Artikel

Tværfaglighed kan give elever og lærere succes med teknologiforståelsen

Elever og lærere oplever ekstra værdi, når de arbejder på tværs af flere fag med teknologiforståelse. Tilsammen skaber fagene kvalitet i både elevernes produkter og læring, fortæller lærer og fagudvikler.

Når teknologiforståelse i flere fag bliver kombineret på tværs, går det hele op i en højere enhed. Det mener både fagudvikler og lektor Bolette Kremmer Hansen ved Københavns Professionshøjskole og Jan Rasmussen, matematiklærer og ressourceperson på Hindsholmskolen.

Jan Rasmussens udskolingselever på den nordøstfynske skole er et eksempel på det. Under en temauge i efteråret 2020 udviklede de app-prototyper, der kan hjælpe forbrugere med at træffe informerede klimavenlige valg i supermarkedet. Det skete i samspil mellem flere fag og lærere i samfundsfag, fysik/kemi, matematik og dansk.

”Eleverne har på kort tid udviklet nogle produkter, der er både konkrete og brugbare. De kan stadig blive forfinet, men brugere kan på baggrund af CO2-beregninger rent faktisk bruge de her apps til at vurdere for eksempel, om spanske tomater har højere klimaomkostninger end danske”, siger Jan Rasmussen, der peger på, at det netop er kombinationen af fagligheder, der medfører den høje kvalitet i både produkterne og elevernes læring.

Baggrundsviden og den indledende research omkring mad, ernæring og CO2-udledning kræver, at eleverne inddrager fysik/kemi-faget, og implementering af CO2-beregneren er matematikfagligt. Sproget i og designet af appen er danskfagligt, mens viden om produktionen og transporten af fødevarer er samfundsfagligt. Men det hele skal spille sammen i app’en - den er det digitale artefakt, som er det teknologiforståelsesfaglige, forklarer Jan Rasmussen.

 

Elever løser naturligt problemer med tværfagligt blik

Det er netop vigtigt at tage udgangspunkt i et helhedsperspektiv på det tværfaglige problem, eleverne skal løse med teknologiforståelse, siger Bolette Kremmer Hansen. Det kan lærere gøre ved at se ud over det enkelte fags mål og være opmærksom på de potentialer, der er i sammenhængen med andre fag, forklarer hun.

”Man skal se det fra elevernes mere projektorienterede perspektiv og inddrage andre fagligheder. Hvis man omvendt får eleverne til at tænke, at ’nu er det matematik, vi har’, og de derfor bliver begrænset til kun at tænke i værdier og håndtering af regneprogrammer, så ødelægger man lidt måden at se en tværfaglig problemstilling på”, siger fagudvikleren.

”Elever vil som regel hellere tænke i, hvordan de praktisk kan løse en problemstilling, og dér vil de af sig selv bruge og kombinere de værktøjer, de kender til fra forskellige fag. Det er netop med en helhedsforståelse i de tværfaglige forløb, at teknologiforståelsesfaget kommer til sin ret”, siger hun.

 

Elever oplever sammenhæng, når lærere forbereder sammen

Netop den fremgangsmåde har været en succes på Hindsholmskolen, mener Jan Rasmussen.

”Hvis ikke vi lærere arbejdede tværfagligt og snakkede sammen før, under og efter et forløb, så ville eleverne nok have oplevet en meget usammenhængende og fragmentarisk undervisning, og så var vi nok ikke kommet i mål med forløbet”, siger han.

Det er afgørende, at lærere kan forberede fælles for at realisere de tværfaglige forløb med teknologiforståelse i fag, mener både Bolette Kremmer Hansen og Jan Rasmussen.

Bolette Kremmer Hansen råder lærere til at sætte sig ind i elevernes tankegang og være meget konkrete i deres tilrettelæggelse af undervisningen med udgangspunkt i den konkrete elevgruppe og mulighederne i skolens nærområde.

 

Fælles forberedelse styrker fælles faglighed

Der kan dog ofte være skemamæssige udfordringer forbundet med at inkorporere teknologiforståelse i tværfaglige forløb. Bolette Kremmer Hansen foreslår derfor to ting: Enten at to lærere som projekt-duo kan undervise en årgang i et fælles tema på skift. Eller at skoler kan gøre som Hindsholmskolen ved at inddrage teknologiforståelse i de enkelte fag og for eksempel afslutte forløbet med fælles projektdage.

Når lærerne forbereder fælles, skaber de en fælles forståelse af temaets problematikker og bliver bedre til at formidle hinandens fagligheder til eleverne, når det er relevant. Dermed udvikler lærerne en fællesfaglighed frem for kun at tænke i de kompetencer, der er relevante i de fag, de selv underviser i, forklarer fagudvikleren.

”Man kan trække på hinandens erfaringer på en helt anden måde, når man har siddet sammen med sine kollegaer og forberedt. Så ved man måske bedre, hvad ens kollega ville have sagt i forbindelse med et andet fag”, siger Bolette Kremmer Hansen og fortsætter:

”Det gode forløb er kendetegnet ved, at lærerne har haft tid og mulighed for at tale om, hvordan de kan rammesætte forløbet på en hensigtsmæssig måde på den enkelte skole. I teknologiforståelse arbejder man ofte med designbaseret tænkning, hvor elever skal arbejde med real world problems. Hvis man skal få elever til at identificere den slags komplekse problemstillinger, kræver det, at de får rammesat et forløb med alle de relevante fag”, siger hun.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Rambøll Management Consulting, som er underleverandøren til det konsortium bestående af Københavns Professionshøjskole, University College Nordjylland, VIA University College, Læremiddel.dk (Nationalt videncenter for læremidler), som varetager gennemførelsen af forsøg med teknologiforståelse.

Siden er opdateret 03. maj 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.