Pejlemærker på motivation i undervisningen

Hvorfor klarer nogle elever sig fagligt bedre end andre, og hvad kan vi gøre for at sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse? Forskningen peger på flere årsager. Nogle af disse årsager vil de fleste undervisere være bekendt med. Det gælder fx elevernes kognitive evner, den hjælp eleverne kan få i hjemmet og ikke mindst kvaliteten af undervisningen.

En årsag, som sikkert lyder mindre genkendelig, er betydningen af elevers motivation. Nyere undersøgelser viser nemlig, hvordan motivation har betydning for ikke blot de faglige resultater på både kort (fx karakterer) og lang sigt (fx videre færd i uddannelsessystemet), men også for elevens trivsel. I forlængelse heraf peger anden forskning på, at motivation i højere grad skal betragtes som noget, der skabes og modnes – og ikke er en egenskab, den enkelte elev enten har eller ikke har. Motivation er dermed noget, som underviseren har privilegiet – men også ansvaret for – at stimulere og understøtte, så elevers deltagelse og engagement i undervisningen øges.

Denne artikel henvender sig til undervisere på grundskoleområdet, men kan også læses af undervisere på ungdomsuddannelserne. Artiklen giver indledningsvist en kort introduktion til forskningen om motivation på grundskoleområdet. Dernæst udfolder jeg tre undersøgelser, som på forskellig vis tydeliggør – med hvert sit teoretiske udgangspunkt i motivationslitteraturen – hvordan elevers motivation kan stimuleres.

Hvad er motivation?

Motivation defineres generelt som en tilstand, der i en skolemæssig sammenhæng handler om, at eleven retter sin energi og interesse mod bestemte aktiviteter eller opgaver. Jo mere motiveret en elev er, desto mere intensivt, længere og bedre kan eleven arbejde med det faglige.

Traditionelt set har motivation været forstået som en egenskab, den enkelte elev har med i rygsækken i større eller mindre grad. Nyere forskning på området har dog bidraget med et fokus på motivation som afhængig af undervisningssituationen. Elevens motivation opstår ikke alene på baggrund af fx forældrenes uddannelse, elevens faglige niveau eller elevens køn. Hvorvidt motivationen understøttes, udfoldes eller slukkes afhænger også af de forskellige faglige og sociale sammenhænge, som eleven indgår i med klassekammerater og undervisere. Motivation er dermed en formbar størrelse, som især den professionelle underviser kan skabe eller tabe.

I de følgende tre afsnit giver jeg nogle pejlemærker for, hvordan motivation hos eleverne kan gødes. Pejlemærkerne skal langt fra forstås som udtømmende for den store motivationslitteratur, men er derimod valgt fordi, de på forskellig vis viser, hvordan undervisere – med simple tiltag – kan skubbe positivt til elevernes motivation.

Selvbestemmelse skaber motivation

Skubber du som underviser til elevers oplevelse af selvbestemmelse, fremmer du sikkert deres motivation. I selvbestemmelsesteorien er udgangspunktet, at elever (og mennesker generelt) drives af tre grundlæggende psykologiske behov, henholdsvis selvbestemmelse, kompetence og et relationelt tilhørsforhold. Oversat til en undervisningssituation kan elevers motivation stimuleres ved at give dem følelsen af selvbestemmelse, fx ved at undervisningen præges af flere meningsfulde valg – og ikke kun lærerstyring. Elevers oplevelse af kompetence kan fx skabes med faglige udfordringer, der er rettet mod elevens faglige udgangspunkt. Endelig har tilhørsforhold eller relationer til undervisere og klassekammerater ligeledes en stor betydning.

Et godt eksempel på, hvordan læreres indsigt i selvbestemmelsesteorien kan stimulere elevers læselyst, viser De Naeghel m.fl. (2016). I undersøgelsen blev en tilfældigt udvalgt gruppe lærere sendt på en workshop, som havde til formål at øge læreres indsigt i selvbestemmelsesteoriens praksisanvendelse. Slutmålet var at styrke elevers selvstændige lyst til at læse. Til workshoppen blev lærerne mere konkret undervist i at dedikere tid til at lytte til deres elevers ønsker, lade eleverne få et større udvalg af bøger til rådighed, men også lade eleverne argumentere for valget heraf. En kontrolgruppe af lærere, som ikke kom på kurset, skulle forsætte deres undervisningsrepertoire.

Efter knap et halvt år kunne De Naeghel m.fl. konstatere, at motivationen til selvstændig læsning var højere hos de elever, hvis lærere havde været på workshoppen, ligesom samme gruppe elevers faglige læseresultater var forbedret. Kjer m.fl. (2018) konstaterer i samme dur, at elever oplever en mere meningsfuld undervisning, når de får tildelt en høj grad af medbestemmelse i forhold til fx emner, gruppesammensætning, mv.

Målorienteringer fremmer motivation

Når du som underviser forstår, at eleverne har forskellige begrundelser for at lære, påvirker du også deres motivation. Målorienteringsteorien betoner således vigtigheden af de motiver, som elever lægger til grund for at opnå deres konkrete mål. Inden for denne gren af motivationslitteraturen skelnes der typisk mellem lærings- eller mestringsmotiver og præstationsmotiver. Elever, som er motiveret af mestring, drives af lysten til at lære nyt – og dygtiggøre sig inden for den allerede tilegnede viden. I modsætning hertil står elever, som er motiveret af præstationer, fx ved at sammenligne karakterer.

Park m.fl. (2016) har undersøgt, hvilken betydning læreres tilgang til målorienteringer har for elevers motivation. I undersøgelsen arbejdede én gruppe lærere med at lægge vægt på at opnå gode karakterer og faglige resultater som mål. Lærerne skulle fx fremhæve dygtige elevers præstationer. En anden gruppe lærere lagde derimod vægt på vigtigheden af at mestre. Her lagde lærerne fokus på målet om at udvikle sig og evnen til at lægge en indsats i en opgave. Resultat af undersøgelsen var interessant af særligt én grund: Hos den gruppe af elever, hvor lærerne havde et fokus på at mestre, havde eleverne en betydelig større tiltro til, at indsats – og ikke intelligens - skabte faglige resultater.

Undersøgelsen viste, hvordan undervisere kan påvirke elevers tiltro til, at det ikke er intelligens, men derimod indsats mv., der skaber gode resultater. Pless m.fl. (2015) konkluderer i samme dur, at elever, som tror på, at de vil mestre en opgave, ofte er mere motiverede for at yde en indsats.

Selvopfattelser påvirker motivation

Afsluttende vender vi blikket mod selvopfattelsesteorierne. Kernen er her, at elever, som forventer, at de lykkedes med de opgaver, de iværksætter, har større mod på udfordringer. Endvidere er disse elever mere robuste, når de støder på problemer. Modsat hertil står elever, der ofte begrænser indsatsen eller ligefrem giver op, når forhindringer opstår, hvis de ikke har tiltro til, at de vil lykkes.

Lin Siegler m.fl. (2016) har vist, at forventninger om at kunne klare en opgave har betydning for elevers motivation inden for de såkaldte STEM-discipliner (Science, Technology, Engineering og Mathematics). Lin Sigler m.fl. udførte et eksperiment, hvor én gruppe elever fik udleveret biografiske historier om Einstein og Curie, som tydeliggjorde, hvordan disse videnskabspersoner havde udfordringer med at nå deres mål (fx at disse videnskabsfolk ofte tog fejl med deres forsøg). I kontrolgruppen fik eleverne udleveret biografiske historier om samme videnskabsfolk, dog med fokus på resultater.

Fem uger efter konstaterede forskerne, at de elever, som havde læst om videnskabsfolkenes udfordringer, var mere motiverede for at deltage i timerne og forbedrede deres lektiearbejde i forhold til kontrolgruppen mv. Med et simpelt, men opfindsomt redskab, viser Lin Siegler m.fl., hvordan en humanisering af forventningerne til STEM-fagene kan øge elevers motivation og deltagelse. Undersøgelsen bakkes op af fx en dansk spørgeskemaundersøgelse fra SFI (2013), som viser, at elever klarer sig bedre, når de har lærere, som giver udtryk for høje forventninger til dem.

Denne artikel har haft til formål at tydeliggøre og eksemplificere, at motivation for skole og læring er noget, du som underviser kan forme og skabe. Motivation er ikke en egenskab, som eleven har i større eller mindre grad. Motivation skabes og udvikles dog ikke med ét redskab, ligesom elever motiveres af noget forskelligt. Derfor har artiklen også givet en række pejlemærker på, hvordan fx selvbestemmelse, mestring og høje forventninger kan flytte elevernes motivation for læring, men også øge engagementet for skolen generelt og samtidig gøre deltagelse i den enkelte time mere meningsfuld.

Kreditering

Mikkel Giver Kjer, Senioranalytiker, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd