Måling af faglig progression er også en vej til trivsel på interne skoler

To videoer formidler erfaringer og indsigter fra to interne skoler, der arbejder med høje krav og måling af faglig progression - også som som en vej til trivsel . 

Interne skoler i dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted har til formål at sikre, at børn i den undervisningspligtige alder, herunder børn, der er anbragt uden for hjemmet, modtager en undervisning, der lever op til kravene i lovgivningen om undervisningspligtens opfyldelse.

En tværministeriel arbejdsgruppe anbefalede, at skabe bedre gennemsigtighed med resultater på de interne skoler. Inklusionseftersynet anbefalede, at der er større fokus på progression og opmærksomhed på den enkelte elevs faglighed og trivsel

Årsagen til behovet for gennemsigtighed af resultaterne er bl.a.: Undersøgelser peger på, at eleverne på interne skoler opnår dårligere faglige resultater end elever i folkeskolen. En del af disse elever er normaltbegavede. Det er imidlertid vanskeligt at måle elevernes udvikling og udbytte af undervisningen i interne skoler, idet eleverne fritages for eller ikke gennemfører over halvdelen af de obligatoriske nationale test. Hvad angår elevernes gennemførelse af folkeskolens afgangsprøve var der 21,6 pct. af eleverne, der gennemførte alle relevante 9. klasseprøver i 2015/2016.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Høje krav, faglighed og trivsel på Børne- og Unge Center Vejle Fjord
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Erfaringer og indsigter fra Dagskolen Ternen

Siden er opdateret 22. januar 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.