Artikel

Er der nogen i denne klasse, der har en modeltekst?

Skrivning er en udfordring for mange hf-elever. En måde at komme denne udfordring til livs på er at stilladsere indhold og form i skriveproces og tekster. Her fortæller Signe Skøt om at modellere processen.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
"Man skal bruge skrivning som en læringsressource, modellere og skabe en fælles aktivitet om skrivning". Uddannelsesleder, Signe Skøt forklarer i denne video, hvordan det at bryde tekster op i minimodeller kan være med til at styrke skriveprocesser.

Erfaringerne i denne artikel stammer fra projektet Styrket skriftlighed på hf gennemført 2017-2019 (videnomlaesning.dk).

Gør skriveundervisningen skriftlig

Et af hovedformålene med projektet var at få hf-kursisternes skriftlige færdigheder styrket ved at skrive i undervisningen. Når skrivning er svært for eleverne, kan det let blive en mundtlig aktivitet frem for skriftlig. Observationer af undervisning i projektet viste, at igangsættelser af og respons på skrivning ofte sker mundtligt.

Det skaber usikkerhed om, hvad opgaven og responsen egentlig går ud på, og er ofte en kilde til tvivl, uro, at mange elever bagefter spørger læreren om det samme. Derfor skal opgavestilning, forslag til formuleringer og hjælp til opgavers opbygning modelleres og være skriftlig frem for kun at blive forklaret mundtligt. Dette gjorde vi ved følgende tiltag:

  • Skriv sammen med elever – lærermodellering
  • Støt eleverne i processen
  • Forær indhold

Skriv sammen med eleverne - lærermodellering

De skriftligt udfordrede elever efterspørger nærhed og støtte i processen, når de skal skrive. Derfor er det en stor hjælp for dem, hvis læreren også skriver, når de selv skal skrive. Det kan gøres på flere måder.

En fælles disciplin

Eksempelvis kan læreren modellere en fællesskrivning ved at formulere en tekst, som eleverne i fællesskab kommer med både indholdsmæssige og sproglige forslag til. Fordelen ved den metode er, at eleverne oplever, hvordan en tekst bliver.

Eleverne kan konkret se, at man prøver sig frem, redigerer, omformulerer og taler sammen om det, man skal skrive. Eleverne skriver alle den samme tekst og har frihed til at lave egne variationer og tilføjelser.

Læreren kan også sætte sig og skrive selv, mens eleverne skriver. På et board kan eleverne følge med i, hvordan lærerens tekst gradvist udvikler sig og bliver mere og mere færdig. Eleverne kan låne af lærerens formuleringer og integrere dem i deres egen tekst.

Ved brug af ovenstående metoder går skrivning fra at være en individuel disciplin til en fælles, hvilket kan støtte den usikre skribent.

I dette idékatalog fra Nationalt Videncenter for Læsning er der fx to artikler om lærermodelleret skrivning (videnomlaesning.dk).

I idékataloget har lærerne beskrevet deres afprøvninger. Her kan du bl.a. læse om daglig skrivning i naturfag.

Der findes også to eksempler på sammenhængende stilladserede forløb i dansk-historie-opgaven på 1. hf og meget mere.

Tid og indhold

Projektet viste også, at eleverne ikke skriver af sig selv i undervisningen. Dette kom til udtryk ved, at eleverne havde svært ved både at deltage mundtligt og tage noter samtidig.

Derfor skal noteskrivning og skrivning af opsummeringer, definitioner, ordforklaringer m.v. rammesættes som en aktivitet i undervisningen.

Dette gælder både mht. tid og indhold. Der skal være tid til at skrive, og eleverne skal have støtte til, hvad der er fagligt vigtigst. Denne støtte kan man give ved, at man som lærer først viser, hvad det eksempelvis vil sige at understrege vigtige ord eller skrive noter i marginen.

Støt eleverne i processen

For mange elever kan det være en svær og overskuelig proces at skrive.

Derfor er det god idé at synliggøre den færdige teksts struktur i fx en skriveskabelon eller ved at vise eksempler på vellykkede tekster. Det er også en god idé konkret at hjælpe eleverne med at komme gennem de længere skriveprocesser.

Det er vigtigt for eleverne at få nogle succesoplevelser på skrivebanen, og at de erfarer, hvordan man gør det konkret. Man kan eksempelvis kombinere fællesskrivning, modelleret skrivning og individuel skrivning på en måde, hvor det hele tiden er klart for eleverne, hvilke dele af teksten de skriver på, og hvornår de skal have nået hvad.

Man kan lave fælles opsummeringer, så man sikrer, at alle er nået til rette sted i processen.

Forær indhold

At forære indholdet kan være et greb til at støtte eleverne. Det kan være en dansklærer, der forærer indholdet af en tekst, inden den læses. Når man starter med at forære indhold, kan man didaktisk flytte fokus hen på, hvordan man læser.

Det kan også være en matematiklærer, der forærer løsningen på opgaven og dermed flytter fokus til processen. Fx kan man med farvekoder vise, hvilke enkeltdele en fyldestgørende matematikbesvarelse består af.

I næsten alle gymnasiale fag skal eleverne i skriftlige opgaver kunne vise, hvordan de når frem til deres konklusioner, hvilke kilder, data og parametre, de lægger til grund, og hvordan de konkret har gjort ved at beskrive analyser, udregninger mv.

Derfor er det vigtigt at øve sig i dette på skrift, og derfor er det en god idé at tage noget af ’facit-fokus’ væk og fokusere på processen.

Kreditering

Signe Skøt, uddannelsesleder, Erhvervs- og læringscentret, HF og VUC København Syd

Peter Heller Lützen, konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning


Redskaber og ressourcer på kan tilgås på dette vidensunivers hos Nationalt Videncenter for Læsning (videnomlaesning.dk).


Bremholm, J., Lützen, P. H., & Buch, B. (2020). Bedre tekstlæsning på ungdomsuddannelserne: Strategier og læseguides. (1 udg.) Dafolo.

Lützen, P. H. (2018). At gøre det svære konkret: mini-modeller som stilladsering og respons på afsnits- og sætningsniveau. Viden om Literacy, (24), 48-53. https://www.videnomlaesning.dk/media/2575/24_peter-heller-lutzen.pdf

Vittrup, B., & Lützen, P. H. (2021). "Jeg skriver faktisk overhovedet ikke" - om skriveudfordrede unge i uddannelse. Dansk pædagogisk Tidsskrift, 2021(2), 15-29. dpt.dk


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.