Eksempel fra praksis

Valgfrihed og lærerens kæphest øger motivationen i udskolingen

På Sophienborgskolen giver valgfredage udskolingseleverne mulighed for at arbejde med et valgfrit emne. Det skaber motivation og giver lærerne mulighed for at undervise i emner, de selv brænder for.

Ni fredage årligt gør man op med de traditionelle klassestrukturer og den traditionelle undervisning på Sophienborgskolen i Hillerød. Eleverne i udskolingen har mulighed for at vælge sig på undervisning i temaer, der kan have en praktisk karakter.

Nye grupper på tværs

Eleverne inddeles i grupper på tværs af klassetrin og bliver på den måde del af en ny kontekst. Det betyder, at den enkelte elev for mulighed for at udfolde sig på andre måder og vise sider af sig selv, der måske ikke er i spil i hverdagen.

Lærerens kæphest som udgangspunkt for undervisningens indhold

Valgfredagenes undervisning drejer sig om indhold, der afspejler lærernes særlige interesser og kæpheste. En lærer på Sophienholmskolen fortæller, at det engagement som lærerens personlige interesse medfører også har en positiv effekt på elevernes motivation. Det har givet plads til både praktiske og kreative emner som parkour, konstruktion af nederdele og et værksted om iscenesættelse, men også træning af færdigheder, prøveforberedelse og mediekurser.

Læs mere om valgfredage på Sophienholmskolen og andre eksempler i dette inspirationskatalog fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.