Hvorfor lære om uddannelse og job i skolen?

For at forstå, hvordan temaer som uddannelse og arbejdsliv kan se ud i børnehøjde, har vi spurgt Randi Boelskifte Skovhus, hvad hun synes, lærere og vejledere kan overveje i forbindelse med uddannelse og job. 

Interview med Randi Boelskifte Skovhus, lektor på VIA UC og ph.d. i uddannelsesvejledning

Hvad skal børn og unge lære om uddannelses- og arbejdslivet?

Når børn erfarer og lærer om uddannelses- og arbejdslivsemner og reflekterer over dem, lærer de at kombinere blikket indad og blikket ud i verden. Jeg er optaget af, hvordan vi som skole og samfund muliggør, at børn og unge får konkrete erfaringer med nogen, som arbejder, forskellige måder at forsørge sig selv på og får indsigt i forskellige måder at leve på. Hvad er spændende, og hvad er meningsfuldt i et uddannelses- og arbejdsliv?

Emnet uddannelse og job kan være med til at skabe erfaringer omkring uddannelse, arbejde og hvordan det hænger sammen med resten af livet, at skabe sammenhæng mellem erfaringer og så det at forstå sig selv i forhold til erfaringerne. I forskningsmæssig sammenhæng kaldes det karrierelæring, når eleverne lærer noget om sig selv og lærer noget om verden i en sammenhæng med uddannelse og job. 

Hvordan forstås karrierelæring?

Nogle kan blive forskrækkede, når man bruger ordet karrierelæring, hvis de forbinder det med, at børn skal træffe voksne karrierevalg. Derfor skal vi måske ikke bruge ordet karrierelæring i for eksempel samtaler med forældre og elever, hvis det misforstås sådan.

Men indholdet består – at det er vigtigt, at børn og unge får kendskab til uddannelses- og arbejdslivet, forskellige måder at leve på, værdier, hvad forskellige mennesker bidrager med til samfundet og så videre. Indholdet skal bare tilpasses elevernes alder. Vi beder jo heller ikke børn i indskolingen om at udregne kompleks integralregning. Nej, vi sørger for, at de stifter bekendtskab med parenteser, lærer at tælle og lægge tal sammen i første omgang.

Hvorfor skal børn i skolen have indblik i uddannelses- og arbejdslivet?

Vi kan ikke forvente, at elever i 9. eller 10. klasse kan træffe valg om uddannelse, uden at lærere og vejledere har lært eleverne noget om uddannelser og arbejdslivet i løbet af skoletiden. Derfor giver det obligatoriske emne uddannelse og job gennem hele skoleforløbet mening sammen med andre karrierelæringsaktiviteter, for eksempel brobygning, vejledning og erhvervspraktik, fordi det blandt andet er der, hvor eleverne kan lære noget om uddannelses- og arbejdslivet – også inden de selv overhovedet skal tage stilling til, hvilken vej de gerne vil gå.

Når eleverne kommer til en alder, hvor de selv skal træffe nogle uddannelsesrelaterede valg, har de gennem skoletiden fået erfaringer og viden, de kan basere deres valg på og dermed forhåbentlig træffe valg på et bedre grundlag.

Der er forskellige veje at gå i arbejdet med uddannelse og job

Hvordan kan uddannelse og job kombineres med et fag? For eksempel matematik

Hvis man for eksempel underviser i matematik, er det almindeligt med en opgave a la: Der skal lægges ny terrasse, hvad koster det at lægge den med tre forskellige slags fliser? Den opgave kan forstås som praksisfaglig og anvendelsesorienteret, om end man kan diskutere, om eleverne skal lægge fliserne selv for at få den fulde praksisfaglige forståelse ind.

Men øvelsen kommer måske først til at bidrage til elevernes forståelse af uddannelse og arbejdsliv, når den handler om uddannelse og arbejdsliv. Det skal læreren hjælpe eleverne med. For eksempel ved at tilføje spørgsmål som, hvad skal man være god til for at lægge en terrasse? Eller hvem arbejder med at lægge terrasser? På den måde kan læreren tilføre sin almindelige undervisning små elementer af uddannelses- og arbejdslivsviden. Det er vigtigt at gå det skridt videre, hvis man gerne vil hjælpe sine elever til at forstå verden og kunne agere i den. Hvis ikke vi laver den krølle, så mister vi potentiale til at få udsyn og forstå, hvad der kan ske efter skolen. 

Hvordan kan lærere bruge eksterne læringsarenaer?

Mange eksterne samarbejdsflader indbyder til uddannelses- og arbejdslivsovervejelser, altså emnet uddannelse og job, sammen med eleverne. Det kan være et samarbejde med en virksomhed kombineret med lærerfaglighed. Måske er besøget startet fagfagligt, men det kan også bruges til uddannelse og job, for eksempel ved at tilføje nogle spørgsmål til virksomhedens ansatte.

Virksomheden har ikke nødvendigvis nogen didaktisk forståelse af børns læring – eller kender til emnet uddannelse og job - det skal lærer- og vejledningsfagligheden være med til at sætte retning for.

Erfaringen viser, at det kan være en god idé at udvikle nogle strukturer for besøg ”ude af skolen”, der gælder på tværs af årgange, frem for at besøgene afhænger af den enkelte lærer i klassen. Det kunne for eksempel være, at elever på 4. årgang altid er på et virksomhedsbesøg. Det kræver planlægning og samarbejde internt og eksternt.

Meget vigtigt er også, at lærerteamet gør sig klart, hvad man vil med det her forløb rent fagligt, såvel som i relation til uddannelse og job. I forhold til samarbejder med for eksempel virksomheder skal man ikke holde sig tilbage med at spørge ind til, og samarbejde med virksomheden om, planlægningen af besøget, og hvad der kan foregå på besøget.

Generelt gælder det...

At forløbet, for eksempel et virksomhedsbesøg, altid skal før – under og efterbehandles. Det betyder, at man som lærer forbereder sin klasse på, hvad der skal ske og blandt andet drøfter, hvad eleverne er nysgerrige på i et uddannelse og job perspektiv. Undervejs er man med til at facilitere besøget, og efterfølgende følger man som lærer op på, hvilke nye erfaringer eleverne har gjort sig, der relaterer til uddannelse, arbejdsliv og sammenhængen med den øvrige del af livet.

Som lærer giver man heller ikke blot en roman til en klasse, uden at lave en eller anden form for introduktion og efterbehandling. På samme måde skal læreren også give eleverne introduktion og efterbehandling på de karrierelæringsrelaterede aktiviteter, som eleverne deltager i, for eksempel besøg på uddannelsesinstitutioner eller virksomhedssamarbejder. Det er jo i virkeligheden de samme didaktiske overvejelser.

Hold det enkelt – måske skal eleverne ikke se hele virksomheden, men blot en lille del. Enkelheden knytter sig også til at bruge de lokale ressourcer, for eksempel et besøg i den lokale Brugsen til en snak med slagteren. Det gælder altså om at se, at der faktisk er muligheder i lokalområdet.

Her skal man også huske, at det er umuligt at give indsigt i alt, men måske det heller ikke skal være ambitionen? Mere vigtigt er det måske, at eleverne får åbnet blikket for, hvordan de kan undersøge noget om uddannelse og job.

Hvornår kan man begynde at tale om valg af ungdomsuddannelse med eleverne?

Det er vigtigt i forhold til emnet uddannelse og job, at læreren/vejlederen hjælper eleverne med at undre sig i fællesskab, åbent og undersøgende. Når eleverne kommer til overbygningen, bliver de efterhånden mere optaget af, hvad de selv skal, og der har de så brug for at vende det med en samtalepartner.

Jo tættere eleverne kommer på at skulle foretage et valg, jo vigtigere er det, at de har nogen at tale med det om, for eksempel om hvilke erfaringer de har. Men i første omgang skal eleverne ”bare” opnå indsigt i verden. Når de så bliver ældre, skal de have hjælp til at ordne de tanker og erfaringer, de allerede har, og til at undersøge, hvilke nye erfaringer de gerne vil gøre sig i et uddannelsesvalgperspektiv. Den individuelle proces kan køre samtidig med en fælles udvikling i klassen, og det fælles og det individuelle spiller sammen. 

Er der forskel på, hvad de yngste og de ældste elever skal arbejde med?

Nej, egentlig ikke. Indholdet skal selvfølgelig tilpasses til elevernes alder og niveau. Men det er jo generelt for undervisning, ikke kun for uddannelse og job. 

Hvordan taler forældre og lærere med eleverne om noget, de måske ikke kender til selv?

Sørg for at have et bredt blik, for eksempel en normkritisk tilgang, hvor det overvejes, hvordan vi som voksne italesætter forskellige erhverv og uddannelser, måske også nogle vi ikke umiddelbart værdsætter eller kender.

Man kan også prøve at ændre fokus fra, hvad der giver prestige, til fokus på, hvilket fælles bidrag en jobfunktion yder til samfundet.

Hvordan kan uddannelse og job forstås i et større perspektiv?

Tristram Hooley, der er engelsk professor i karrierevejledning, taler om, at vi skal give eleverne mulighed for at undersøge, hvordan verden fungerer. Emnet uddannelse og job i skolen giver netop mulighed for, at eleverne får åbnet deres verden for, hvad der ligger ud over skolen. Dette er vigtigt for eleverne både nu og på sigt.

Inspiration

Læs mere om arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job på emu.dk:

• Uddannelse og job i hele skolen
• Læseplan og vejledning

Har du lyst til at vide mere om karrierelæring, uddannelsesvejledning og skolens potentiale i den sammenhæng? Herunder er samlet en række udgivelser, der kan inspirere til det videre arbejde med uddannelse og job:

• Randi Boelskifte Skovhus' ph.d.-afhandling om unge i udskolingen og valgprocesser i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse. 
• Udviklingsprojektet Udsyn i udskolingen om lærere og vejlederes måder at bruge karrierelæring på.
• Den engelske professor i karrierevejledning Tristram Hooleys tiltrædelsesforelæsning om at undersøge, hvordan verden fungerer. 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af læringskonsulenterne i Team vejledning og kompetenceudvikling, Børne- og Undervisningsministeriet. Tak til Randi Skovhus for interviewet, januar 2020.