Forløb

Før, under og efter erhvervspraktik

I erhvervspraktik kan elever undersøge job, uddannelser og muligheder for beskæftigelse samtidig med, at de bliver klogere på deres interesser, evner og forestående valg af uddannelse og job.

Forløbet er henvendt til 7.-9. klasse.
Anslået tidsforbrug: 12 lektioner.

Forudsætninger, form og indhold

Et væsentligt element i uddannelse og job er, at det omkringliggende samfund med dets virksomheder, arbejdspladser og mennesker i job inddrages i undervisningen. Det giver eleverne både praksisviden og virkelighedsnære perspektiver på, hvad arbejdsliv, arbejdsvilkår, karriereforløb og uddannelsesveje til job kan omhandle.

Erhvervspraktik for elever i 8. og 9. klasse er én af de aktiviteter, hvor eleverne i praksis kan opleve, hvad forskellige job er, og hvad livet på en arbejdsplads indebærer.

I dette forløb er erhvervspraktikforløb omdrejningspunktet for en række aktiviteter, hvor eleverne bl.a. finder praktikpladser, forbereder sig på, hvad de job, de skal afprøve i erhvervspraktik, indeholder og giver mulighed for – og relaterer deres udbytte fra erhvervspraktikken til overvejelser om valg af uddannelse og job samt formidler deres erfaringer fra praksis til klassen.

 

Tilrettelæggelse

Forløbet er opdelt i seks moduler/tolv lektioner, som er tilrettelagt, så de kan anvendes i lektionsopdelt undervisning eller i temadage. De fem første moduler omhandler elevernes forberedelse af erhvervspraktikforløbet. I det sjette modul, som ligger efter erhvervspraktikken, arbejder eleverne med deres udbytte af forløbet. I forberedelsen søger eleverne om erhvervspraktikplads i én eller flere virksomheder. Derfor må planlægningen tage højde for, at der er tid til at få aftaler om erhvervspraktik på plads, før eleverne udsendes. Nederst på denne side finder du forslag til undervisningsdifferentiering.

Faser i forløbet


Eleverne undersøger deres muligheder og interesser i forhold til job på ug.dk, herunder hvilke virksomheder der kan tilbyde erhvervspraktikplads i de job, eleverne interesserer sig for. Desuden inddrages elevernes foreløbige overvejelser om valg af uddannelse og job. I de virksomheder, hvor elevernes netværk af voksne har job eller i øvrigt kender til, kan der være muligheder for erhvervspraktik. Derfor kan disse voksne opfordres til at undersøge, om de kan tilbyde erhvervspraktik i de job, som eleverne gerne vil afprøve.


Ud fra oplysninger på ug.dk, arbejdsmarkedbalancen.dk og forskellige jobdatabaser undersøger eleverne de aktuelle beskæftigelsesmuligheder i en række job, bl.a. i de job, klassens elever har udset sig som mulige job til erhvervspraktik. Desuden kan lokale private og offentlige virksomheder besøge klassen og fortælle om muligheder for praktikpladser og job i deres brancher. Disse besøg kan bl.a. foranledige kontakt og evt. aftaler mellem eleverne og virksomhederne om erhvervspraktik. Også forældre kan inddrages med fortællinger om fx de virksomheder, hvor de er beskæftigede og om deres job.


Ud fra en gennemgang af uddannelsessystemet og mulige uddannelsesveje til forskellige job udarbejder eleverne en job-dyst, hvor de udfordrer hinanden på viden om uddannelser og job.


Efter gennemgang af forskellige inspirationsmaterialer til jobsøgning, bl.a. på emu.dk og ud fra eksempler på jobansøgninger, udarbejder hver elev en motiveret ansøgning til den eller de virksomheder, hvor elevens ønsker om erhvervspraktik kan blive opfyldt. Ud fra mulighederne for erhvervspraktik, laver eleven, forældrene, skolen og virksomheden en aftale om erhvervspraktik.


Når samtlige erhvervspraktikforløb er aftalt, forberedes fælles i klassen en række spørgsmål, som eleverne bruger i en undersøgelse af det job og den virksomhed, som de skal besøge i deres erhvervspraktik.


I erhvervspraktikforløbet indsamler eleverne, på baggrund af de forberedte spørgsmål, en række oplysninger om jobbet og virksomheden. Hvis det er muligt, kan eleverne fotografere eller filme, fx hvad de arbejder med og bruge dette til efterfølgende fremlæggelser i klassen.


På baggrund af den viden og de erfaringer, erhvervspraktikken har givet, udarbejder hver elev materiale til fremlæggelse i klassen. Det kan fx være beskrivelse af jobbets indhold, løn og funktioner, fordele og ulemper ved jobbet, beskæftigelsesmuligheder i jobbet, uddannelsesmæssige forudsætninger til jobbet samt informationer om virksomhedens job og ydelser. Eleverne overvejer også, hvad forløbet har bidraget med i forhold til deres overvejelser om valg af uddannelse og job.


Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet gennemføres:

  • Hvordan får eleverne mest muligt læringsudbytte ud af modulerne, hvor de skal undersøge mulige erhvervspraktikpladser, uddannelsesveje og jobmuligheder?
  • Hvordan skabes der bedst rum for samtale og diskussion i modulet, hvor eleverne skal ”job-dyste”?
  • Hvordan hjælpes eleverne til at omsætte deres erfaringer fra erhvervspraktikforløbet til videre overvejelser om uddannelse og job? 
  • Hvordan har eleverne arbejdet med præsentationer i undervisningen?

 

Forløbets opbygning

I lektion1-7 skal eleverne finde og forberede sig på deres erhvervspraktikforløb, ud fra oplysninger på ug.dk og ud fra egne overvejelser om valg af uddannelse og job. De skal bl.a. undersøge indhold og muligheder i forskellige job, virksomheder og uddannelsesveje samt muligheder for beskæftigelse i de job, eleverne ønsker at søge erhvervspraktik i.

I lektion 8 og 9 udarbejder eleverne motiverede ansøgninger til den eller de virksomheder, hvor de ønsker erhvervspraktik. Herefter, når aftale om erhvervspraktik er truffet, forbereder eleverne sig på, hvad de bl.a. skal undersøge, når de er i virksomheden.

I lektion 10-12 er fokus på elevernes udbytte af erhvervspraktikforløbet. Med individuel bearbejdelse og fremlæggelse af den viden og de erfaringer, som erhvervspraktikken har givet, får eleverne bl.a. mulighed for at drøfte, hvad deres afprøvning af job og den viden, de har fået – også fra hinanden - betyder i forhold til deres valg af uddannelse og job.

 

Lektion 1 og 2: Find job


Underviseren:

  • introducerer forløbets læringsmål og aktiviteter samt tegn på læring
  • viser, hvordan eleverne kan søge oplysninger om specifikke og beslægtede job, som kan være relevante at afprøve i erhvervspraktik på ug.dk og på:
    • ’Mine jobforslag’, hvor eleverne svarer på en række spørgsmål, der relaterer sig til interesser og forudsætninger i forhold til job, og hvor hver elev herefter på egen jobliste kan se de job, der passer til elevens svar
    • ’Jobkompasset’, hvor der bl.a. kan findes oplysninger om hvilke job, der er i de erhvervsområder, eleverne har interesse for
    • ’Uddannelsesvælgeren’, hvor eleverne bl.a. kan se sammenhænge mellem interesser, ønske om ungdomsuddannelse og muligheder for job
  • viser eleverne, hvordan de fx via Krak.dk, kan findes oplysninger om virksomheder, deres geografiske placering, kontaktoplysninger, brancheforhold, ydelser og job
  • beder eleverne udvælge 4 job hver, som de gerne vil afprøve i erhvervspraktik. Eleverne skal vælge ud fra søgningen på ug.dk, interesser, muligheder og egne overvejelser om valg af ungdomsuddannelse.
  • beder eleverne notere, hvorfor netop disse 4 job ønskes, og om eleven har fundet virksomheder, hvor disse job findes.

Eleverne:

  • arbejder individuelt med at søge oplysninger på bl.a. ug.dk og med at overveje mulige job, som de gerne vil afprøve i erhvervspraktik
  • vælger hver 4 job, der kan være relevante og realistiske at afprøve i erhvervspraktik
  • søger på internettet efter virksomheder, hvor det kunne være relevant at søge erhvervspraktik i et eller flere af de 4 job, eleven har ønske om at afprøve
  • skriver en kort begrundelse ved hvert job for, at netop dette job foretrækkes og om der findes en eller flere virksomheder inden for rimelig afstand, hvor dette job findes.

Underviseren:

  • drøfter hvad elevernes motivation og begrundelser er for at ønske netop de valgte job, og hvad de forventer af erhvervspraktik
  • skriver de job på tavlen, som eleverne har fundet frem til
  • lægger op til, at eleverne drøfter deres udbytte af søgningen på ug.dk
  • udarbejder en samlet liste over de job, eleverne har fundet frem til, som formidles til elevernes forældre med en forespørgsel om, hvorvidt deres arbejdspladser eller netværk kan hjælpe med at tilbyde erhvervspraktik i et eller flere af jobbene
  • sikrer efterfølgende, at eleverne inden lektion 8 har konkrete bud på virksomheder, hvor der er mulighed for, at søge erhvervspraktik i et eller flere af de job, eleverne ønsker, og om nødvendigt; at eleverne har alternative ønsker.

Lektion 3 og 4: Job og beskæftigelse


Underviseren:

  • har inden start kopieret listen over de job, som klassens elever har ønsker om at afprøve i erhvervspraktik, til hver elev
  • kan inden kontakte lokale virksomheder, der er relevante i forhold til elevernes ønsker om job i erhvervspraktik, og indbyde repræsentanter derfra til at besøge klassen, fx med orientering om virksomhedernes ydelser, typer af job, muligheder for beskæftigelse og tips til søgning af lære- og praktikplads
  • viser på arbejdsmarkedsbalancen.dk og i jobdatabaser, hvordan eleverne kan søge oplysninger om aktuelle beskæftigelsesmuligheder i en række job, fx nogle af de job, som eleverne har interesse for
  • viser på ug.dk, hvordan der kan søges oplysninger om arbejdssteder, stillingsbetegnelser og beskæftigelsesmuligheder i forskellige job
  • inddeler klassen i grupper af 3 elever, som skal hjælpe hinanden med at søge oplysninger om de job, som de hver især har fundet frem til kan være relevante at afprøve i erhvervspraktik. Grupperne kan evt. sammensættes ud fra elevernes fælles interesse i de samme eller beslægtede job.

Eleverne:

  • arbejder i grupper med at hjælpe hinanden i søgningen af oplysninger om beskæftigelsesmuligheder, arbejdssteder og stillingsbetegnelser i de job, de ønsker erhvervspraktik i. Gruppen har dermed i alt 12 job at undersøge
  • kan - hvis repræsentanter fra forskellige virksomheder kommer på besøg i klassen – i grupperne udarbejde spørgsmål til besøget, fx om beskæftigelsesmuligheder og muligheder for lære- og praktikplads
  • noterer løbende de oplysninger, som findes, og forbereder en kort orientering i klassen om beskæftigelsesmuligheder, mulige arbejdssteder og stillingsbetegnelser i de job, de har søgt oplysninger om.

Eleverne fremlægger gruppevis resultatet af deres søgning af oplysninger om de udvalgte jobs beskæftigelsesmuligheder, arbejdssteder og stillingsbetegnelser og evt. deres udbytte af virksomhedernes besøg i klassen

Underviseren lægger op til drøftelse i klassen af bl.a. beskæftigelsesmuligheders betydning for elevernes overvejelser om valg af uddannelse og job nu og fremover.


Lektion 5, 6 og 7: Job og uddannelsesveje


Underviseren:

  • gennemgår med udgangspunkt i ug.dk en række hovedtræk ved uddannelsessystemet
  • viser på eksempler på ug.dk på, hvordan forskellige uddannelsesveje kan føre til job. Eksemplerne kan tage afsæt de job, som eleverne overvejer at søge erhvervspraktik i.
  • inddeler eleverne i grupper på 4-5 elever, som skal forberede en job-dyst i klassen om job, uddannelser og veje til job
  • instruerer eleverne i, hvad dysten går ud på;
    • gruppen skal vælge 5 job. Til hvert job skal de forberede 10 udsagn, stikord eller bevægelser, som oplyser noget om jobbet
    • gruppen skal dernæst i klassen give én oplysning om jobbet ad gangen, hvorefter de øvrige elever skal gætte det pågældende job
    • jo færre oplysninger en elev skal bruge for at gætte jobbet jo flere points får denne for at gætte rigtigt, fx 10 point, hvis eleven gætter jobbet efter 1 oplysning, 9 hvis der bruges 2 oplysninger osv. Vinderen af dysten er den elev, som har fået flest point.
  • instruerer eleverne i, at de skal veksle mellem at vise noget om jobbene og de tilknyttede uddannelser og at der kan indgå følgende oplysninger i job-dysten, fx
    • hvad laver man i jobbet (kan vises/demonstreres, eller der kan gives korte stikord herom) hvor arbejder man typisk henne (ude/inde, private/offentlige virksomheder)
    • hvilken branche/sektor hører jobbet ind under
    • hvilke uddannelsesveje findes til jobbet (hvilken ungdomsuddannelse, videregående uddannelse osv.)
    • hvor foregår uddannelsen

Eleverne i grupper:

  • arbejder med at finde oplysninger på ug.dk om bl.a. uddannelser og uddannelsesveje til de 5 job, som gruppen har valgt
  • udarbejder på baggrund af disse oplysninger 10 udsagn, stikord eller ideer til bevægelser, der fortæller om jobbet og om tilknyttede uddannelser/uddannelsesveje
  • giver gruppevis på skift deres udsagn, stikord eller bevægelse i klassen, hvorpå de øvrige elever ud fra færrest mulige oplysninger skal gætte det pågældende job

Underviseren:

  • Tæller point sammen og finder en vinder af dysten
  • lægger op til drøftelse i klassen af elevernes udbytte af søgning på ug.dk om bl.a. uddannelsesveje til job, fx om der var oplysninger, som har indflydelse på, hvad eleverne forestiller sig om deres muligheder i uddannelse og job
  • Eleverne giver deres bud på, hvad den viden om bl.a. uddannelsesveje til job, de har fået i lektionernes aktiviteter, kan betyde for deres overvejelser om valg af uddannelse og job.

Lektion 8: Søg erhvervspraktik


Underviseren:

  • sikrer forinden, at alle elever har et realistisk bud på virksomheder, hvor der er mulighed for erhvervspraktik i de job, eleverne har ønske om at afprøve
  • gennemgår med afsæt i emu.dk, forskellige jobdatabaser og lærepladsen.dk, hvad der kendetegner indholdet i en jobansøgning og viser eksempler på jobansøgninger
  • viser ud fra fx arbejdsmarkedsbalancen.dk eksempler på en række stillingsopslag
  • gennemgår på baggrund af de viste eksempler på jobansøgninger og stillingsopslag, og med inddragelse af elevernes ideer, hvad der kan være indeholdt i en motiveret ansøgning om erhvervspraktik i en virksomhed
  • udarbejder og kopierer til hver elev en skriftlig guide med ideer og inspiration til, hvad elevernes motiverede ansøgninger kan indeholde

Eleverne:

  • arbejder individuelt og ud fra den guide, som er udarbejdet, med at skrive en motiveret ansøgning til den eller de virksomheder, hvor der er mulighed for, at eleven kan komme i erhvervspraktik

Underviseren:

  • giver feedback til eleverne undervejs i deres skrivning af ansøgninger
  • hjælper eleverne med at fremsende de færdige ansøgninger
  • planlægger resten af forløbet under hensyntagen til, at der skal være tid til, at virksomhederne kan svare på elevernes ansøgninger
  • kan opfordre eleverne til at kontakte de virksomheder, som de har sendt ansøgninger til, for at høre nærmere, fx om ansøgningen er modtaget.

Lektion 9: Undersøgelse af jobbet og virksomheden


Underviseren:

  • sikrer forinden, at alle elever har fået svar på ansøgningerne, har fået aftaler på plads og at der er indgået skriftlige aftaler, hvormed eleverne er forsikrede
  • instruerer eleverne i, at de på baggrund af deres viden om det job, de skal afprøve i erhvervspraktik, og ud fra deres tidligere undersøgelser af uddannelsesveje til job, og om virksomheden og jobbets indhold, i grupper skal udarbejde forslag til spørgsmål, som alle eleverne kan bruge i erhvervspraktikforløbet
  • inddeler klassen i grupper af 3-4 elever, der skal samarbejde om forslag til spørgsmål

Eleverne:

  • arbejder i grupper på 3-4 elever om at lave forslag til spørgsmål, der kan findes svar på i løbet af erhvervspraktikforløbet

Eleverne:

  • fremlægger gruppevis deres forslag til spørgsmål

Underviseren:

  • samler gruppernes forslag på tavlen
  • lægger op til drøftelse og beslutning i klassen om, hvilke spørgsmål der bedst dækker de områder, som eleverne i fællesskab ønsker at vide mere om, fx om jobbets indhold, beskæftigelsesmuligheder, virksomhedens ydelser og hvilke uddannelsesmæssige og andre forudsætninger, jobbet kræver
  • beder eleverne overveje, om der udover disse spørgsmål, er flere spørgsmål, som eleverne hver især ønsker at få svar på i erhvervspraktikken, fx om forhold, som er specifikke for det job, eleven skal afprøve
  • drøfter med klassen, hvordan der ellers kan indsamles oplysninger i erhvervspraktikforløbet, fx med fotos og film, hvis virksomheden tillader det
  • orienterer om, hvad der i øvrigt kan indgå i de fremlæggelser, som eleverne skal give efter erhvervspraktikforløbet

Eleverne skriver hver de spørgsmål, der skal findes svar på i løbet af erhvervspraktikken; både de fælles spørgsmål, klassen har udarbejdet, og de spørgsmål, som eleven gerne vil have svar på.


Lektion 10, 11 og 12: Efter erhvervspraktik

På baggrund af den viden og de erfaringer, erhvervspraktikken har givet, udarbejder hver elev materiale til fremlæggelse i klassen. Det kan fx være beskrivelse af jobbets indhold, løn og funktioner, fordele og ulemper ved jobbet, beskæftigelsesmuligheder i jobbet, uddannelsesmæssige forudsætninger til jobbet samt informationer om virksomhedens job og ydelser.

Eleverne overvejer også, hvad forløbet har bidraget med i forhold til deres overvejelser om valg af uddannelse og job.


Underviseren:

  • gennemgår forventningerne til elevernes fremlæggelser, hvor de på baggrund deres erhvervspraktikoplevelser og de svar de har fået på deres forberedte spørgsmål, fx skal fortælle om; jobbets indhold og opgaver, fordele og ulemper, løn og beskæftigelsesmuligheder uddannelsesveje til jobbet og hvilke øvrige forudsætninger, jobbet kræver virksomhedens ydelser og øvrige job samt muligheder for beskæftigelse samt lære- og praktikplads hvilken betydning erhvervspraktikken samt forløbet i øvrigt har haft i forhold til elevens overvejelser om valg af uddannelse og job
  • repeterer, hvordan eleverne på bl.a. ug.dk kan finde yderligere oplysninger

Eleverne:

  • arbejder individuelt med udarbejdelse af et materiale, der skal vises i klassen sammen med en mundtlig fremlæggelse af de oplysninger, erfaringer og oplevelser, som erhvervspraktikforløbet har givet

Eleverne fremlægger individuelt, hvad de har fundet af oplysninger om det job, de har afprøvet, om tilknyttede uddannelser mv., og om hvad de har lært og oplevet i erhvervspraktikforløbet. I sin fremlæggelse skal eleven også reflektere over, hvilken betydning erhvervspraktikken har haft i forhold til elevens overvejelser om valg af uddannelse og job.

Underviseren lægger op til drøftelse i klassen af forløbets udbytte og indhold, bl.a. også, hvad det har givet eleverne at få kendskab til hinandens erhvervspraktikerfaringer og viden derfra.


Evaluering

Ved forløbets afslutning tilkendegiver eleverne i forbindelse med den individuelle fremlæggelse, hvad undervisningsforløbet og erhvervspraktikken har givet af udbytte i forhold til deres overvejelser om valg af uddannelse og job.

 

Elevernes læringsudbytte – underviserens vurdering – feedback

Ud fra elevernes fremlæggelser og tilkendegivelser om udbytte vurderer underviseren, i hvilken grad den enkelte elev har nået forløbets læringsmål og viser tegn på læring.

Underviserens undervisning – elevens vurdering – feedback

Enten efter hver af de seks moduler, som forløbet er inddelt i, eller ved forløbets afslutning spørges eleverne om deres udbytte af forløbets forskellige aktiviteter, fx med afsæt i følgende spørgsmål:

  • Hvilken ny viden har I især fået ud af forløbets aktiviteter?
  • Hvad har I fået ud af den arbejdsform, som aktiviteterne har indeholdt? 
  • Hvad kan I bruge det til, som aktiviteterne har lært jer?

Underviserens undervisning – selvevaluering

Med afsæt i elevernes feedback overvejer underviseren, hvordan aktiviteterne har bidraget til opfyldelse af forløbets læringsmål.

 

Undervisningsdifferentiering

 

Quiz og spil om uddannelser og job

Med brug af oplysninger på ug.dk kan eleverne udforme en quiz for de øvrige elever i klassen eller for andre udskolingsklasser. I quizzen kan fx indgå spørgsmål, som kræver, at eleverne på tid og på ug.dk finder oplysninger om forskellige typer af uddannelser; ungdomsuddannelser, erhvervsakademiske uddannelser, professionsbacheloruddannelser mv. 

Grupper af elever kan udvikle og designe spil med spørgsmål og opgaver, der relaterer til fx erhvervsområder, jobs tilknytning til brancher, veje fra uddannelser til job og/eller fagudtryk i forskellige job. Til udvikling af disse spil kan der bl.a. findes inspiration i forskellige brætspil eller i quizzer og konkurrencer, som eleverne kender fra internettet og TV.

 

Klassen i erhvervspraktik i samme virksomhed

Der kan træffes aftaler med en virksomhed, som har forskellige typer af job, at klassen besøger denne virksomhed, hvorefter virksomheden tilbyder job, som eleverne i klassen kan afprøve, fx i et todages erhvervspraktikforløb. Ud fra en liste over de job, virksomheden tilbyder, søger eleverne det eller de job, som de ønsker, ligesom der med hjælp fra virksomheden kan foregå jobsamtaler med udvalgte elever. Også i efterbehandlingen af forløbet kan virksomheden inddrages, fx med feedback på elevernes erhvervspraktikforløb.

 

Erhvervspraktik på mange måder

Erhvervspraktik kan organiseres på mange måder, fx ud fra et fælles tema, bl.a. job i naturen, job om natten eller job i håndværk, hvor alle eleverne afprøver job, der har et fælles kendetegn. 
Ligeledes kan klassens elever udsendes gruppevis i samme virksomhed, i samme/beslægtede job eller i samme erhverv eller branche, hvorved gruppen af elever kan være fælles om forberedelse og efterbehandling af erhvervspraktikforløbene.

 

Ideer til jobsøgning

På internettet findes film med eksempler på og tips til, hvad jobansøgninger og jobsamtaler kan indeholde. Eleverne kan i grupper se disse film og ud fra, hvad der gives af ideer, tips og anvisninger, udarbejde en oversigt over, hvad man som jobsøger skal være opmærksom på. Herefter kan udvalgte film vises i klassen til drøftelse og evt. til sammenligning mellem forskellige film og ideer. 
Ud fra stillingsannoncer i aviser og på internettet kan udvælges en række ledige job, som eleverne enkeltvis eller i grupper kan forestille sig, at de søger; de undersøger annoncens indhold, finder oplysninger på fx ug.dk om jobbet og udarbejder herefter en fiktiv ansøgning.

 

Kreditering

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.