne er bl.a.:

  • Retorisk analyse
  • Kommunikationsanalyse
  • Litterær analyse

 

Hvad er virksomhedsøkonomi?

Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der fokuserer på virksomhedens rolle i samfundet.

Faget fokuserer på at forstå virksomhedens handlingsmønster igennem analyse af interne forhold, og hvordan disse påvirker virksomheden i en konkurrencemæssig situation.

Udgangspunktet for virksomhedsøkonomisk metode er kompetenceblomsten, som fokuserer på at styrke elevernes evner inden for forskellige driftsøkonomiske områder. Ligeså at klæde eleverne på til at kunne foreslå fornuftige løsninger på virksomheders udfordringer og problemstillinger.

Faget beskæftiger sig i høj grad med forståelse af strategi, økonomisk tankegang og kapacitetsudfordringer for virksomheder.

Virksomhedsøkonomi indgår sammen med afsætning i faget erhvervscase, og har udgangspunkt i at give eleverne en forståelse for virksomheders muligheder og udfordringer i samfundet og internationalt.

 

Fællesmængde mellem dansk og virksomhedsøkonomi

Fagenes fællesmængde findes i samspillet imellem det samfundsvidenskabelige og det humanistiske område.

I virksomhedsøkonomi er det næsten altid en virksomhed, der danner udgangspunktet for en casebaseret analyse, men det kan også i nogle situationer omfatte en hel branche med en casebaseret analyse af forholdene for virksomheder inden for en industri.

I samspillet mellem fagene kan man fra en virksomhed bruge kvalitative og kvantitative data af forskellig art, der analyseres og sammenholdes med tekster af forskellig udformning, der har været underlagt en kvalitativ analyse.

 

Eksempler på tværfaglighed

Det kan være enten virksomheders egne tekster fx i form af pressemeddelelser, årsrapporter og bæredygtighedsrapporter m.m., eller tekster skabt af andre omhandlende virksomheden eller branchen som fx artikler, dokumentarfilm eller litteratur.

De problemfelter eleverne kan arbejde med, vil altid være udfordringer, som bestemte virksomheder står overfor. Det kan være selvforskyldte udfordringer eller udfordringer skabt som følge af samfundsforandringer.

Eksempler kan være tilpasning til klimaudfordringer, sager med #Metoo, håndtering af covid19, følger af Ruslands krig i Ukraine, greenwashing og shitstorms som følge af den nye medievirkelighed m.m.   

Der er naturligvis den faldgrube, at fagene ses som to for adskilte entiteter, og opgaven derfor bliver for opdelt mellem fagene, så analysegenstandene og metoderne ikke opleves at komplementere hinanden.

Det kan afhjælpes med et eller flere klare undringsspørgsmål, der sætter ”sag før fag”, hvilket vil være med til at skabe den røde tråd igennem opgaven.

Her inddrages begge fag i analyse og diskussion med det klare mål for øje at besvare undringsspørgsmålet.

 

Opgaveformuleringer

Herunder finder du konkrete bud på, hvordan opgaveformuleringerne kan se ud. Det er ønsket at vise bredden af mulighederne i samarbejdet mellem fagene, så det kan give inspiration.

Problemstilling 1: Terracycle-skandalen

Over de seneste år har virksomheder haft et øget fokus på at skabe et narrativ om, at de er grønne. I visse tilfælde har der dog ikke været overensstemmelse mellem virksomheders fortællinger og deres handlinger.

Et eksempel herpå er Terracycle-skandalen, der åbner op for spørgsmål om, hvorvidt CSR blot er tomme løfter.

Lav en virksomhedskarakteristik af Terracycle og redegør for CSR-begrebet.

Analyser, hvordan dokumentarfilmen ”Hvorfor plastik?: Genbrugsmyten” fremstiller Terracycles CSR-arbejde, og sammenhold dette med Terracycles egen kommunikation.

Diskuter problematikker ved Terracycles kommunikation og ageren og kom herunder ind på begreberne CSR og greenwashing.

Problemstilling 2: Arlas krisekommunikation

Da "Muhammedkrisen" bredte sig til Mellemøsten i 2006, fik det konsekvenser for Arla i form af boykot af deres varer i Mellemøsten. Hvordan håndterede Arla deres kommunikation i forhold til Muhammedkrisen, og passer kommunikationen på den teori, der er om presseberedskab/krisehåndtering?

Redegør for begrebet presseberedskab og herunder specielt begrebet krisehåndtering.

Redegør for Arla og ”Muhammedkrisen” og de konsekvenser den umiddelbart fik for virksomheden.

Analyser udvalgte dele af Arlas kommunikation til omverdenen i forbindelse med ”Muhammedkrisen” samt reaktioner på deres ageren under krisen.

Diskuter, hvordan Arla gennem ændret praksis i krisehåndteringen vil stå stærkere ved en lignende krise i fremtiden med fokus på både økonomi og kommunikativ krisehåndtering.

Problemstilling 3: Spillebranchen og spilafhængighed

Man ser i dag en stigende tendens blandt unge til at udvikle spilafhængighed. Hvilket ansvar har spillevirksomheder i forhold til deres kunder?

Redegør for spillebranchen og fænomenet spilafhængighed. Inddrag her pointer fra DR-dokumentaren ”Fanget i afhængighed” (2018) afsnit 1.

Analyser en selvvalgt spillevirksomheds kommunikation til kunderne, og kom herunder bl.a. ind på, hvordan deres strategiske overvejelser prioriteres, og økonomiske konsekvenser af forskellige handlinger påvirker det overordnede billede.

Diskuter spillefirmaers etiske ansvar samt bud på reguleringer af markedet.

Problemstilling 4: SAS' krisehåndtering

Hvordan håndterede SAS den krise, de kom ud i, i forbindelsen med reklamen ”What is truly Scandinavian” (2020), og var der noget, de kunne have gjort anderledes?

Redegør for begreberne presseberedskab og krisehåndtering.

Redegør for virksomheden SAS, herunder det brand virksomheden har skabt om sig selv, samt den shitstorm SAS blev udsat for i februar 2020.

Analyser udvalgte reaktioner i pressen på SAS’ reklame ”What is truly Scandinavian”.

Diskuter, hvordan SAS gennem ændret praksis i krisehåndteringen vil kunne stå stærkere ved en lignende shitstorm i fremtiden, som virksomheden kan håndtere økonomisk.

Problemstilling 5: SAS' SoMe-shitstorm

I forbindelse med en rejse der ikke forløb efter planen, satte den danske satiriker mm. Frederik Cilius Jørgensen sig til tasterne og lavede et opslag på Facebook, hvor han beskrev sin utilfredshed med SAS over dette forløb. Dette skabte en shitstorm for SAS. Hvordan bør SAS reagere i en sådan situation?

Udarbejd en virksomhedskarakteristik af SAS. Kom herunder ind på deres brand.

Redegør for begrebet shitstorm samt overordnede træk for krisekommunikation.

Analyser Frederik Cilius Jørgensens Facebook-opslag fra d. 7. maj 2022 med fokus på genre, modtager og retoriske virkemidler, herunder brugen af humor. Undersøg derudover virksomhedens nøgletal med fokus på strategisk handling i forbindelse med virksomhedens økonomiske forpligtelser i forhold til kunderne og reaktionerne på Cilius Jørgensens Facebook-opslag.

Diskuter SAS’ håndtering af denne shitstorm bragt på baggrund af Frederik Cilius Jørgensens opslag, samt betydningen for deres fremtidige økonomiske vækstmuligheder.

Problemstilling 6: #Metoo-bevægelsen og Spies Rejser

Hvilken betydning har #Metoo-bevægelsen og dokumentaren ”Spies og morgenbolledamerne” (DR 2022) haft for Spies Rejser?

Foretag en virksomhedskarakteristik af Spies Rejser. Kom herunder kort ind på deres brug af fortællingen om Simon Spies og dennes betydning for virksomheden.

Redegør kort for #MeToo-bevægelsen med særligt fokus på mulige problematikker i ulige magtforhold samt for krisekommunikation.

Analyser et selvvalgt afsnit af dokumentarserien ”Spies og morgenbolledamerne” (DR 2022) med særligt fokus på brugen af filmiske virkemidler i fremstillingen af Simon Spies, køn og magt.

Diskuter Spies Rejsers håndtering af kritikken på baggrund af dokumentarserien. Kom herunder ind på #MeToo-bevægelsens betydning for kritikkens fremkomst samt de økonomiske og strategiske hensyn som virksomheden vælger at følge.          

Problemstilling 7: Spies Rejsers håndtering af negativ presse

Hvordan har Spies Rejser håndteret den negative presse, der er kommet i forbindelse med DR dokumentarserien “Spies og morgenbolledamerne” (DR 2022)?

Foretag en virksomhedskarakteristik af Spies Rejser og giv en kort redegørelse for krisehåndtering.

Analyser udvalgte reaktioner i pressen eller/og på sociale medier på dokumentarserien ”Spies og morgenbolledamerne” (DR 2022).

Diskuter Spies Rejsers pressehåndtering og vurder, om de gennem ændret praksis i krisehåndteringen vil stå stærkere ved en lignende krise i fremtiden.

Problemstilling 8: Strid modvind på de sociale medier

Flere virksomheder oplever i disse år uforvarende at havne i strid modvind på sociale medier. Hvordan bør virksomheder navigere i en tid fyldt med det, man kalder krænkelseskultur og identitetspolitik?

Redegør for begreberne identitetspolitik og krænkelseskultur og hvilken betydning disse strømninger kan have for driften af en virksomhed.

Foretag en virksomhedskarakteristik af Thisted Bryghus.

Analyser Thisted Bryghus’ kommunikation i forlængelse af kritikken af, at de havde produceret øl med etiketter til partiet Nye Borgerlige. Analyser ligeledes udvalgte reaktioner på sagen i pressen. Analyser relevante nøgle- og indekstal for at forstå virksomhedens valg af reaktion i den givne situation.

Diskuter, med afsæt i sagen med Thisted Bryghus, problematikker tilknyttet identitetspolitik og krænkelseskultur, og vurder, hvordan virksomheder bør navigere i en ny medievirkelighed.

Problemstilling 9: Danske Bank og "hvidvasksagen"

I 2018 blev Danske Bank ramt af den største erhvervsskandale i Danmarkshistorien, kaldet ”hvidvasksagen”. Hvilke konsekvenser havde dette for banken? Hvordan har de håndteret deres kommunikation i forhold til ”hvidvasksagen”, og passer kommunikationen på den teori, der er om presseberedskab/krisehåndtering?

Redegør for begreberne presseberedskab og krisehåndtering.

Udarbejd en kort virksomhedskarakteristik af Danske Bank. Redegør kort for CSR-begrebet med fokus på ansvarlighed. Redegør herefter kort for hvidvasksagen i 2018.

Analyser Danske Banks kommunikation til omverdenen i forbindelse med ”hvidvasksagen” samt udvalgte eksempler på vinklingen af sagen i pressen. Analysen skal også indeholde en finansiel analyse af relevante nøgletal i perioden op til og efter skandalen.

Vurdér de imagemæssige og økonomiske konsekvenser af hvidvaskskandalen for Danske Bank med udgangspunkt i de udarbejdede analyser. Diskutér hvordan Danske Bank bør håndtere deres kommunikation fremadrettet med fokus på ansvarlighed.

Problemstilling 10: Bestseller og CSR

Hvordan kommunikerer Bestseller deres CSR? Hvilke aktiviteter benytter de sig af for at imødekomme samfundets krav til virksomheders sociale ansvar, og hvilken rolle spiller medierne i denne forbindelse?

Udarbejd en kort virksomhedskarakteristik af Bestseller, og redegør kort for CSR-begrebet med fokus på ansvarlighed.

Foretag en analyse af virksomhedens CSR-strategi med fokus på strategi og virksomhedens nøgletal, og foretag en analyse af dokumentaren ”Den brændende sandhed” (2017).

Vurdér i forlængelse af analyserne sammenhængen mellem Bestsellers CSR-strategi og det, dokumentaren viser, og diskuter herefter dokumentarens betydning som genre i nyhedsmediebilledet i forbindelse med implementering af den tredobbelte bundlinje.

Problemstilling 11: Carmen Curlers og iværksættermiljøet i Danmark

Hvordan har den danske virksomhed Carmen Curlers og Arne Petersen påvirket iværksættermiljøet i Danmark? Hvordan portrætterer den danske dramaserie ”Carmen Curlers” (2022) udfordringer ved opstart af virksomhed i 1960erne, og hvilken rolle spiller fiktionsgenren i forhold til virkelighedens Arne Petersen?

Udarbejd en kort virksomhedspræsentation af virkelighedens Carmen Curlers.

Foretag en analyse af virksomhedens nøgletal, strategiske nøgletal samt hvordan DR vælger at portrættere disse i fiktionsserien Carmen Curlers. Benyt her et selvvalgt afsnit af serien.

Diskuter, og vurder i forlængelse af analysen, ligheder og forskelle i måden virksomheden præsenteres i fiktionsserien og virkelighedens Carmen Curlers.

 

Kreditering

Dette inspirations- og idékatalog er udarbejdet af Oskar Dynnes Nunan, Niels Brock & Carsten Lukmann Gormsen, IBC Kolding

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.