Grundmodul 2: Forebyggelse og intervention

Formål

Målet med denne øvelse er at få integreret den viden, I har fået gennem læsning af

kerneteksten “International forskning – interventioner mod mobning”, men også at I, i jeres team/faggruppe, får drøftet nogle af de interessante fund, I er stødt på.

Omfang og tid

Det anbefales at bruge to timer på øvelsen. En til læsning af teksten og én til refleksionsøvelsen i gruppen. Teksten kan naturligvis læses forud for en drøftelse. Teksten vil både kunne inspirere personalegrupper, men vil også kunne bruges på ledelsesniveau til eksempelvis arbejdet med en antimobbestrategi.

Antal deltagere

• Gruppeinddelingen kan tilpasses størrelsen. Det anbefales, at man har grupper på 5 personer. Man kan også besvare/reflektere over spørgsmålene individuelt.

Forberedelse før øvelsen

Man kan med fordel have læst en eller flere af teksterne på grundmodul 1: "Viden om mobning". Forberedelsen kan, som nævnt ovenfor, være at have læst kerneteksten “International forskning – interventioner mod mobning” hjemmefra. Man kan også på forhånd have delt spørgsmålene imellem sig, så hver deltager ved, hvilket spørgsmål denne skal fremlægge.

Fremgangsmåde

Læs teksten og fremlæg over for de andre i teamet/ personalegruppen ud fra nedenstående spørgsmål. Selv om tekst og spørgsmål stilles ud fra en skoletilgang, kan øvelsen også benyttes og omsættes til dagtilbudsområdet.

• Hvad peger den internationale forskning på ifølge denne artikel?
• Hvilke positive muligheder ligger der i lærerens/pædagogens rolle? Hvilke særlige opmærksomhedspunkter fremhæves i forbindelse med lærerens/pædagogens rolle?
• Hvilke positive muligheder ligger der i klasse-/kammeraters roller? Hvilke særlige opmærksomhedspunkter fremhæves i forbindelse med kammeraters roller?
• Hvad menes der med en ”helskoletilgang”?
• Hvilke begrundelser er der for at arbejde med "helskoletilgange"?
• Hvilke udfordringer er der i forbindelse med arbejdet med "helskoletilgange"?
• Hvad bliver I inspireret af/til ved at læse teksten?

Kerneteksten i modulet er baseret på et større review, der er præsenteret i Ph.d.-afhandlingen ”Mobning og interventioner - positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn” (2016) af Stine Kaplan Jørgensen. 

Mobning og børns fællesskaber - et narrativt review over international forskning i mobning

Danske Tine Basse Fisker og Kristine Kousholt har lavet en oversigt over vigtig viden fra den internationale forskning. Artiklen hedder ”Mobning og børns fællesskaber - et narrativt review over international forskning i mobning” (2013). Reviewet kan findes på bibliotek.dk.

WABF – World Anti bullying Forum 2017

Hvis nogle af verdens førende mobbeforskere bliver bedt om at komme med ét godt råd ift. mobning, hvad siger de så? Hvert år holdes der en stor konference, hvor mobbeforskere fra hele verden samles og præsenterer og deler forskningsviden. Konferencen kaldes The World Anti bullying Forum.

På worldantibullyingforum.com kan du se små videoklip med nogle af verdens mobbeforskere, der kort fortæller, hvad de mener er det vigtigste at gøre. Det drejer sig om Patricia Agatson, Sameer Hinduja, Dorothy Espelage og Donna Cross.

Friendly Schools

Et af de steder i verden, hvor man har investeret kraftigt i at lave forskning i håndtering af mobning, er i Australien. Man har bl.a. lavet et stort projekt, der hedder The Friendly Schools Plus.

På friendlyschools.com.au finder du forslag til, hvordan man kan arbejde med helskoletilgange (the whole-school approach).

Skolverket

Rapporten fra Skolverket, der hedder ”Utvärdering av metoder mot mobbning” (2011), er helt oplagt at lade sig inspirere af – også på denne side af sundet, hvor vi endnu ikke har vores egne større undersøgelser af, hvad der virker. Skolverkets rapport viser en oversigt over effekter af en række programmer mod mobning anvendt på 39 svenske skoler. 

På skolverket.se finder du adgang til selve rapporten, som også findes som lydfil.

NOVA-rapport – hvad er det, de bedste skoler gør rigtigt?

Rapporten ”Skolers arbeid med elevenes psykosociale miljø – gode strategier, harde nøtter og blinde flekker” af forfatterne Ingunn Marie Eriksen og Selma Therese Lyng, peger på nogle interessante fund. Deres undersøgelse bygger på kvalitativt datamateriale fra 20 skoler, der har oplevet forbedringer i forhold til skolemiljøet og hvor personalet selv har en oplevelse af, at deres indsatser har haft en betydning. Her kan du finde linket til hele rapporten.

På udir.no findes, som der gør det i de fleste rapporter, en sammenfatning, man kan nøjes med at læse, hvis tiden er knap.

The Youth Voice Project

Et spændende internationalt projekt hedder ”The Youth Voice Project”, hvor man, gennem interviews med mange tusinde børn, har undersøgt, hvad DE oplever kan gøre en positiv forskel.

På stopbullyingnow.com fortæller Youth Voice Project om deres resultater og guider også videre til gode råd om, hvad lærere og medelever konkret kan gøre.

Brug af børnelitteratur til at mindske moralsk frakobling

Mange internationale forskningsstudier, der handler om mobning, er optaget af det, de kalder ”moralske frakoblinger”: Dét at fralægge sig ansvar og navigere efter andre moralske normer end man ellers ville gøre, når der er mobning. Når der er mobning, er der også moralske frakoblinger. Derfor kan et sigtepunkt i både forebyggelse og håndtering af mobning være at sigte mod at få lavet ”moralske tilkoblinger”. En måde at gøre det på kan være gennem brugen af litteratur.

På escholarship.org finder du et spændende forskningsprojekt, der har arbejdet med netop det.  

Selve artiklen, der henvises til, er: 

Wang, Cixin & Goldberg, Taryn S. (2016) Using children’s literature to decrease moral disengagement and victimization among elementary school students. Psychology in the Schools. Volume 54, Issue 9. Pages 918– 931.

Mobningens ABC

En del studier peger på, at man skal tænke arbejdet med håndtering af mobning ind i det daglige arbejde med børn og unge i stedet for som adskilte lektioner, der ligger uden for undervisningen. ”Mobningens ABC”, som er skrevet af Helle Rabøl Hansen med fine noveller af Renée Toft Simonsen, er konkret materiale til, hvordan man – bl.a. gennem skønlitterære fortællinger – kan arbejde med mobning. På Red Barnets hjemmeside finder du både film og adgang til bogen.

Et materiale der, som det står beskrevet på hjemmesiden, kan gøre børnene klogere på, hvad mobning er, og hvad de og deres klassekammerater kan gøre for at stoppe det.

Materialet er rettet mod mellemtrinnet og du kan få adgang til siden her på redbarnet.dk.

“Hvorfor er der mobning i skolen? Hvordan skal vi forsøge at reducere det? Det svar, vi giver på det første spørgsmål, har indflydelse på vores ideer til det næste”

Citat af den finske mobbeforsker Christina Salmivalli

Der er en helt oplagt sammenhæng mellem, hvordan et problem forstås, og hvordan man forsøger at løse det.

Hvis man forstår mobning som et problem, der hovedsageligt handler om enkelte børn eller unge, der er præget af aggression, der rettes mod andre, vil et oplagt løsningsfokus være adfærdsregulering af disse børn og unge; altså at behandle enkeltindivider.

Hvis man i stedet forstår mobning som sociale dynamikker, der er præget af utryghed, foragtproduktion og intolerance, er der andre oplagte handleperspektiver; eksempelvis at skabe trygge læringsmiljøer gennem tydelig og værdighedsopbyggende klasseledelse eller ved på anden måde at regulere dynamikkerne mellem børn og unge.

Denne øvelse går ud på, at I arbejder med at skærpe jeres blik for forskellene på et individorienteret mobbesyn (ofte repræsenteret ved Dan Olweus) og et fællesskabsorienteret mobbesyn (her repræsenteret ved eXbus). Hensigten er også – jf. citatet ovenfor – at I reflekterer over forskelle og forskellige handleperspektiver, som er oplagte ud fra de to forskellige forståelser.

Formål

• At skabe refleksion og styrke jeres viden om sammenhæng mellem problembeskrivelser og løsningstiltag.
• At I får mulighed for at styrke jeres evne til at planlægge tiltag, der passer sammen med et fællesskabsorienteret mobbesyn.

Omfang og tid

Det anbefales at I bruger mellem 30 og 90 minutter på øvelsen.

Antal deltagere

Der kan være et stort antal deltagere, men det er en fordel, at I deler jer op enten i mindre grupper på 3 – 4 eller i makkerpar.

Forberedelse før øvelsen

En forudsætning for at arbejde med øvelsen er, at I har læst om de forskellige mobbesyn eksempelvis igennem arbejdet med teksterne og øvelserne på grundmodul 1:"Viden om mobning".

Fremgangsmåde

Gennemgå i par eller grupper nedenstående to spørgsmål. Øvelsen er ikke rettet mod at skulle undersøge jeres egne holdninger, men mod at få blik for sammenhænge mellem forståelser og handlinger.

Spørgsmål:

• Hvordan adskiller de to perspektiver sig fra hinanden?
• Hvordan lægger de forskellige måder at forstå mobning på op til forskellige handlinger i praksis?

Flere strategier beskriver, at de forstår mobning som et spørgsmål om destruktive fællesskaber, men foreslår alligevel løsninger og handletiltag, der er rettet alene mod enkeltindivider. Særligt synes dette at være en udfordring for de tiltag, der foreslås, når mobning er en realitet og i mindre grad i de forebyggende tiltag.

Denne øvelse er rettet mod at skærpe blikket for netop det: hvordan forskellige mobbeforståelser sniger sig ind i antimobbestrategierne, og hvordan der er (eller ikke er) en sammenhæng mellem grundforståelsen af mobning (forståelsen af problemet), samt hvordan man planlægger at løse det.

Formål

• At skabe og forstærke jeres blik for forskellige mobbeforståelser, og hvordan de kommer til udtryk i konkrete antimobbestrategier
• At styrke jeres analytiske blik ift. konkrete antimobbestrategier og de sammenhænge (eller mangel på samme), der findes her ift. mobbesyn og forslag til tiltag.

Omfang og tid

Det anbefales at I bruger 1 – 2 timer på øvelsen. Jo mere tekstnært, I læser antimobbestrategien, jo mere kan I få blik for nuancer, forskelle og sammenhænge.

Antal deltagere

Det anbefales, at arbejde i grupper på 4 – 5 personer. Øvelsen kan også fungere som en individuel øvelse. Øvelsen er oplagt at bruge i forbindelse med udvikling af en antimobbestrategi.

Forberedelse før øvelsen

I kan med fordel have læst en eller flere tekster på grundmodul 1: "viden om mobning”, ligesom det er oplagt at have beskæftiget sig med anden viden fra grundmodul 2 – eksempelvis kerneteksten på tema 2: “4 tegn på mobning”.

Fremgangsmåde

Find en antimobbestrategi på nettet eller vælg jeres egen antimobbestrategi.

Brug forskellige farver i gennemlæsningen af antimobbestrategien og markér der, hvor mobbesynet kan ses som individorienteret (gul tusch) eller som fællesskabsorienteret (grøn tusch). Bemærk særligt sammenhænge mellem problemforståelser og handlinger i praksis.

Markér de steder, hvor I ser implicitte forestillinger, der ikke udfoldes, om hvordan man skaber forandring. Fx vil der ofte stå ”en samtale med mobberne”, uden at det udfoldes, hvordan en samtale kan skabe forandring ift. reduktion af mobning.

Gennemgå derefter følgende spørgsmål:

• Hvilke mobbesyn er repræsenteret i antimobbestrategien? Beskrives mobning som et problem, der handler om skadede enkeltindivider eller om en destruktiv kultur? Hvor finder I det i teksten?
• Hvordan er sammenhængen mellem den forståelse af mobning, der beskrives og de tiltag, der foreslås som forebyggende og intervenerende?
• Hvilke forestillinger om, hvordan man skaber forandring, ligger implicit i de handlingsforslag, der beskrives? Hvor finder I det i teksten?

Center for Rummelighed

På Center for Rummelighed findes der en masse materialer om mobning, der ligger frit tilgængeligt. Der er videoklip med dygtige forskere, der fortæller om mobning, og videoklip med en række unge mennesker og voksne, der har oplevet mobning. Hjemmesiden er i vid udstrækning inspireret af den mobbeforståelse, der udgår fra eXbus. Der er både et tema om ”mobning i skolen” og ”mobning i gymnasiet”. Klik ind under ”gratis materialer” og hold også øje med andre interessante ressourcer på hjemmesiden.

Parentesmetoden

Mobbeforsker Helle Rabøl Hansen har udviklet det, hun kalder ”parentesmetoden”, der er baseret på undersøgende spørgsmål rettet mod egen praksis. Ofte er der enkelte børn/unge, der stikker ud, når man registrerer mobning. Hansen opfordrer til at sætte parentes om disse individer og guider praktikeren igennem med spørgsmål til at undersøge kulturen omkring den enkelte. 

Se et videoklip, hvor Helle Rabøl Hansen fortæller om metoden på rummelighed.org

Digital superkarma

YouGlobe har også udviklet et undervisningsmateriale om digital dannelse og trivsel på de sociale medier, målrettet udskolingen. Det består af trivselsmålinger, elevtekster og øvelser, et etisk kodeks, udarbejdelse af klassens egne online trivselsregler samt en gruppeøvelse, hvor I kan øve jer på at bruge det etiske kodeks og klassens online trivselsregler. 

STÆRKE SAMMEN – Red Barnet

STÆRKE SAMMEN er et læringsforløb udviklet til lærere og pædagoger, der arbejder på mellemtrinnet. Red Barnet skriver: ”Med læringsforløbet kan du sammen med eleverne fremme et stærkt og trygt klassefællesskab, der blandt andet er kendetegnet ved en høj grad af samhørighed, gensidig omsorg, støtte og accept af forskelligheder. Et stærkt og trygt fællesskab skaber grobund for positive relationer og er med til at styrke de enkelte elevers trivsel og alsidige udvikling”. 

Formål

Øvelsen har til formål at skærpe blikket for metoders både muligheder og faldgruber ved at arbejde mere grundigt med den læste tekst.

Omfang og tid

Det anbefales at bruge mellem 30 og 90 minutter på øvelsen.

Antal deltagere

Der kan være et stort antal deltagere, men de skal deles op i enten mindre grupper på 3 – 4 eller i makkerpar på 2.

Forberedelse før øvelsen

Læsning af teksten ”Når metoder mod mobning virker mod hensigten”. Derudover er det en fordel at have arbejdet med materiale på grundmodul 1: "Viden om mobning” samt med andet materiale her på grundmodul 2: "Håndtering af mobning”.

Fremgangsmåde

I par eller grupper gennemgår I følgende spørgsmål:

• Hvad er tekstens hovedbudskaber?
• På hvilken måde kan metoder mod mobning virke mod hensigten?
• Hvilke vigtige opmærksomhedspunkter peges ud?
• Hvad inspirerer teksten jer til at gøre ift. jeres egen praksis?
• Hvad ville det konkret kræve, for at I kan gennemføre det?

En væsentlig pointe knyttet til det at skulle håndtere mobning, handler om at få blik for, hvad ”det, man gør, gør”. Det er vigtigt at få øje på muligheder i forskellige tilgange, men også at få øje på faldgruber ved forskellige metoder.

Formål

Øvelsen har til formål at skærpe blikket for metoders både muligheder og faldgruber.

Omfang og tid

Det anbefales at bruge mellem 30 og 90 minutter på øvelsen.

Antal deltagere

Der kan være et stort antal deltagere, men de skal deles op i enten mindre grupper på 3 – 4 eller i makkerpar på 2.

Forberedelse før øvelsen

Det er en fordel på forhånd at have læst kerneteksten ”Når metoder mod mobning virker mod hensigten”, at have set fagvideoen om samme emne samt at have læst og arbejdet med tema 2: ”At se, undersøge og ændre på mobbemønstre”. Særligt er der brug for viden om ”4 tegn på mobbemønstre”.

Fremgangsmåde

I par eller grupper finder I frem til tiltag eller metoder, som I benytter jer af på jeres institution, skole eller ungdomsuddannelse. Det kan være plenumsamtaler, massagerunder, legegrupper, ritualer og kåringer, “venskabsbænken”, “den gode stol” eller lignende.

Derefter gennemgår I den valgte metode ud fra følgende refleksionsspørgsmål:

• Hvad er den umiddelbare hensigt med metoden?
• Hvilken implicit forestilling om forandring er indeholdt i metoden?
• Hvordan er det hensigten, at tiltaget skal kunne skabe positiv forandring?

Med blik for de tidligere præsenterede ”tegn på mobning”, overvej da potentielle intenderede og uintenderede effekter af metoden:

• Hvordan kan metoden skabe mere tryghed og mindske social eksklusionsangst? Vil man kunne risikere det modsatte?
• Hvordan kan metoden potentielt skabe mere tolerance? Hvordan og hvornår ville den kunne det modsatte?
• Hvordan kan metoden potentielt skabe mere værdighedsproduktion fremfor foragtproduktion? Kan man risikere det modsatte?
• Hvilke muligheder vil man – med brug af metoden – have for at beskytte og styrke allerede udsatte positioner?
• Hvornår og hvordan kan man risikere det modsatte?
• Hvordan kan metoden forstyrre og udfordre fortællinger, der legitimerer mobning? Vil man kunne risikere det modsatte?
• Hvilke faldgruber ser I – efter gennemgangen af de øvrige spørgsmål – der kunne være ved metoden?
• Hvad bør man holde særligt øje med, når man benytter sig af metoden?

“Mobning og interventioner – positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn” af Stine Kaplan Jørgensen

Stine Kaplan Jørgensen har i 2016 afleveret en Ph.d.-afhandling om interventioner mod mobning som en del af eXbus-projektet, der siden 2007 har forsket i mobning på DPU. Stines afhandling er den første (og eneste) af sin slags, der bidrager med forskningsviden på feltet ”mobning og interventioner” i Danmark.

”Offerpositionens dilemmaer” af Dorte Marie Søndergaard

En oplagt risiko ved mange tiltag og metoder mod mobning er, at vi kommer til at forværre situationen for ofrene. Vi ved, at rigtig mange ofre for mobning aldrig fortæller om mobningen til en voksen – og det kan der være gode grunde til. Bl.a. har mange børn en oplevelse af, at det, de voksne gør, kan gøre tingene værre. Offerpositionen er dilemmafyldt. På den ene side kan den give adgang til hjælp og beskyttelse, men på den anden side kan den pege en ud som en, der netop er uden for fællesskaberne. Professor Dorte Marie Søndergaard har skrevet en fantastisk spændende artikel om netop det.

Søndergaard, D. M. (2008). Offerpositionens dilemmaer. In A. K. N. Karen Lützen (Ed.), På kant med historien (pp. 160-195): Museum Tusculanum.

Spil der forfører

Endnu en interessant artikel er ”Spil der forfører – bekendelser i en god stol eller en elektrisk stol”. Artiklen består af en kritisk analyse og diskussion af den gode stol. Forfatterne peger på, at den gode stol som metode, der egentlig er rettet mod at skulle forøge elevers selvværd, og som umiddelbart kan virke som en uskyldig og harmløs metode, bør ses som en magtfuld styringsteknologi, hvor barnet i den gode stol kan blive underlagt de andre domme og fordømmelser.

Nielsen, K., Dalgaard, S., & Senger, S. (2013). Spil der forfører: bekendelse i en god stol eller i en elektrisk stol. Unge pædagoger, 2013, nr. 1, 84-97.