Forløb

Danmark i krig - forslag til DHO-forløb på hhx

Mange historiske begivenheder og perioder er blevet genstande for kunstneriske fortolkninger. Det giver oplagte muligheder for tværfagligt samarbejde mellem Dansk A og Historie B. Den danskfaglige del af forløbet er anslået til 9 lektioner.

Planlægning /overvejelser

Den kunstneriske fortolkning kan ofte anskues som både beretning og levn. Det giver eleverne muligheder for at forholde sig til historien på alle taksonomiske niveauer.

Planlægningen af forløbet skal naturligvis koordineres med historieunderviseren, så eleverne klædes på i begge fag. I dette tilfælde kan overskriften for historieforløbet være ”Danmark i krig”.

Forløbet er planlagt med indlagte skriveøvelser, der træner eleverne i redegørelse, karakteristik, analyse, fortolkning, refleksion, diskussion og perspektivering. Ligeledes forekommer der små skriveøvelser, som leder hen mod elevens produktion af en problemformulering til DHO-opgaven.

Et historisk maleri, en historisk film - eller en historisk roman, - kan både anskues som et udtryk for forfatterens - eller forfatterens tids - fortolkning af begivenheden (levn) og som et forsøg på at belyse, hvad der konkret fandt sted i fortiden (beretning). En oplagt mulighed er elevens diskussion af fordele og ulemper ved de forskellige former for historieformidling – herunder forholdet mellem fakta og fiktion.


Modul

Fokus

Lektier

Aktivitet

1

Introduktion til DHO

Historie og fiktion

http://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/skriv-historie/film-i-historie/

 

Præsentation af DHO

Hvad er forskellen på historie som fag og historie(r) som fænomen

2

Fakta og fiktionskoder

Kate Marvig Ravn og Ole Ravn: Dokumentar ”Kapitel 1 faktakoder og fiktionskoder”, side 71-75 fra Forløb i medier, Det ny forlag, 2014.

 

Gruppearbejde og efterfølgende klassediskussion.

3

Dokumentarisme

”Frisøren fra Fyn”, fra Peter Øvig Knudsen: Efter drabet, 2001.

Og

Hans Scherfig: Frydenholm ”kapitel 84 ” ”, 1962

Gruppearbejde og efterfølgende klassediskussion

Skriveopgave

4

Dokumentarisme

Ole Retsbo: Søren Kam: Nazisten der aldrig fortrød, DR, 2016. (findes på CFU)

http://ucn.mitcfu.dk/TV0000106067

Dokumentaren kan ses som lektier eller sammen med klassen.

Gruppearbejde og efterfølgende klassediskussion

Skriveopgave

5

Litterær fremstilling af krig

Piere Lemaitre: Vi ses deroppe, Kapitel 1, side 11-32, L&R, 2014 (eller evt. et kortere uddrag)

Litterær analyse og fortolkning

Skriveopgave

6

Bataljemalerier

 

”Bataljemaleriet er tilbage”

https://www.dr.dk/undervisning/billedkunst/kunstnerne-og-krigen

 

 

Billedanalyse, perspektivering og refleksion over national identitet

Skriveopgave

7

Problemformulering

 

Fra undren til problemformulering

Skriveopgave

8

Rapport og kildesøgning

 

Formalia og kildesøgning

Skriveopgave

9

Spørgetime/vejledning i problemformulering

 

Metode, faglighed og tværfaglighed


Forløbets opbygning

Modul 1

  1. Præsentér (evt. sammen med historielæreren) det kommende DHO-forløb. Kom ind på formål, krav, afleveringsfrister osv.
  2. Diskutér med afsæt i dagens lektier, om spillefilm er gode historiske kilder. Inddrag spillefilm, som eleverne kender til. Hvad er forskellen på en ”god historie” og god historieformidling? Inddrag teori om fx aktantmodel og kontraktmodel som eksempler på gode fortælletekniske strukturer.
  3. Vis et eller flere af disse videoklip:

    Krigens påvirkning”, Hvordan bliver kunstnere påvirket under en krig. En udstilling har samlet værker fra perioden, hvor Danmark var besat under 2. verdenskrig. Klip fra TV AVISEN, DR1, 31. maj 1995.

    Hver krig, sit billede”. Hvis hver krig har sit billede, hvad vil så blive billedet på Irak-krigen eller krigen i Afghanistan? DRK-programmet Kulturgeist kigger på krigsmonumenter og malerier. Klip fra Kulturgeist, DRK, 10. marts 2011.

    Hvor smuk må krig være” Kan man overhovedet lave kunst om noget så forfærdeligt som krig? Og kan man bruge smukke billeder fra en krig. Dokumentarinstruktøren Janus Metz tilbragte tre et halvt måned i Armadillolejren i Afghanistan, og han mener ja. Sammen med Barbara Læssøe Stephensen ser han på billeder af den tyske billedkunstner Anselm Kiefer. Klip fra Kulturgeist, DRK, 10. marts 2011.
     

  4. Lad eleverne skrive en hurtigskrivning om mulige emner til en DHO-opgave ud fra lektierne og de valgte videoklip.
     
  5. Lad alle elever læse deres hurtigskrivning op for deres sidemakker, der giver feedback. Udvælg dernæst elever, der læser op for hele klassen.

 

Modul 2 

  1. Opgave fra Kate Marvig Ravn og Ole Ravn: Forløb i medier, det ny forlag, 2014, side 76:

    - ”Find på YouTube nogle dokumentarer om De allieredes invasion i Normandiet den 6. juni 1944 (fx fra History Channel), og se et par minutter af hver dokumentar.

    - Giv en filmisk analyse af citaterne med henblik på at afdække, hvilke filmiske virkemidler, der anvendes i dokumentarerne, og hvad der er deres væsentligste formål.

    - Se herefter på YouTube indledningen til Steven Spielbergs spillefilm Saving Private Ryan (1998) (ca. 3.oo min.):

    - Opstil de virkemidler, der anvendes i citatet, og overvej i forlængelse heraf, hvad Steven Spielberg opnår ved at anvende de forskellige filmiske virkemidler.

    - Diskutér med afsæt i analyserne af de forskellige citater, hvilke af de forskelle på spillefilm og dokumentarfilm, der er anført i skemaet over fakta- og fiktionskoder i dagens lektier, der kan ses i henholdsvis dokumentarerne og spillefilmen.”

    Alternativt kan traileren til Dunkirk (2017) og dokumentarklip og fotografier fra begivenheden anvendes.

     

  2. Eleverne læser i klassen:

    om ikonografi http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Kunsthistorie%2c_kunstkritik_og_teori/Ikonografi

    og ikonologi http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Kunsthistorie%2c_kunstkritik_og_teori/ikonologi

    - Gennemgå Panofskys teori, så eleverne forstår den. Brug. eventuelt fremstillinger af Jesus eller Jomfru Maria til et gøre det anskueligt for eleverne.

    - Diskutér – med udgangspunkt i de anvendte citater, hvordan det giver mening at inddrage teorien i en tværfaglig analyse af historiske billeder/fotografier/film.

    - Inddrag evt. velkendte fotografier fra krig:

 

Modul 3

(Eleverne kan eventuelt introduceres til Benthams nytteetik og Kants moralfilosofi, der kan kvalificere elevernes diskussion af opgaverne)

Forslag til opgaver til ”Frisøren fra Fyn”

  • Diskutér parvis eller i grupper på fire disse spørgsmål
  1. Gå på nettet i 3-5 minutter og find information om Peter Øvig Knudsen og hans forfatterskab.
  2. Hvilken genre er ”Frisøren fra Fyn”? Begrund svaret.
  3. Beskriv Kristian Hansens opvækst indtil krigens begyndelse.
  4. Hvorfor gik Kristian Hansen med i modstandsbevægelsen?
  5. Hvilke overvejelser gjorde Kristian Hansen sig i forbindelse med at likvidere stikkere?
  6. Kan det retfærdiggøres at tage et andet menneskes liv, som Kristian Hansen har gjort.? Begrund svaret.
  7. Hvad siger Kristian Hansens historie om menneskets evne til at slå andre mennesker ihjel?
  8. Hvad er holdningen til at likvidere stikkere i Frydenholm (kap. 84)?
  9. Hvordan fremstilles stikkeren Egon Charles Olsen i Frydenholm – kom med konkrete citater fra teksten, der underbygger din iagttagelse.
  10. Følg dette link: http://www.befrielsen1945.dk/temaer/samarbejdemodstand/sammenstoed/kildeoversigt.html
    Hvilken effekt giver Scherfigs inddragelse af Alsings cirkulære om modstandsbevægelsen som ”Chauvinister og kommunister” til romanen?
  11.  Hvilke virkemidler anvender Peter Øvig Knudsen, når han fremstiller Kristian Hansen? Og hvad er effekten af virkemidlerne?
  12. Sammenlign ”Frisøren fra Fyn” og Frydenholm (kap 84) og vurdér deres styrke som historisk dokumentation.
  13. Diskutér om Kristian Hansen er en helt.
  14. Afslut med en opsamlende klassediskussion.
  15. Præsenter begrebet redegørelse og karakteristik (en god fremstilling af begreberne findes i Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer: Skriv dig frem, Dansklærerforeningens Forlag, 2017.
  16. Skriveopgave: Skriv en redegørelse for Kristian Hansens liv, og en karakteristik af Egon Charles Olsen, som du afleverer til din lærer. (en time fordybelsestid)

 

Modul 4

Forslag til arbejdsspørgsmål til Søren Kam – nazisten, der aldrig fortrød

Arbejdsspørgsmålene kan med fordel uddeles, inden eleverne ser dokumentaren (hvad enten eleverne ser dokumentaren som lektier eller i klassen)

  1. Beskriv Søren Kams opvækst.
  2. Hvordan fremstiller Søren Kam Division Vikings krig mod russerne? Hvordan kan det være, at han har den udlægning af begivenhederne?
  3. Beskriv Søren Kams karriere i nazistpartiet og i Division Viking.
  4. Hvordan har Søren Kam det tilsyneladende med at have slået BT´s chefredaktør ihjel?
  5. Hvordan får henholdsvis historikerne i dokumentaren og Søren Kam fremstillet drabet på BT´s chefredaktør?
  6. Diskutér, hvilken holdning dokumentaristerne har til Søren Kam. Begrund svaret med udgangspunkt i henvisninger til konkrete steder og konkrete virkemidler i dokumentaren.
  7. Hvilke fakta- og fiktionskoder fremtræder i dokumentaren, og med hvilken effekt?
  8. Sammenlign virkemidlerne i fremstillingen af Søren Kam med dem i fremstillingen af Kristian Hansen i ”Frisøren fra Fyn”
  9. Vurdér om dokumentaren er en god historisk kilde, en spændende fortælling eller begge dele.
  10. Er Søren Kam en helt?
  11. Nedskriv et eller flere hv-spørgsmål med en undren, der tager udgangspunkt i det at slå et menneske ihjel. Jeres undren skal tage afsæt i en virkelig historisk begivenhed. Det må altså ikke ”bare” være et rent etisk spørgsmål. Spørgsmålet skal hænge sammen med en konkret handling i en konkret tid.
  1. Klassediskussion af spørgsmål 1-10.
  2. Eleverne læser deres hv-spørgsmål (opgave 11) op for deres sidemakker, der giver feedback. Efterfølgende læser udvalgte elever deres hv-spørgsmål op for klassen med klassediskussion af mulighederne for at bygge videre på deres undren til en egentlig DHO.

 

 

Modul 5

  1. Gennemgå begreberne analyse og fortolkning (en god fremstilling af begreberne findes i Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer: Skriv dig frem, Dansklærerforeningens Forlag, 2017.)
  2. Lad eleverne lave en brainstorm og en disposition, der kan udmønte sig i en senere analyse af uddragets litterære virkemidler og en fortolkning af forfatterens holdning til krigen. Lad eleverne finde gode citater, der underbygger deres iagttagelser. Eventuelt kan det bruges som en afleveringsopgave (3 timers fordybelsestid)
  3. Klasseopsamling og diskussion af analyse, fortolkning og tekstcitater.
  4. Hvis der er tid, kan man med fordele diskutere uddragets styrker og svagheder i forhold til at formidle historiske begivenheder.

 

 

Modul 6

  1. Diskutér dagens lektier
  2. Gennemgå begrebet perspektivering. (En god fremstilling af begrebet findes i Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer: Skriv dig frem, Dansklærerforeningens Forlag, 2017.)
  3. Lad eleverne parvis:
    - Foretag en analyse af Mathilde Fengers maleri ’Transition – de danske styrkers indsats i Afghanistan’ 
    Maleriet kan ses her: https://www.information.dk/kultur/2013/09/11-aars-krig-maleri
    - Perspektivere til andre malerier fra krig, fx eksemplerne fra eksamenssættet her: http://materialeplatform.emu.dk/eksamensopgaver/gym/hhx/2015.html
  4. Gennemgå begrebet diskussion. (En god fremstilling af begrebet findes i Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer: Skriv dig frem, Dansklærerforeningens Forlag, 2017.)
  5. Lad eleverne skrive en diskussion af krigsmaleriers betydning for national identitetsopbygning. Afhængigt af tid: oplæsning eller aflevering.

 

Modul 7

  1. Gennemgå vejen fra undren til problemformulering. Brug eventuelt Ditte Wulfs instruerende gennemgang: https://www.youtube.com/watch?v=ELqV6F4BND
    Overordnet skal eleverne sættes i stand til at lave en problemformulering ud fra denne skabelon:
    - hvad er dit spørgsmål?
    - Hvordan vil du konkret gribe din undersøgelse af spørgsmålet an?
    - Hvorfor kan du gribe det an på den måde
    Hvad kan der gå galt, når du griber det an på den måde?
  2. Lad eleverne gå vejen fra undren til problemformulering med afsæt i indholdet i det hidtidige forløb i dansk og historie
  3. Lad eleverne fremlægge deres problemformuleringer for hinanden i grupper på fire. Lad de andre tre gruppemedlemmer give feedback. Hver gruppe vælger en problemformulering, som (eventuelt i en grupperevideret udgave) fremlægges for hele klassen.

 

 

Modul 8

  1. Gennemgå kravene til rapportgenren. Understreg sammenhængen mellem problemformulering og konklusion.
  2. Lad eleverne lave et forslag til en litteraturliste til en af problemformuleringerne, der blev fremlagt i modul 7. Brug evt. www.bibliotek.dk. Lad eleverne undersøge forfatternes baggrund. Husk begge fag.

 

Modul 9

  1. Vejledning/spørgetime til elevernes konkrete problemformuleringer – evt. sammen med historielæreren.

 

Siden er opdateret 25. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.