Når fravær bliver ulovligt

Når en elev ikke kommer i skole og det ikke skyldes sygdom, forældrene ikke kan redegøre for fraværet eller skolen ikke har givet tilladelse så er der tale om ulovligt fravær. Årsagerne til ulovligt fravær er komplekse og kan variere fra elev til elev. En kortlægning fra Rambøll (Rambøll, 2011, s. 16) viser, at indsatser, der skal modvirke ulovligt fravær er rettet mod den enkelte elev, og at sanktionsmulighederne i form af fx bortvisning er begrænsede og uhensigtsmæssige. Kort sagt, er det skolens opgave, at hjælpe eleven og her giver det ikke mening, at bortvise en elev, der i forvejen har for meget fravær. 

1. Årsager til ulovligt fravær

Elevers ulovlige fravær har ikke en samlet årsag. Årsagerne kan findes i en eller typisk flere af følgende årsager:

• At klassens sociale miljø er præget af manglende anerkendelse og konflikter mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og lærere
• At eleven oplever en høj grad af fagligt eller socialt pres, og at eleven ikke modenhedsmæssigt er i stand til at håndtere dette
• At undervisningen opleves som ensidig og at udfordringerne ikke står mål med elevens forudsætninger. Aflyste timer eller mange vikartimer kan have den samme effekt.
• At eleven har sociale problemer i hjemmet. Psykisk sygdom, vold og misbrug i hjemmet øger risikoen for et højt fravær
• At eleven har problemer med at prioritere eller forvalte sin tid eller har mere alvorlige problemer såsom lavt selvværd, angst, depression, skolevægring mv.
• At hjemmet ikke i tilstrækkelig grad forstår eller anerkender, at deres opbakning er vigtig for elevens og klassens faglige og sociale udvikling.

2. Konsekvenser af ulovligt fravær

Et højt fravær har en række konsekvenser. Fravær kan have negative konsekvenser for den enkelte elevs faglige udbytte. Blandt andet viser en PISA-undersøgelse (Egelund, Niels og Beatrice Schindler Rangvid, 2004: PISA), at højt fravær har indflydelse på elevers læsefærdigheder, og at elever har sværere ved at følge med og måske på sigt vil mangle basale faglige kundskaber. Fravær har også konsekvenser for den enkelte elevs og klassens trivsel. Har en elev haft et højt fravær i folkeskolen, er der større risiko for, at mønstret vil gentage sig på den efterfølgende uddannelse. Risikoen for frafald på en ungdomsuddannelse er på den baggrund højere for elever med højt fravær i grundskolen. Endelig går et højt fravær også ud over de øvrige elever og læreren, fordi ting skal gentages og det tager tid og opmærksomhed fra undervisningen.

3. Sæt fravær på dagsordenen - og inddrag forældrene

Det ulovlige fravær har komplekse årsager. Ledelser, teams og lærere må tage kompleksiteten i betragtning, når de gode løsninger for den enkelte og skolen skal findes, og alles faglige og sociale trivsel sikres. Flere undersøgelser viser, at risikoen for ulovligt fravær er størst i udskolingen (se infoboks). Derfor kan du som lærer sætte det ulovlige fravær på dagsordenen på fx det første forældremøde i udskolingen, hvor eleverne også kan deltage. Du kan finde inspiration til dette arbejde i Fravær på dagsordenen.

4. Fælles refleksion i teamet

Hvordan oplever I hver især klassens fravær?

Hvilken type fravær, mener I, der er tale om?

Hvad ville et øget nærvær og tilstedeværelse betyde for teamet, klassen, den enkelte elev og hjemmet?

Er der perioder, hvor I oplever at eleverne er særligt tilstede og nærværende - og hvad, tror I det skyldes? Kan man forstærke det positive?

Hvilke ressourcer kan I trække på i forhold til at styrke tilstedeværelse og nærvær? (i teamet, ledelsen, interne eller eksterne ressourcepersoner, hjemmet eller andetsteds).

Vidste du, at...

Undersøgelser fra Danmark, Sverige, Norge og Finland peger i retning af, at det ulovlige elevfravær er størst i udskolingen. Årsagerne kan være at eleverne i de ældste klasser har større selvstændighed, er mindre under opsyn og at de typisk er mere skoletrætte end tidligere i skoleforløbet. (Rambøll, 2011, s. 52).

Litteratur

Kortlægning af elevfravær i de nordiske lande, Rambøll, UVM, 2011.