Artikel

Teknologiforståelse kan styrke elevernes faglige udvikling på specialskoler

Når eleverne på Skolen ved Nordens Plads bliver opslugt af teknologiforståelse, kan lærerne som sidegevinst også fastholde dem bedre i de andre fag, fortæller ressourceperson.

Når eleverne på Skolen ved Nordens Plads har teknologiforståelse på skemaet, kan det være svært at få afsluttet timen. Det fortæller Morten Jacobsen, der er ressourceperson i indskolingens forsøg med teknologiforståelse i fag og lærer i natur/teknologi i 3. og 4. klasse

”De er så begejstrede for at komme under huden på teknologiforståelsesfagligheden, så de bliver nærmest sure, hvis jeg siger: ’Nu har I altså pause’.”

 

Teknologiforståelse fænger

Skolen ved Nordens Plads er en specialskole på Frederiksberg, og her underviser Morten Jacobsen på tiende år elever med særlige behov. Mange af dem har autisme.  

Almindeligvis er det ikke let at fange elevernes opmærksomhed i længere tid ad gangen. Men det er anderledes, når teknologiforståelse indgår i undervisningen. Morten Jacobsen fortæller, at en elev eksempelvis er blevet så opslugt af teknologiforståelse, at han i sin fritid har eksperimenteret med at udtænke et program, der kan åbne Facebook, når computeren starter.

”Eleverne tager virkelig prototyperne til sig og bruger fagligheden. De er motiverede og vil rigtig, rigtig gerne arbejde med det her. Og det, synes jeg jo, er superfedt. Det er også derfor, jeg personligt er så meget fortaler for, at vi skal inddrage teknologiforståelsen på specialskoler”, siger Morten Jacobsen og slår fast:

”Det kan være svært at fastholde elevernes motivation i de traditionelle fag som dansk og matematik. Men når de smelter sammen med teknologiforståelsesfagligheden, så oplever vi, at vi kan fastholde eleverne i at arbejde med de traditionelle fags fagligheder”.

 

Uopdaget potentiale for eleverne

Læreren forklarer, at hans elever eksempelvis kan være udfordret af kritisk analyse, fordi de oplever det som ukonkret. Men teknologiforståelsesfagligheden har gjort det lettere at styrke den kompetence.

”Hvor de normalt bare forbruger YouTube råt, så giver vi dem en bevidsthed om, hvordan medier fungerer. De lærer for eksempel at tænke over de overvejelser, som influencere gør sig. Teknologiforståelsen har gjort det nemmere for eleverne at tage kritisk stilling til deres brug af teknologier. Og vi kan se, at dén kompetence nu også skinner igennem i andre fagligheder”, siger Morten Jacobsen.

Læreren mener derfor, at der ligger et stort ”uopdaget potentiale” i mødet mellem teknologiforståelsen og skolens elever i forhold til deres udbytte af andre fag.

 

Det abstrakte skal gøres konkret

Selv om eleverne generelt køber ind på teknologiforståelse, er det dog ikke uden udfordringer at få dem til at arbejde iterativt og for eksempel fremstille digitale produkter gennem kreative processer, hvor de skal søge fejl i deres egne produkter for at forbedre dem.

”Det kan være svært at forholde sig til mere ukonkrete procesrefleksioner for elever, der er fokuserede på et mål og på at blive færdige”, forklarer Morten Jacobsen.

Det kan derfor være nødvendigt at tilpasse mål og prototyper, inden de præsenteres for eleverne. Morten Jacobsen tager udgangspunkt i den praksis og struktur, lærerne i forvejen har i undervisningen på specialskolen, og forsøger blandt andet at gøre det ukonkrete konkret samt sætte eleverne sammen i mindre og overskuelige hold.

”Nogle af prototyperne lægger op til at brainstorme. For vores elever er det ikke særlig konkret”, forklarer han og fortæller, at lærerne derfor finder andre måder at få alle elevers perspektiver i spil. Eleverne kan for eksempel erstatte en fælles brainstorm om, hvad en robot er, med hver især at indtale på deres tablets, hvad de ved om en robot. Sådan kommer lærerne ifølge Morten Jacobsen uden om, at én elev siger noget, mens resten tier eller gentager, hvad den første elev sagde.

”På den måde får vi brainstormet med eleverne, men vi har fået det tilpasset deres særlige behov”, siger han.

 

Teknologiforståelse lærer eleverne at acceptere deres fejl

Morten Jacobsen ser det som en fordel, at fejlsøgning og selve processen er et mål i sig selv i teknologiforståelse. Det styrker nemlig elevernes evner til at møde udfordringer i for eksempel matematik og dansk med den samme tilgang:

”Hvis de i normale undervisningssituationer får at vide, at de ikke er kommet frem til det rigtige resultat, så gider de ikke mere. Så kan det nærmest være ligegyldigt. Men fordi teknologiforståelsen er så motiverende, er det nemmere for mig at sige: ‘Prøv at høre, robotten er en hjernedød ting. Den gør kun det, den får besked på’. Så fordi det handler om teknologiforståelse og ikke er et matematikstykke, så kan de godt acceptere at være i en fejlende proces. Og det er jo en vigtig livslæring, at vi ikke er fejlfri. Det har teknologiforståelsen givet”.

Skolen ved Nordens Plads planlægger at fortsætte med at inddrage teknologiforståelse i undervisningen, når forsøget slutter i juni 2021.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Rambøll Management Consulting, som er underleverandøren til det konsortium bestående af Københavns Professionshøjskole, University College Nordjylland, VIA University College, Læremiddel.dk (Nationalt videncenter for læremidler), som varetager gennemførelsen af forsøg med teknologiforståelse.

Siden er opdateret 19. marts 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.