Strukturerede samtaler styrker evalueringen af teknologiforståelse

”Læringscirkler har rammesat evalueringen for os. Det har været med til at løfte kvaliteten af evalueringen, fordi jeg har haft et udgangspunkt for at tilrettelægge opgaven og skabe en reflekterende samtale.”

Sådan fortæller Tina Blaabjerg Karlsen, der er it-vejleder og ressourceperson på Humble Skole. Hun har anvendt læringscirkler til at evaluere undervisningen i teknologiforståelse, som skolens indskolingselever har deltaget i.

Tina Blaabjerg Karlsen blev introduceret til læringscirkler gennem teknologiforståelsesforsøget. Læringscirklerne består af halvårlige dialoger, som en ressourceperson og det pædagogiske personale, der er involveret i forsøget, gennemfører i fællesskab. Hensigten er at få skabt et lærende fællesskab, der evaluerer undervisningsforløb og afdækker elevernes faglige udbytte og kompetencer inden for teknologiforståelse.

”Når noget er komplekst, som teknologiforståelse er, bliver man hurtigere usikker på fagligheden. Usikkerheden gør, at evalueringen i sig selv bliver en vanskelig proces. Det er for eksempel nemt at evaluere, om en elev kan løse et regnestykke i matematik, men det er sværere at skulle evaluere på arbejdsmetoder, aktiviteter og processer, som ikke er helt så sort og hvidt,” forklarer Tina om processen.

Fokus på evaluering fra start

Dét er også årsagen til, at Tina Blaabjerg Karlsen har haft fokus på evalueringen helt fra forsøgets begyndelse. Det har hun konkret gjort ved at tale med de involverede lærere om den nye faglighed fra forsøgets start og frem til evalueringen. Dermed har lærerne under hele forløbet været bekendt med målene med undervisningen og koblingen til evalueringen.

Derudover har hun løbende fulgt med i undervisningen for at observere, om drøftelserne er blevet omsat til praksis. Til sidst har hun fulgt op på undervisningsforløbene i læringscirklerne. På den måde har hun skabt en rød tråd og været tæt på – både før, under og efter.

Tina understreger, at den løbende dialog ved siden af læringscirklerne også har spillet en rolle: ”Frikvartersvejledning og snakken hen over en kop kaffe har også betydet meget for lærerne. Ved at have de snakke har jeg nemmere kunnet lytte og gribe ind, hvis lærerne har rejst et problem undervejs i forløbet,” forklarer hun.

Tæt erfaringsudveksling

Jesper Emil Ankersø Madsen er ressourceperson på Stokkebækskolen i Svendborg, som også deltager i forsøget med elever i indskolingen. For ham har læringscirklerne ligeledes været et vigtigt redskab i evalueringen af undervisningen i teknologiforståelse.

Et tæt lærersamarbejde har medvirket til at gøre evalueringen let at gå til. Lærerne var nemlig i forvejen en del af et professionelt læringsfællesskab (PLF) og var derfor vant til at samarbejde om evaluering.

”Kendskabet til hinanden og erfaringerne fra det eksisterende samarbejde gjorde det mere overskueligt for lærerne at samarbejde og være åbne for evalueringsdelen i teknologiforståelsesforsøget. Det var meget naturligt for dem at tale med hinanden om deres erfaringer,” fortæller han.

Den tætte sparring mellem lærerne har også gjort sig gældende på Humble Skole, hvor elevantallet på ca. 100 har spillet en rolle.

”Vi er en mindre skole med fire-fem lærere i forsøget. Lærerne har derfor nemt kunne overlevere erfaringer til hinanden fra årgang til årgang. I forbindelse med evaluering af undervisningen har det tætte samarbejde også været en fordel, fordi teamet stort set har bestået af de samme lærere hele vejen igennem,” forklarer Tina Blaabjerg Karlsen.

Flere perspektiver i evalueringen

Skolens størrelse har også betydet, at Tina har været den eneste it-vejleder og ressourceperson i forsøget. Her har læringscirklerne været en god måde at sætte forsøget i perspektiv og inddrage nye vinkler.

”Det har været sundt for mig i evalueringsøjemed at få andre øjne på forsøget, så jeg ikke har stirret mig blind på nogle elementer. Jeg har anvendt refleksionsspørgsmålene i vores møder, men jeg har også selv været nysgerrig på processen og stillet spørgsmål, der har åbnet for nye veje” siger hun.

Tina giver et eksempel fra en læringscirkel, hvor lærere fra både første, anden og tredje klasse med hver deres faglighed deltog.

”Det er lærernes ansvar at evaluere på elevbasis, mens det er min opgave at stille de rette spørgsmål, som sikrer, at de forskellige fagligheder kommer i spil. En naturfagslærer arbejder på en måde, mens en dansklærer arbejder på en anden måde. Her er det mit job at få alle stemmer med,” fortæller hun.

Teknikken er ikke alt

På Stokkebækskolen har Jesper oplevet, at der har hersket en usikkerhed omkring mestring af teknologierne blandt nogle af lærerne. Derfor har han i starten af forløbene talt med lærerne om forventningerne og målsætningerne.

”For at være succesfuld i teknologiforståelse er det ikke en forudsætning, at man mestrer teknologierne til fulde. Teknologierne er en del af forsøget, men det handler også om at tilegne sig nye kompetencer, ny viden og en anderledes måde at tænke og undervise på,” siger han.

Derfor har tilgangen været, at teknologierne ikke er alt, men blot en del af arbejdet, hvilket Jesper også har understreget i forbindelse med evalueringen af forløbene. Det er hans opfattelse, at det har været et vigtigt budskab for lærerne.

Tina har også oplevet udfordringer i forhold til den tekniske del af faget.

”Nogle lærere tænker meget på anvendelsen af teknologier og glemmer at forholde sig til dem, forstå dem og udfordre dem. De kommer til at reducere forløbene til, om de kan bruge teknikken. Det er noget af det, jeg forholder dem til løbende og i evalueringen,” siger Tina.

Redidaktisering af læringscirkler

At forholde sig til og udfordre teknologierne, kender Jesper godt til. Han har haft et stort fokus på at justere de prototyper, der er udarbejdet som inspiration for undervisningen i teknologiforståelse, så de har passet til klasserne på Stokkebækskolen.

”Prototyperne er et bud på, hvordan man kan gøre. Man er nødt til at konkretisere dem og få dem til at passe til sin egen klasse,” siger han og forklarer, at han har gjort på samme måde med læringscirklerne.

”Jeg har ikke anvendt læringscirklerne slavisk, men i stedet ladet mig inspirere af dem. Ligesom man kigger på en klassesammensætning, er det også vigtigt at kigge på, hvilke personer der indgår i lærerteamet,” siger han og fortsætter.

”Et godt råd til andre skoler er, at man skal kigge på, hvad der giver mening for ens egen skole. Vi anvendte en ”rundt-om-bordet”-snak med udgangspunkt i de refleksionsspørgsmål, som er præsenteret i den første læringscirkel, men vi udvalgte de elementer, der gav mening for os – præcis på samme måde, som vi kender fra prototyperne,” afslutter han.

3 råd fra de to ressourcepersoner:

1. Anvend læringscirklerne som en hjælp og en inspiration til at strukturere evalueringen. Læringscirklerne kan med fordel redidaktiseres, så de passer til lærergruppen og din skole. Få inspiration til refleksionsspørgsmål her.
2. Sørg for at tænke evalueringen ind allerede i starten af forløbet. Det skaber et overblik og en indsigt i undervisningen, der i sidste ende gør evalueringen lettere.
3. Hvis det er muligt at skabe et tæt samarbejde med lærergruppen under forløbet, kan det bidrage til en nemmere proces i evalueringen. Dette kan for eksempel gøres ved at organisere sig i fagteams eller på anden måde sikre, at lærergruppen har en løbende kommunikation og kendskab til hinanden.  

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Rambøll Mangament Consulting, som er underleverandøren til det konsortium bestående af Københavns Professionshøjskole, University College Nordjylland, VIA University College, Læremiddel.dk (Nationalt videncenter for læremidler), som varetager gennemførelsen af forsøg med teknologiforståelse.