Eksempel fra praksis

Case 2: Lærere finder inspiration til bevægelse gennem IT og fælles skabeloner

Fælles bevægelsesskabeloner og let tilgængelig inspiration på smartboards, har gjort det lettere at lave bevægelse i undervisningen, fordi læreren ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang.

På Kornmarkskolen i Hillerød er både skolen og SFO’en DGI-certificeret bevægelsesprofilskole og -institution. Gennem skolens samarbejde med DGI har lærerne på kursusdage udviklet fælles skabeloner til forskellige typer bevægelsesøvelser. En arbejdsgruppe af lærere på skolen har været med til at løse praktiske udfordringer, og der er sikret adgang til inspiration på nettet fra smartboards i alle klasserum. Samtidig har pædagoger på skolen været frontløbere for flere bevægelsesinitiativer og særlige læringsforløb i naturen.

 

1. Kornmarkskolen: Profilskole med fokus på bevægelse

Inden beslutningen om at udvikle en bevægelsesprofil på Kornmarkskolen var mange af eleverne vant til at røre og bevæge sig i deres DGI-certificerede SFO. Dette var med til at motivere flere lærere og pædagoger på skolen til at gøre bevægelse til en del af skolens pædagogiske læringssyn.

I et forløb med DGI om at blive certificeret bevægelsesprofilskole blev der arrangeret kursusdage for alle lærere. På kurserne blev udviklet en fælles forståelse af brainbreaks, powerbreaks og bevægelsesaktiviteter, der understøtter den faglige læring. Derefter udviklede man skabeloner for bevægelsesøvelser, som kan tilpasses skolens rammer, forskellige fag og aldersgrupper. Skabelonerne er ikke nedskrevne modeller, men snarere fælles idéer om, hvor og hvordan bevægelsesøvelser kan gennemføres.

 

2. Bevægelse med pædagogisk sigte i indskolingen

I indskolingen gennemfører en pædagog sammen med klasselæreren pædagogisk bevægelse en time om ugen klassevis. Formålet er at udvikle elevernes bevægelsesvaner og bevægelsesglæde gennem pædagogisk styrede lege og aktiviteter og derigennem styrke elevernes relationer og fællesskab til gavn for den generelle trivsel i klassen. På den måde arbejdes der med pædagogiske mål om at samarbejde og give plads og tage hensyn til hinanden og at sikre deltagelsesmuligheder for alle elever i klassen. Når pædagogisk bevægelse er på skemaet, har læreren mulighed for at observere eleverne og lægge mærke til særlige mønstre og dynamikker, der er på spil i klassen, og som har betydning for det generelle læringsmiljø.

 

3. Udedansk på tværs

På skolen gennemføres flere initiativer, hvor klasser har fælles undervisning i dansk ude i naturen. En gruppe af lærere og pædagoger arbejder blandt andet med at skabe rammer for udendørs undervisningsrum, så der er nogle klare udendørs rammer at tilrettelægge undervisning i.

 

4. IT og bevægelse er ikke modsætninger

Det er nødvendigt løbende at sikre, at lærerne kan hente inspiration til konkrete øvelser og aktiviteter. Derfor er der blandt andet lagt et ikon med et link på smartboardet i alle klasserum, så der er digital inspiration at hente med et enkelt klik. På skolen bruges videoer også aktivt sammen med eleverne, sådan at et brainbreak fx gennemføres, mens en video viser øvelsen. Flere lærere på skolen fortæller, at det har været en vigtig erkendelse, at IT og bevægelse kan understøtte hinanden. Samtidig fortæller flere lærere, at det er vigtigt at være kreativ, når der opstår udfordringer i form af pladsmangel eller lignende.

Bevægelse understøtter trivsel, motivation og positive læringsmiljøer

Eleverne efterspørger bevægelse og oplever, at det er noget, de har krav på:

Eleverne ved, at de har krav på 45 minutters fysisk bevægelse om dagen. Det siger de til lærerne, og det er jeg glad for.
- Skoleleder på Kornmarkskolen

I dag vurderer flere lærere, at en af de største værdier, der er kommet af skolens fokus på bevægelse, er, at eleverne er meget glade for det. En lærer fremhæver også, at arbejdet med pædagogisk bevægelse har været med til at skabe harmoniske læringsmiljøer, hvor eleverne er blevet bedre til at tage hensyn til hinanden – fx når de danner grupper.

 

Faktaboks

Fælles sprog om bevægelse

Powerbreaks: Små, korte øvelser, hvor pulsen kommer op, fx gennem dans, små fitnessaktiviteter eller lignende. Der er ikke et egentligt læringsmål forbundet med det. Hensigten er at frigive noget energi, så eleverne bedre kan fokusere.

 

Bevægelse, der understøtter læring: Skolen bruger materialer som risposer, kegler og overdimensionerede terninger til at lave stafetter og andre typer aktiviteter, hvor eleverne bevæger sig i timen.

Brainbreaks: Små, korte øvelser, som fx kredser om krydskoordination, så elevernes sansemotorik udfordres. Målet er at inddrage et kognitivt element, ved at eleverne udfordres til at koordinere forskellige bevægelser.

Siden er opdateret 11. august 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.