Åben skole gør undervisning praksisnær og skaber andre elevroller

Historiske genstande, fageksperter, praktisk orienterede aktiviteter og nye deltagelsesmuligheder i undervisningen. Åben skole indeholder spændende muligheder. Men åben skole er også logistiske udfordringer, skemaomlægninger og vikardækning. Så er det egentlig indsatsen værd? Med afsæt i forskning og praksisviden på området, giver denne artikel bud på, hvorfor og hvordan åben skole er en vigtig del af skolens undervisning.

Det pædagogiske potentiale i den åbne skole

Åben skole blev indført med folkeskolereformen i 2013. Det betyder, at skoler skal samarbejde med eksterne aktører, der kan bidrage til opfyldelsen af skolens formål og mål. I dag foregår åben skole mange steder: i lokalsamfundet, på museer, naturcentre og i form af virksomhedssamarbejder. Men hvad er det pædagogiske potentiale egentlig, udover at det for nogle elever måske er første gang, at de besøger en kulturinstitution?

Når elever går på opdagelse i et vikingeskib, der lugter af tjære, eller når de oplever kunstværker og bagefter eksperimenter med udtryk, der minder om kunstnerens, sker deres erfaringsdannelse med afsæt i et konkret, fysisk og sanseligt møde med andre virkeligheder, genstande og steder. Det gør undervisningen autentisk, fordi elevernes oplevelser og erkendelser finder sted i autentiske miljøer, med udgangspunkt i autentiske problemstillinger, metoder og genstande.

Den åbne skole kobler elevers livsverden, interesserer og viden til konkrete fænomener: særlige miljøer, autentiske genstande og faglige eksperter. Netop det, at skolens undervisning kobles til steder, genstande og personer i det omgivende samfund er vigtigt: Det knytter skolens fag til faglige og sociale fællesskaber, som elever kan orientere sig mod og deltage aktivt i.  

Igennem åben skole får elever en forståelse for, hvordan mennesker igennem for eksempel kunst, videnskab og innovation håndterer en dynamisk og kompleks virkelighed. Det inspirerer og motiverer elever til at handle og deltage i samfundet, fordi de igennem åben skole erfarer, at skolens faglige og sociale praksis kan indgå i større meningssammenhænge.

Den åbne skole bidrager også med variation til skolens undervisning og sociale relationer. Når elever får andre deltagelsesmuligheder i undervisningen, er det motiverende i sig selv, fordi det giver dem nye perspektiver på, hvad det vil sige at gå i skole.

 

Roller i den åbne skole

Den åbne skole er et vigtigt bidrag til elevers læring og dannelse, men det at flytte undervisningen til et andet sted ud af skolen, fremmer ikke nødvendigvis i sig selv elevers læreprocesser. Undervisning på et museum eller et besøg i en virksomhed skal sættes ind i relevante undervisningsmæssige sammenhænge og bearbejdes i forhold til det, eleverne arbejder med i skolen. Forskning viser at det generelt fungerer godt, når en ekstern aktør tager det faglige og didaktiske ansvar, mens lærere tager ansvar for at integrere åben skole-forløbene i elevernes øvrige undervisning. Dette kan ske både før, under og efter forløbet, for eksempel igennem aktivering af forforståelse, refleksion og dialog om åben skole-forløbets indhold og oplevelser.

Det er væsentligt at være bevidst om, hvordan man som lærer deltager i undervisningen; hvilken rolle man indtager i et eksternt læringsmiljø må afvejes i forhold til forløbet, elevernes behov og eventuelle forventninger fra det sted, man deltager i undervisning. For eksempel kan elever føle sig utrygge og have behov for særlig støtte, når den vante undervisning på skolen skiftes ud med et fremmed miljø, undervisere de ikke kender og nye tilgange i undervisningen. Det usikre læringsmiljø indeholder potentiale for udvikling og nye erfaringer, men alligevel kan man som lærere støtte eleverne ved at afstemme, hvad der skal ske i den enkelte situation eller deltage aktivt i undervisningen sammen med dem. Ved at deltage aktivt sammen med eleverne, kan man være med til at skabe et trygt rum, hvor eleverne også tør deltage.

 

Elever får mulighed for at vise nye sider af sig selv

Åben skole-forløb kan kvalificere arbejdet med lærer-elev-relationer. I åben skole oplever elever anderledes deltagelsesmuligheder og undervisere, som endnu ikke har dannet sig et indtryk af dem. Det kan motivere og aktivere elever at deltage i undervisning, hvor de møder anderledes forventninger, nye sociale relationer og alternative undervisningsformer. Eksempelvis oplever lærere, at andre elever end de sædvanlige markerer mere eller på anden vis indtager en ny rolle. Elevernes anderledes deltagelse i undervisningen kan give lærere væsentlige input og refleksioner over egen undervisning og videre arbejde med relationer.

Deltagelse i åben skole kan også inspirere lærere og pædagogers praksis. Igennem åben skole får man adgang til faglig viden, og i længere forløb er der også mulighed for faglig sparring og bud på nye tilgange og metoder til egen undervisning.

 

Længerevarende forløb: særlige muligheder for tættere samarbejde

I længerevarende åben skole-forløb, som er forløb der typisk strækker sig over flere dage og ofte er skræddersyet til den enkelte klasse, er det væsentligt, at lærere og eksterne aktører formulerer et fælles formål med undervisningen. Derudover er ens lærerfaglige viden og erfaring særlig vigtig i længerevarende forløb. Åben skole-aktører har stor gavn af læreres viden om elevers faglige og sociale forudsætninger. Man kan som lærer også bidrage med viden om relevante og gode pædagogiske og didaktiske tilgange og metoder i forhold til eleverne. I længere forløb skal fokus også være på, at der sker en løbende opsamling på undervisningen. Det skaber en tråd mellem de skiftende læringsmiljøer og forløbets forskellige aktiviteter.

Vellykkede længerevarende forløb, der er præget af et gensidigt forpligtende samarbejde, bidrager således til en mere reflekteret praksis i skolen og i de eksterne læringsmiljøer.

 

Den åbne skole giver elever og lærere nye oplevelser, erfaringer og erkendelser. Samtidig knyttes skoler, kulturinstitutioner og det omgivende samfund sammen i en meningsfuld helhed, der understøtter folkeskolens formål.

 

Casebeskrivelsen er udarbejdet af Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer. Skoletjenesten udvikler og deler viden om undervisning i eksterne læringsmiljøer, blandt andet med afsæt i undervisningspraksis på en række kulturinstitutioner. Se mere på Skoletjenestens hjemmeside.

unpublished


Chemi, Tatiana (2017): Partnerskaber blandt kunstnere, kulturinstitutioner og skoler: Kulturens Laboratorium. (1. udg.) Aalborg Universitetsforlag. ExCITe-serien, Nr. 9.

Christensen, L. H. (2012): Anmeldelse af tidsskriftet Unge Pædagoger, tema: Museumsdidaktik : Nr. 1, 2011. I: Nordisk Museologi, nr. 1, 92-97.

Danmarks Evalueringsinstitut (2018) Arbejdet med den åbne skole - Erfaringer fra 12 udviklingsprojekter. Rapport. København.

Fredens, Kjeld (2013):Har alle hjerner brug for kunst og kultur? Musik som mål og middel. I Børn, kunst og kultur - i en hverdag, der dur: Inspiration til pædagoger, lærere, kunstnere og kulturformidlere, s. 20-23. København: Kulturstyrelsen.

Hyllested, Trine (2007): Når skolen tages ud af skolen. I: Mona – Matematik- og naturfagsdidaktik. Nr. 4.

Johnsen, Katrine; Damsgaard, Marie Andersen, Andersen, Marie Festersen (2018): Faglig integration af eksterne læringsmiljøers undervisningstilbud i skolernes undervisningsforløb – en kvalitativ undersøgelse af nationale erfaringer. Nationalt netværk af Skoletjenester. Rapport. København.

Juncker, B. (2013): Det autentiske kunstnermøde? I Børn, kunst og kultur - i en hverdag, der dur: Inspiration til pædagoger, lærere, kunstnere og kulturformidlere, s. 11-12. København: Kulturstyrelsen.

Knudsen, Lars Emmerik Damgaard; Jensen, Margit Eva; Shakoor, Line Rønn (2017): Vi vil gerne den der autenticitet. I: Unge pædagoger, årg. 78, nr. 4, s. 47-57.

Knudsen, Lars Emmerik Damgaard (2016): Åben skole: paradoks og pædagogik. I: Unge pædagoger, årg. 77, nr. 3, s. 3-12.

Moos, Thyge; Brændholdt, Ida, red. (2012): Unges museumsbrug – En målgruppeundersøgelse af museernes unge brugere og ikke-brugere. Rapport. Damvad. Udgiver: Kulturstyrelsen.  

Seersholm, Jacob (2017): Folkeskolelærerens ’åbne’ skole. I: Unge pædagoger, årg. 78, nr. 4, s. 10-13.

Pless, Mette og Kofoed, Kira (2016): Elevers læring i den åbne skole. Center for ungdomsforskning. København.

Quistgaard, Nana & Ingeman Bruno (2011): Hvad er spørgsmålet – om at skabe et læringsrum i udstillingen. I: Nordisk Museologi, hæfte 1, s. 50-63. 

Villadsen, Dorte (2016): Åben skole & læringsmålstyret undervisning?. I: Unge Pædagoger, årg. 77, nr. 3.


Siden er opdateret 12. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.