Sans din fremtid med Anne Skare Nielsen

I dette forløb får eleverne viden og færdigheder, der forbereder dem på fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg. Forløbet har til formål at motivere eleverne til at være nysgerrige og lære dem, at de gennem deres valg har indflydelse på deres fremtid.

Forløbets formål er desuden at løfte elevernes læring samt at motivere dem og styrke deres trivsel med undervisning en faglig kapacitet som Anne Skare Nielsen.

Forudsætninger, form og indhold

Gæstelærerforløbet tager afsæt i en podcast med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. Podcasten er understøttet af en række aktiviteter.

Forløbet lægger op til, at eleverne skal forholde sig til, hvilken uddannelse de ønsker sig, og hvilke jobmuligheder de har. Når eleverne oplever, at de har indflydelse på fremtiden, kan de også danne sig en mening og handle på baggrund af denne. Det kan bidrage til, at de oplever fremtidshåb, motivation og virkelyst.

Det anbefales, at læreren lytter hele podcasten igennem, inden forløbet sættes i gang. På den måde kan læreren være på forkant og i stand til at drøfte Anne Skare Nielsens begreb ’fremtidssans’ med eleverne.

Tilrettelæggelse

Podcasten kan findes via dette link - brug linket, når eleverne skal høre podcasten, så undgår de at skulle forholde sig til teksten her på siden.

I forberedelsen af undervisningen kan læreren overveje følgende:

• Eleverne skal have mulighed for at lytte koncentreret til podcasten og notere ned. Hvor skal dette foregå?
• Eleverne skal i forløbet tegne deres egen ø. Hvad skal være til rådighed til dette?
• Eleverne skal gennemføre et interview, hvordan skal det optages?
• Skal eleverne lave en præsentation, der understøtter deres fremlæggelser? Hvilke program skal i givet fald bruges til dette? 

I evalueringsdelen kan læreren vælge at printe spørgsmål på papkort, som eleverne så kan arbejde med i grupper.

Fremgangsmåden for aktiviteterne er beskrevet under ’Forløbets opbygning’. Læreren kan skalere aktiviteter op eller ned efter den konkrete klasses behov. Den uddybende lærervejledning, der findes øverst på siden, rummer konkret inspiration til, hvordan der kan undervises med udgangspunkt i podcasten.

Hele forløbet kan gennemføres online uden større ændringer. I onlineversionen af undervisningen lytter eleverne hver især til podcasten hjemmefra og reflekterer sammen i plenum i klassens digitale forum.

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser med afsæt i aktiviteterne til podcasten.
 

Fase 1: Hvad er fremtidssans?

Fremtidssans handler om at kunne navigere i fremtiden og træffe beslutninger i en stadig mere kaotisk og kompleks verden - alene og sammen med andre. Det fortæller fremtidsforsker Anne Skare Nielsen om i podcasten.

Eleverne kan i makkerpar diskutere og reflektere med afsæt i følgende spørgsmål:

• Hvad er fremtiden?
• Hvad, tror I, kommer til at ændre sig i samfundet, i forhold til hvordan det ser ud nu?
• Hvad, tror I, Anne Skare Nielsen mener med begrebet ‘fremtidssans’?
• Kom med eksempler på, hvornår I prøver at forudsige fremtiden.

Læreren kan samle op på elevernes diskussioner i klassen med udgangspunkt i et udvalgte eksempler fra makkerparrene.

Fase 2:  Se, mærke, tro

I anden fase kan læreren rette opmærksomheden mod Anne Skare Nielsens beskrivelse af mind, body og soul (MBS). Eleverne kan bruge MBS til at navigere efter og sjusse sig frem med.

Eleverne kan i arbejdet med dette fokusområde lave en individuel brainstorm, hvor de skriver stikord ned til de tre begreber. I plenum kan eleverne herefter drøfte, hvordan de sanser fremtiden med henholdsvis mind, body og soul.

Herefter kan læreren vælge en eller begge af nedenstående aktiviteter:

1. Eleverne kan i grupper udarbejde tre plancher, en for hvert begreb, hvor de illustrerer deres forståelse af henholdsvis body, mind og soul.
2. Eleverne kan rejse sig op og stå ved siden af deres siddepladser. Læreren kan tænde for musik, og eleverne kan bevæge sig rundt mellem borde og stole, indtil musikken stopper. Den enkelte elev kan nu gå sammen med den nærmeste elev, og de kan sammen svare på det første af nedenstående spørgsmål. Herefter kan der igen tændes for musikken, og eleverne kan finde sammen med en ny makker og svare på et nyt spørgsmål, når musikken stopper.

Der kan tages udgangspunkt i spørgsmål som disse i arbejdet med aktiviteterne:

• Hvad mener Anne Skare Nielsen med, at fremtiden bliver kedelig, hvis vi kun bruger hjernen (mind)?
• Kan I komme med eksempler, hvor vi forestiller os fremtiden med hjernen (mind)?
• Kender I til det at have en fornemmelse eller en intuition? Giv gerne eksempler.
• Skal man altid handle efter sin fornemmelse eller intuition?
• Hvorfor mener Anne Skare Nielsen, at det, vi tror på, kommer først, når vi sanser fremtiden? Og hvad mener hun med det?

Fase 3: Gør dig klar til fremtiden med din egen ø

I denne fase kan læreren tage afsæt i Anne Skare Nielsens pointe om, at eleverne kan skabe deres egen ø og bruge deres fremtidssans til at forestille sig fremtiden på øen.

Turister er ofte nysgerrige og undersøgende, og hvis de får øje på noget, de bliver bange for eller ikke kender, vælger de måske at udforske det nærmere. Derfor er det en god idé at gå i turist-modus, mener Anne Skare Nielsen. Eller endnu bedre: i futurist-modus. Futurister er turister med ekstra fut i, siger hun - og samtidig er futurist det engelske ord for fremtidsforsker.

Eleverne kan indlede turistøvelsen med at tegne og navngive deres egen ø. Derefter kan de reflektere over, hvad det gode liv er på deres ø, og hvordan fremtiden vil forme sig, eventuelt ud fra disse spørgsmål:

• Hvordan ser det fremtidige arbejdsmarked ud? Arbejder vi mere eller mindre end i dag?
• Hvilken uddannelse kan jeg forestille mig at tage?
• Hvilket arbejde kan jeg forestille mig at have?
• Hvordan ser mit fremtidige fritids- og familieliv ud?

Derefter kan læreren i korte træk præsentere sin egen ø for klassen, og eleverne kan dernæst gå sammen to og to og præsentere deres øer for hinanden.

Fase 4: Hvilket arbejdsliv drømmer du om?

For at eleverne bedre forstår forholdet mellem fortid, nutid og fremtid, kan de interviewe deres familiemedlemmer. Når eleverne taler med deres forældre og bedsteforældre, bliver de klogere på deres fortid, de kan trække paralleller til deres eget liv, og de kan reflektere over, hvordan deres fremtid vil forme sig.

Eleverne kan derefter diskutere deres fund med hinanden og sammen reflektere over deres egen fremtid. 

Som afslutning på forløbet kan eleverne udarbejde en præsentation af deres fund og tanker om fremtiden. De kan lave digitale præsentationer, eksempelvis små film eller lydfiler, der nemt kan deles med interviewpersonerne, eller læreren kan arrangere et morgen- eller eftermiddagsarrangement, hvor forældre og bedsteforældre inviteres til elevernes fremlæggelser.

Evaluering

Læreren kan evaluere forløbet med afsæt i følgende spørgsmål til eleverne: 

• Har noget ændret sig i din måde at se fremtiden på gennem forløbet?
• Hvad har du lært af at interviewe den ældre generation om deres liv? 
• Hvordan kan du bruge din fremtidssans i forhold til fremtidige beslutninger?

Hvis evalueringen gennemføres i grupper, kan spørgsmålene skrives på papkort. Eleverne kan så trække et kort ad gangen og svare skriftligt på spørgsmålet i gruppen.

Links til yderligere inspiration

Hør Anne Skare Nielsen fortælle om, hvad man kan gøre, når man er bange for at vælge forkert i livet (Facebook).

Se og hør Anne Skare Nielsen forklare om fremtidssans og om udgivelse af hendes bog om emnet (YouTube).