Dansk -historieopgaven

I tilknytning til ét af studieområdets forløb udarbejdes en individuel flerfaglig skriftlig rapport i fagene dansk og historie, hvortil der afsættes ca. 12 timers fordybelsestid, der tages fra studieområdets samlede fordybelsestid. Skrivetidspunktet for opgaven kan den enkelte skole selv bestemme, men da opgaven skrives sammen med historiefaget, kan dette tidspunkt tidligst ligge efter påbegyndelsen af undervisningen i historie.

Formålet med opgaven er at træne de faglige mål i studieområdet samt de faglige mål i dansk og historie og overordnet set at forberede eleverne til studieområdeprojektet. Dansk-historieopgaven bør således træne elevernes evne til kritisk at behandle faglige problemstillinger med relevante metoder, men bør også træne deres evne til at skrive i rapportgenren, herunder brugen af kildehenvisninger, noter og litteraturliste.

Dansk-historieopgaven knyttes til ét af de i alt syv forløb i studieområdet, hvis overordnede tema enten kan vælges blandt de områder, der nævnes i læreplanen for studieområdet, eller vælges frit, så længe det profilerer hhx-uddannelsens faglige hovedområder og tager afsæt i problemstillinger som er væsentlige for elevernes almendannelse og bevidsthed om sammenhænge mellem økonomi, samfund og kultur. (Læreplan for studieområdet)

Eksempel på forløb

Fotograf: Katrine Catalan

Siden er opdateret 05. december 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.