Inspiration til samarbejdet om udsatte elever

Skolen har et ansvar for hyppigt at følge op på elever, der er i udsatte positioner. Men den enkelte elevs situation kan hurtigt ændres. Det skete for eksempel på grund af den ændrede hverdag under COVID-19. Det er derfor helt centralt, at skolen skærper sin opmærksomhed på alle elever og følger op, hvis de bemærker markante ændringer i elevernes sociale og personlige forudsætninger, for eksempel mødestabilitet, ansvarlighed, selvstændighed osv.

En udsat elev kan være en elev, som:

• lærerteamet har svært ved at etablere og/eller fastholde kontakten til
• vækker bekymring hos lærerteamet, for eksempel ved manglende mødestabilitet i skolens planlagte aktiviteter og undervisning
• udviser en markant anderledes social adfærd i forhold til klassekammerater eller i sin deltagelse i undervisningen.

På 8. og 10. klassetrin er det desuden et parameter, om eleven:

• er vurderet ikke-uddannelsesparat til alle uddannelsesområder. Her kan der være igangsat en særlig vejledningsindsats i samarbejde med vejlederen fra den kommunale ungeindsats.
• er vurderet uddannelsesparat, men er i en udsat position i hjemmet og derfor ikke har været en del af en særlig vejledningsindsats.

Værktøj til afklaring af arbejdet omkring den udsatte elev

Artiklen her præsenterer et inspirationsværktøj, der giver overblik over samarbejder og processer, der er centrale i det fælles arbejde med udsatte elever i udskolingen, og hvor fokus skal skærpes efter, at skolerne igen er åbne. Værktøjet kan inspirere eller supplere den systematik, udskolingen ofte allerede har etableret i arbejdet med elever i udsatte positioner.

Værktøjet samler også en række råd til praksis, så det understøtter udskolingsteamets samarbejde om elevernes personlige og sociale forudsætninger og afdækker, hvilke aktiviteter og rammer der er brug for i undervisningen.

Inspirationsværktøjet kan bidrage til teamets afdækning af:

• elevernes trivsel og nuværende forudsætninger
• om der er elever, der kræver særlig opmærksomhed
• muligheder for teamets fælles handlemuligheder.

Værktøjet kan være en systematisk ramme, der kan bidrage til at give teamet:

• et fælles billede af, hvad elevernes status er nu.
• en afklaring af, hvordan de kan understøtte eleven, og hvad der er brug for hjælp til.

Identificer teammedlemmer og deres samarbejde omkring den udsatte elev

Værktøjet er udarbejdet, så elevernes nuværende status er i fokus. Samtidig er der fokus på teamet omkring eleverne og de næste skridt.

Værktøjet kan anvendes af årgangs- eller klasseteams, eventuelt med tilknyttede funktioner fra skolen som AKT, RC/PLC-medarbejdere, SSP-repræsentant, en vejleder fra den kommunale ungeindsats m.m.. Det væsentligste er, at deltagerne er fælles om udviklingen af de elever, der arbejdes med. Det er derfor vigtigt for opstarten af samarbejdet om en eller flere elever, at medlemmerne af teamet er på plads, inden arbejdet starter.

For at sikre en fælles forståelse af kriterierne i teamet kan I vælge at indlede processen med en kort drøftelse af de begreber og kriterier, I har valgt at anvende. Derefter kan I gå i dybden med forståelsen af de områder, som jeres refleksion viser, at I skal have særligt fokus på i den kommende periode.

8 trin til opstarten af arbejdet omkring de udsatte elever

Når I har samlet de relevante aktører omkring udskolingseleverne, kan samarbejdet om at identificere og hjælpe de udsatte elever begynde:

1. Individuel refleksion

Hvert medlem af teamet overvejer sin egen viden om elevernes nuværende status, men brug også viden fra før COVID-19 til at give et samlet udfordringsbillede. Brug eventuelt kriterierne fra UPV, så teamet taler om og forstår bekymringen ud fra en fælles forståelsesramme.

2. Indledende refleksion i teamet

Giv alle i teamet et par minutters tænketid, og skriv eventuelt observationerne ned individuelt, inden I går i gang med at afdække udfordringsbilledet.

Der kan være forskel på teamets kendskab til eleverne, og I bør derfor løbende være opmærksomme på at involvere alle.

3. Sammenlign jeres vurderinger

Gennemgå vurderingerne enkeltvis. Bid mærke i ligheder og forskelle. Sørg for at få alle fagprofessionelle vurderinger frem, men uden lange forklaringer.

Vurder samlet i forhold til eksempelvis:

• Mødestabilitet
• Initiativ
• Opgaveløsning
• Motivation i forskellige kontekster
• Samarbejde
• Ansvar i fællesskabet
• At træffe beslutninger

4. Find ud af, hvor teamet er enige

Vær opmærksom på, hvor teamet ser et fælles udfordringsbillede, og vær opmærksom på, hvor temaet har deres viden fra.

5. Hvad kan teamet arbejde videre med

Vælg de områder eller indsatser, I på baggrund af drøftelserne er enige om, at I kan sætte i værk med det samme. Vær også opmærksom på, hvad I som team har gjort frem til nu, og hvordan det har virket

Generelle overvejelser:

• Har eleverne brug for en individuel samtale eller samtale i mindre grupper?
• Hvad kan I som lærere/vejlederteam gøre sammen?
• Kan øvrige instanser give indblik i de unges situation?
• Hvordan vedligeholdes en tryg kommunikationen?
• Hvilke øvrige tegn på mistrivsel kan der være?

6. Find ud af, hvor I måske er uenige

Aftal fælles, hvilke områder jeres opsamling viser, at I bør arbejde videre med, og hvilke områder I eventuelt bør undersøge på grund af uenighed.
Udvælg de områder, I er enige om, at I ikke ved nok om, og diskuter hvad I skal udvikle, eller hvilke tiltag I skal have støtte til.

7. Jeres kompetencer og muligheder

Vurder løbende jeres samlede kompetencer og lokale muligheder i forhold til det, I har valgt at fokusere på. Overvej, om I har de rette kompetencer i teamet, eller om I har brug for hjælp fra andre. Skriv ned, hvilke kompetencer I har brug for hjælp til at skaffe/udvikle.

8. Teamets næste skridt i forhold til samarbejdet om elevernes trivsel

Teamet har nu:

• et fælles billede af, hvad elevernes status er.
• et fælles overblik over allerede eksisterende aktiviteter og de forudsætninger, teamet planlægger fremover.

Næste skridt:

• Hvordan samler I op?
• Hvem gør hvad?
• Hvad er næste skridt?
• Hvornår følger I op?

Husk mulighederne i samarbejdet med vejlederne fra den kommunale ungeindsats (KUI)

Den kommunale ungeindsats vejledning kan være en vigtig samarbejdspartner i arbejdet omkring og med den udsatte elev i udskolingen. Udskolingseleverne får gennem den kommunale ungeindsats vejledning om ungdomsuddannelse og fremtidigt erhverv.

De kommunale vejledningsenheder yder vejledning til eleverne i 7-10 klasse, og frem til de er 25 år, hvis de ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. De giver kollektiv vejledning til alle i udskolingen og individuel vejledning til unge, der er vurderet ikke-uddannelsesparate til den ønskede uddannelse, lige som de formidler og koordinerer udsendelsen af elever i introduktions- og brobygningsforløb i 8.-10. klasse.

Elevernes uddannelsesvalg er tæt knyttet til deres identitetsproces. Derfor kan en vejleder fra den kommunale ungeindsats også medvirke til det fælles arbejde med elevernes trivsel, med at de gode skolemønstre bliver fastholdt, eller med at elevernes generelle trivsel bliver understøttet. 

En vejleder har typisk en pædagogisk eller vejledningsrettet uddannelse og kan bistå med en bred indsigt i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner. De har måske et andet kendskab til jeres lokalområdes muligheder, et bredt netværk og mange samarbejdsrelationer, der kan give et indblik i elevernes hverdag uden for skolen.

De kommunale vejledningsenheder er altså en god mulighed for udskolingen for faglig sparring om og omkring elevens trivsel. Der er netop i samarbejdet mellem skolen og vejlederne fra den kommunale ungeindsats et potentiale for at udvikle både praksis og kompetencer igennem løbende vejledningsfaglig og didaktisk dialog.

Gennem et veletableret samarbejde kan I som team overveje strategien i hvert enkelt tilfælde, og i et samspil mellem etiske overvejelser og praksisviden kan teamet agere professionelt på baggrund af den indsigt og viden, som er opnået i fællesskab og i dialog med vejlederen fra den kommunale ungeindsats.