Arbejdet med uddannelsesvalg i udskolingen

Unges uddannelsesvalg kan være påvirket af mange forskellige udfordringer og faktorer. Forældres ønsker, de unges alder og koblingen mellem fag og omverdenen er blot nogle af de forhold, som spiller ind i uddannelsesvalget. Derfor er det vigtigt, at unge har et godt grundlag at træffe uddannelsesvalg ud fra, og der er blandt andet behov for, at elever i udskolingen i højere grad beskæftiger sig med uddannelses- og arbejdslivet, og at de lærer at forstå sig selv i relation hertil. Derfor bør det at træffe valg anskues som en fortløbende læreproces. Denne læreproces betegnes som karrierelæring, mens kompetencerne, eleverne skal opnå, kaldes karrierekompetencer.

Viden om arbejdet med uddannelsesvalg

Dansk og international forskning peger på en række elementer, der er væsentlige at være bevidst om i arbejdet med de unges valgprocesser i udskolingen. I punkterne herunder fremgår det, at elevernes valgprocesser er komplekse og indeholder mange forskellige udfordringer og mulige udformninger. Det er centralt for alle punkterne, at der i processen er et tæt samarbejde mellem udskolingslærere og vejledere fra den kommunale ungeindsats (KUI) og en systematisk inddragelse af elevernes forældre.

Otte elementer som er særligt relevante for unges uddannelsesvalg:

Elevernes oplevelser af uddannelsesvalget afhænger af mange forskellige faktorer
Uddannelsesvalget bliver blandt andet påvirket af kendskab til uddannelser, andre unge som eleverne identificerer sig med, forældres ønsker, aktuel samfundsdiskurs, køn og personlige interesser.
Eleverne har behov for at lære om uddannelse og arbejdsliv (karrierelæring)
Eleverne skal kunne forstå sig selv i relation til uddannelses- og arbejdslivet for at opbygge viden og kompetencer til at kunne håndtere, forstå og navigere i forhold til det. Dette kaldes karrierelæring, og eleverne opbygger herigennem karrierekompetencer.
Skift fra valg til læring
Hos både elever og forældre har det en god virkning at nedtone valgfokus og skrue op for læringspotentialet, for eksempel i forbindelse med aktiviteter i eksterne læringsmiljøer. Elevernes motivation for deltagelse stiger, hvis de kan se et meningsfuldt formål med aktiviteterne også ud over deres eget valg. Det kan for eksempel være gennem læring om samfundet eller matematiske færdigheder.
Elevernes alder og evne til refleksion
Elever i 3. g i gymnasiet og elever i 9. klasse i folkeskolen er mindre åbne for nye perspektiver på uddannelses- og arbejdsliv end elever i 1. g og i 7. klasse. Det betyder, at aktiviteter, der sigter på at udvide grundskoleelevernes forståelse og give dem alternativer til en gymnasial uddannelse, placeres bedst, før eleverne oplever, at valgprocessen er afsluttet eller nært forestående.
Skolens potentiale for karrierelæring
Karrierelæring finder sted på mange arenaer, for eksempel via venner, familien, fritidslivet, medier eller institutioner. Skolen har et særligt potentiale til at kvalificere karrierelæringen og hjælpe eleverne til at se sammenhænge på tværs af arenaer.
Udskolingen er afsender af et samfundssyn
Eleverne bliver blandt andet påvirket af kønstraditioner, når de skal vælge uddannelse, hvilket kan begrænse deres oplevelse af valgmuligheder. Vejledning og undervisning, der arbejder normkritisk med uddannelses- og jobemner, kan være med til at muliggøre kønsutraditionelle valg.
Sammenhæng mellem fag, omverden og uddannelse og job
Koblingen mellem fag (for eksempel dansk eller matematik), omverden (eksterne læringsmiljøer) samt uddannelses- og arbejdsliv giver et godt grundlag at arbejde ud fra i forhold til uddannelsesvalg.
Struktur for aktiviteter
Hvornår forskellige klassetrin besøger arbejdspladser og uddannelser, kan skabe pædagogiske og didaktiske rammer for udskolingens aktører. Struktur kan både forstås langsigtet over hele udskolingen, men også som en struktur omkring enkelte undervisnings- og vejledningsaktiviteter, for eksempel før-, under og efterbehandling i forbindelse med besøg på en virksomhed.

De otte elementer ovenfor er særligt relevante for elevernes uddannelsesvalg, men andre faktorer gør sig også gældende i valget. For eksempel påvirker ukendte interessefelter og elevernes oplevelser af aktiviteter forbundet med vejledningen også uddannelsesvalget.

Skift fra valg til læring

Elevernes udbytte af at deltage i vejledningsaktiviteter øges, hvis de oplever, at de deltager i en læringsaktivitet frem for en valgaktivitet. Mange elever afskriver alt for hurtigt en uddannelse, hvis de kort efter en erhvervspraktik eller et brobygningsforløb afkræves et svar som: ”Var det så noget for dig?” eller ”Vil du være xxx nu?”. Har eleverne derimod mulighed for at undersøge uddannelsen eller erhvervet og blive guidet igennem en proces, der hjælper til at forstå uddannelses- og arbejdslivet og sig selv i relation hertil, så vil processen bidrage til en større åbenhed over for uddannelsen. Også selvom eleverne måske i sidste ende ikke selv vælger at gå den vej.

Elevernes oplevelser af tilfældigheder og det ukendte kan også påvirke deres forhold til uddannelser og valgprocessen. Det beskriver vejledningsteoretikeren John Krumboltz med begrebet Planned Happenstance. Begrebet oversættes typisk med planlagt tilfældighed på dansk og handler om, at vejledere bør italesætte tilfældets betydning for karrieremuligheder og karrierevejledning og understøtte eleverne i at opsøge og drage nytte af tilfældigt opståede begivenheder. Mennesker har brug for at udvide deres interessefelt og ikke blot basere valg på det kendte, fordi det ukendte også kan rumme spændende muligheder. Desuden er jobfunktioner og arbejdsopgaver foranderlige, og der vil opstå nye muligheder undervejs. Derfor skal lærere og vejledere understøtte eleverne i at møde tilfældighederne åbent og lære dem at handle på dem.

Elevers oplevelser af uddannelsesvalg

Elever lytter blandt andet til andre elever, forældre og samfundets krav og ønsker, når de skal vælge uddannelse. De vælger ikke nødvendigvis ungdomsuddannelse på baggrund af løn og arbejdsmarkedssituation, men efter faglige interesser og områder, hvor de er eller opfattes som fagligt dygtige.

Eleverne opfatter ofte valget af ungdomsuddannelse som vigtigt og interessant, men de finder det til tider også svært og udfordrende at skulle træffe en beslutning om uddannelse. Eleverne deltager derfor gerne i vejledningsaktiviteter, dog særligt når formålet med vejledningen er tydeligt for dem. Ved at sætte tidligt ind i arbejdet med de unges karrierekompetencer understøttes således en progression, der kan skabe en tilbagevendende struktur omkring vejlednings- og undervisningsaktiviteterne. Dermed vil der være bedre mulighed for at skabe sammenhæng mellem faglige aktiviteter og de mere erfaringsbaserede karrierelæringsaktiviteter. Alt sammen til gavn for både elever og forældre.