Mein Traumzimmer

Forløbets aktiviteter tager afsæt i kompetenceområdet mundtlig kommunikation. Der lægges op til, at eleverne arbejder inden for færdigheds- og vidensområderne "Præsentation" og "Sprogligt fokus". Undervejs i forløbet kan eleverne få et indblik i, hvordan tyske børn bor, samt viden om at et hjem kan se ud på mange forskellige måder. Forløbet lægger op til at arbejde produktorienteret, hvor eleverne skal lave en kikkasse om til et drømmeværelse.

I forløbet lægges der vægt på at bringe innovation og entreprenørskab i spil gennem:

• Eleverne skal øve sig i at tænke og handle anderledes, end de plejer
• Eleverne skal træne deres kreativitet
• Eleverne skal eksperimentere og fejle
• Eleverne skal skabe prototyper

Forudsætninger, form og indhold

Har eleverne tidligere arbejdet med at fortælle i korte fraser, hvad de laver i deres fritid, kan de få gentaget det her med særligt fokus på, hvad de laver på deres værelse i fritiden. At skabe sit eget drømmeværelse giver mere mening, hvis eleverne også kan fortælle, hvad de laver i værelset. Det virker ofte motiverende på eleverne at arbejde med nære emner, og de fleste børn kan skabe sig en ide om, hvordan deres drømmeværelse skal se ud. Det er således ikke elevernes egne private værelser, der er fokus på, men deres forestilling om og ideer til, hvordan et fiktivt drømmeværelse kunne se ud i form af en kikkasse.

I forløbet indgår der legende elementer. Sproglige aktiviteter, der tager afsæt i spil og leg, giver smil på læben, og i et klasseværelse, hvor der grines, er der ofte også rart og trygt at være. Eleverne kan gennem forløbet erfare, at tysk minder om dansk, samt at de kan finde hjælp i alle de andre sprog, de kender. Eleverne skal således gøres opmærksomme på sprogstrategier heriblandt transparente ord.

I forløbet arbejdes der produktorienteret med en afsluttende præsentation af produktet. Undervejs i forløbet arbejder eleverne i grupper, i par og alene. Eleverne kan stilladseres sprogligt ved hjælp af gentagelse af chunks og ord i forskellige aktiviteter.

Innovationsøvelse

I forløbet bliver eleverne bekendte med de tyske betegnelser for møbler. De skal overveje, hvilke møbler der skal være i deres drømmeværelse. Alle elever skal have en lampe på værelset, som de laver ud fra følgende øvelse:

"Forestil dig, at du arbejder for en virksomhed, der producerer lamper. Virksomheden vil gerne producere fremtidens lampe til børne-/ungdomsværelser. Du skal nu skitsere så mange idéer som muligt til fremtidens lampe. Udvælg din bedste idé, formgiv den og lad den indgå som en del af møblementet i dit drømmeværelse.” (Øvelsen er inspireret af øvelse 10 Bordlampen, der kan findes på siden idetræning.dk).

Tilrettelæggelse

Læreren skal være opmærksom på, at forløbet udmønter sig i en kreativ proces. Det kræver, at eleverne kan medbringe hver deres papkasse på størrelse med en skotøjsæske, eller at læreren kan skaffe disse. Ligeledes skal der bruges limstifter, elefantsnot, maling eller farvekridt/oliepasteller. Til elever, der ikke vil tegne, kan der medbringes magasiner/ugeblade, som de kan klippe i.

Forløbet er afprøvet i to 6. klasser. Eleverne var meget ivrige efter at lave møblerne ud af diverse materialer, således at de blev tredimensionelle. Dette krævede lidt ekstra tid til den kreative proces. Har du ikke denne tid til rådighed, kan eleverne lave møblerne i karton/fra ugeblade, som beskrevet.

For at selve produktfremstillingen ikke skal tage for lang tid, er det vigtigt at fastsætte en tydelig deadline for, hvornår produktet skal være færdigt, samt tydeliggøre hvilke krav der stilles til produktet. I introduktionsfasen kan læreren medbringe sin egen kikkasse over sit drømmeværelse, således eleverne kan se et eksempel på det produkt, de skal lave.



Hvis der spilles memory, skal læreren producere ordkort. Ordkort kan både rumme enkeltord (Der Stuhl, das Bett osv.) og sætninger (Ich schlafe in dem weichen Bett, ich gucke aus dem grossen Fenster). Der skal naturligvis være sammenhæng med øvelsen ”memory” i fase 2.

Læreren kan undervejs i fase 2 vise videoer fra ZDF, hvor børn i Berlin fremviser deres hjem: Homestory videoer



Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Hvilke chunks skal indgå i forløbet?
• Hvilke aktiviteter skal laves i fase 2?
• Hvor meget skal den kreative proces fylde?
• Hvilke krav stilles til det kreative produkt?
• Må de ivrige elever arbejde videre på deres kreative produkt hjemme?
• Skal eleverne lave hver deres kreative produkt, eller må de arbejde sammen i par?
• Skal elevens præsentation af produktet foregå foran hele klassen eller i mindre grupper?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser.

1. Før-fase / introduktion

I før-fasen kan læreren sammen med eleverne fremsige en Zungenbrecher, hvori ordet ”Haus” indgår. Eleverne kan tilbydes kiks eller skumfiduser til at festliggøre og ikke mindst besværliggøre fremsigelsen yderligere. Øvelsen kan virke som en ice-breaker til emnet ”Hjemmet”.



Zungenbrecher:

Hinter Hanne Hermans Haus

hängen hundert Hemden raus,

hundert Hemden hängen raus,

hinter Hanne Hermans Haus



Læreren kan læse Zungenbrecheren højt for klassen, mens eleverne læser med i kor. Eleverne kan herefter få en kiks/skumfidus, som de skal have i munden, imens de i kor fremsiger Zungenbrecheren to gange. Når kiks/skumfidus er spist, kan eleverne igen fremsige Zungenbrecheren to gange. De skulle nu gerne opnå en følelse af, at Zungenbrecheren er ligetil at fremsige, når forhindringen ikke længere er til stede.

Dernæst kan læreren introducere eleverne til forløbet og illustrere dagens program for eleverne.

2. Under-fase / bearbejdning

For at eleverne kan lykkes med at lave en kikkasse over deres drømmeværelse, skal de undervejs klædes sprogligt på, samt få ideer til hvordan et værelse kan se ud. Der kan i denne fase arbejdes med forskellige øvelser, eksempelvis:

Simon sagt

I sprogarbejdet kan der anvendes chunks, som gentages løbende. Det er en mulighed at lege ”Simon sagt…” med fokus på møbler og farver, eksempelvis:

• Simon sagt… hier ist der Tisch / der Stuhl / das Fenster…” : Eleverne skal berøre det angivne møbel.
• ”Simon sagt… zeige auf etwas Blaues / Schwarzes…”: Eleverne skal pege på den angivne farve

Bagefter kan eleverne i par beskrive flest mulige møbler i klasseværelset ved hjælp af ovenstående chunks, eksempelvis: Hier ist der Stuhl. Der Stuhl ist rot.”

Videoer

Endelig kan eleverne se videoer, hvor tyske elever fremviser deres hjem. Eleverne kan få til opgave at lægge mærke til, hvilke møbler de kan se. Dernæst kan eleverne beskrive de møbler, de så i videoen, for deres sidemakker, og i samarbejde prøve at sige, hvad de hedder på tysk.

Memory

Med fokus på at kunne fortælle, hvad de laver på deres drømmeværelse, kan eleverne spille Memory med ordkort, der har fokus på fritid. Eleverne kan i grupper gennemgå kortene; ”Ich lese ein lustiges Buch… , Ich spiele Computer…, Ich schlafe in dem weichen Bett…, Ich zeichne fantasievolle Bilder…, Ich spiele Fußball…, Ich sehe gruselige Filme...”

Når eleverne har gennemgået ordkortene, kan de få et kort, hvorpå der står: ”…in meinem Traumzimmer”. Eleverne kan nu vende ordkortene med bagsiden opad og på skift trække et tilfældigt ordkort, som de kan sætte sammen med deres kort, hvorpå der står: ”…in meinem Traumzimmer” Således kan eleverne skabe sætninger som: ”Ich lese ein lustiges Buch in meinem Traumzimmer, Ich sehe gruselige Filme in meinem Traumzimmer“. Mener eleverne, at sætningen passer på dem, har de fået et stik.

Eleverne kan herefter udvælge de tre sætninger, der passer bedst på dem selv og skrive dem ned.

3. Kreativ fase: Mein Traumzimmer

Eleverne kan nu lave deres kikkasse, så den visualiserer deres drømmeværelse. Eleverne kan farvelægge væggene i en farve, de kender på tysk, og indrette værelset med møbler. Eleverne kan bygge små møbler, eller de kan selv tegne møblerne på et stykke karton eller klippe møbler ud fra magasiner/ugeblade, som de dernæst klistrer på karton. På bagsiden af møblet kan de skrive møblets tyske betegnelse, for eksempel der Tisch, die Lampe, osv. Møblet kan placeres i kikkassen ved hjælp af elefantsnot.

Et sted i eller på kikkassen kan hver elev skrive de tre sætninger for, hvad de laver på deres drømmeværelse, eksempelvis:

• ”Ich schwimme in dem ovalen Pool in meinem Traumzimmer.“
• ”Ich gucke in den Sternhimmel in meinem Traumzimmer”
• ”Ich betreue meine Tiere in meinem Traumzimmer”

4. Efter-fase / præsentation

Kikkasserne kan afslutningsvis udstilles, og eleverne kan præsentere deres kikkasser enten i par, grupper eller for hele klassen.

Der kan præsenteres på følgende måde:

• Eleven starter sin præsentation ved hjælp af chunken: ”Hier ist mein Traumzimmer”.
• Eleven beskriver og fremviser indholdet i kikkassen: ”Hier ist die Lampe und hier ist der Tisch. Der Tisch ist schwarz.”
• Eleven beskriver ud fra sine tre sætninger, hvad han/hun laver på sit drømmeværelse: ”Ich sehe gruselige Filme in meinem Traumzimmer.”

Evaluering

Der kan evalueres formativt i under-fasen. Her kan læreren fokusere på, hvorvidt eleverne deltager aktivt i par- og gruppearbejdet. Læreren kan lytte efter, om eleverne forsøger at bruge sproget aktivt, og om de anvender de chunks, der bliver gentaget i undervisningen

I selve produktfremstillingen kan læreren lave nogle nedslag, hvor der lægges op til, at eleverne løbende præsenterer deres kikkasse for hinanden i par eller mindre grupper.

Der kan evalueres summativt i efter-fasen. Her kan læreren måle den enkelte elevs udbytte af undervisningen i henhold til forløbets formål ved at lægge mærke til følgende:

• Har eleven formet sit drømmeværelse ud af en kikkasse?
• Har eleven formået at sætte flere møbler (med den korrekte betegnelse skrevet på bagsiden) i sin kikkasse?
• Kan eleven beskrive, hvordan drømmeværelset ser ud: Farver og møbler
• Kan eleven beskrive med en eller flere sætninger, hvad han/hun laver på sit drømmeværelse?

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som

• Kan kikkassen fungere som en slags rummelig portfolio?
• Kan der med fordel inddrages andre medier i præsentationen, så eleverne kan dele deres kikkasser?
• Kan forløbet differentieres?
• Har eleverne haft mulighed for at arbejde innovativt? Har forløbet således lagt op til, at eleven har kunnet danne nye og anderledes ideer, som har været mulige at producere? Har der været plads til at fejle og har eleven haft en følelse af, at der er blevet set positivt på dette?

Kreditering

Forløbet er udviklet af lærer Sara Katarina Jensen i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab.