Artikel

Procesforløb og kompetenceudvikling

Fagene i bevægelse tilbyder gratis procesforløb og kompetenceudvikling, der understøtter lokal udvikling og forankring af bevægelse i undervisningen i alle fag.

Indsatsen ”Fagene i bevægelse” giver skoler og kommuner mulighed for at styrke bevægelse i fagene på alle klassetrin i grundskolen. I perioden 2021-2023 er der mulighed for gratis og skræddersyede forløb og kompetenceudvikling, der kan klæde den enkelte lærer, teamet, lederen og den kommunale forvaltningsansvarlige på til at arbejde meningsfuldt med bevægelse, som en del af undervisningen.

 

Proces-og kompetenceudviklingstilbud

Fagene i bevægelse tilbyder i perioden 2021-2023 følgende tre udviklings- og kompetenceudviklingsformater:

  1. Procesforløb med forvaltning og ledelse samt kompetenceudviklingsforløb i form af aktionslæring med e-læringsmoduler på to skoler i kommunen.
     
  2. Digitalt baserede kompetenceudviklingsforløb i form af e-læring med mulighed for webinarer og online konsulentbistand.
     
  3. Digital kompetenceudvikling i form af e-læringsforløb, der kan afvikles selvstændigt af enkeltpersoner, teams.

 

Format 1 og 2 skræddersys med tematikker og indhold, der tilpasses den enkelte skole og kommune, så det bliver relevant i forhold til elever, fag, samt lokale udfordringer og muligheder.  Starttidspunkt og forløbsdatoer aftales lokalt.

Læs mere og kontakt de projektansvarlige på fageneibevaegelse.dk

 

Digital kompetenceudvikling for alle

Kompetenceudviklingsformat 3 kan afvikles selvstændigt af lærere og ledelse som enkeltpersoner eller teams. Der er udviklet seks digitale e-læringsforløb bestående af 2-4 moduler per forløb. Forløbene omfatter et introforløb og fem forløb, som blandt andet giver mulighed for at arbejde med læringsforståelse og kropspraksisser, udvikling af læringsforløb og aktiviteter målrettet et specifikt fagligt indhold og elevgrupper, trivsel og udeskole.

Find alle forløb på Fagene i bevægelses hjemmeside

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.